Jeg har i forbindelse med en uforskyldt arbejdsulykke fået tildelt seniorførtidspension og får samtidig et mindre beløb udbetalt fra forsikringsselskabet hver måned - dette beløb betaler jeg skat af med mit bikort. Samtidig får jeg også udbetalt et mindre skattepligtigt beløb fra min pensionskasse (også på bikort). Sammenlagt giver disse erstatningspenge ikke en særlig stor indtægt pr. måned, da jeg qua mine udbetalinger fra forsikringsselskabet og pensionskassen bliver trukket i førtidspension. Er det korrekt at jeg skal fratrækkes i førtidspension, når det er penge der udbetales på grund af tab af erhvervsevne i forbindelse med en arbejdsulykke?
Jeg får udbetalt en mindre boligstøtte, men også her fratrækkes beløbet både fra forsikringsselskabet og pensionskassen. Selvom jeg betaler næsten halvdelen i skat af disse to beløb bliver de også indregnet i boligstøtten, men jeg mener ikke det er rigtigt når det stadig er penge jeg får på grund af en arbejdsskade? Er det korrekt at beløbene skal indregnes i boligstøtten?
Tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
skovhaven55