Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

dimittend på dagpenge

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

dimittend på dagpenge

Indlægaf @gravers » tors okt 08, 2020 11:38 am

Jeg er ledig dimittend(juni 2019)paa dagpenge(fuldtidsforsikret), og er kommet i en lidt presset situation, i det min samlever er blevet diagnostiseret med levercirrose (maj 2019), som ikke kan helbredes og giver mange folge sygdomme, samt indlaeggelser.
Jeg søger de 2 jobs i ugen, som jeg ifolge a-kassen har faaet at vide jeg skal, og moder op til diverse moder med jobcenteret.
I Juli maaned sendte de mig i virksomhedspraktik i en Rema1000, hvor jeg kun kunne holde til at vaere i 6 dage, da jeg ogsaa har nogle skaanehensyn, i forhold til diskusprolaps/slidgigt i nakke og kroniske smerter.
Virksomhedspraktikken skulle etableres i forhold til ret og pligt aktivering efter laengden af min ledighed.
Nu er jeg saa et sted hvor jeg ikke kan gaa ud at tage et fuldtidsjob(eller fuldtids virksomhedspraktik), baade p.g.a af den hjemlige situation(jeg er med til alle samtale,kontroller og lign paa sygehuse) og efter praktikken, samt at jeg skal overtage det meste herhjemme, har jeg hverken til overskuddet fysisk eller psykisk.
Hvad gør jeg? Jeg har ikke raad til at gaa ned og blive deltidsforsikret.
Hvad er mine muligheder ud over at sygemelde mig selv, hvilket over tid vil sende mig i sygedagpenge regi, hvilket forekommer som meget strengere regelmaessigt.
Jeg skal have telefonisk mode med jobcentret i November, men har ikke talt med min a-kasse igennem flere maaneder, og det er jo dem der tager stilling til min raadighed.
Skal jeg aerligt fortaelle dem hvordan det staar til og risikere at blive flytte ned paa deltidsforsikret?
@gravers
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors okt 08, 2020 11:15 am

Re: dimittend på dagpenge

Indlægaf Rikke - frivillig » tirs nov 17, 2020 8:06 pm

Kære Gravers.

Det er først og fremmest en utrolig vanskelig situation du står i - både med din partners og dine egne skånehensyn.
Vi vil altid anbefale, at man indgår i en drøftelse med kommunen om de bedste muligheder for at sikre et godt og positivt forløb fremadrettet og der kan netop være tale om flere muligheder. Sygemelding, at stå delvist til rådighed og der er også mulighed for at ansøge om omsorgsorlov, som måske godt kan være en mulighed taget sin samlevers alvorlige sygdom taget i betratning. (omsorgsorlov blev en realitet i Danmark, da et nyt EU-direktiv trådte i kraft i Danmark i august 2019.

Man kan læse mere om omsorgsorlov i håndbog om omsorgsorlov:
Den, der ønsker at passe en nærtstående, ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Der skal udarbejdes en ansættelsesaftale, hvor de nærmere vilkår for ansættelsesforholdet er beskrevet, herunder periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsel mv.

Lønnen udgør 23.573 kr. om måneden. Af dette beløb skal tilbageholdes A-skat, AM-bidrag, lønmodtagerens eget bidrag til ATP og øvrige lovpligtige bidrag efter de gældende regler.

Derudover skal kommunen, som arbejdsgiver, betale sin andel af ATP og feriepenge. Kommunen skal også betale pensionsbidrag på i alt 12%, hvoraf de 4% tilbageholdes i lønnen, mens kommunen, som arbejdsgiver, betaler et bidrag på 8% af lønnen.

Der optjenes ret til dagpenge under ansættelsen.

Hvis ansættelsen afbrydes på grund af den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlige forhold, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted.

Får personen et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.

Retten til ansættelse bevares, når den person, der har pasningsbehov, har midlertidigt ophold i udlandet, f.eks.

når der er behov for lægebehandling, der ikke kan fås her i landet eller ved behandlingstilbud, kurophold eller lignende, som er betalt af det offentlige
ved kortvarige ferieophold
når der foreligger ganske særlige forhold.
Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at modtageren opfylder betingelserne inden udrejsen. Endvidere, at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet kan ske, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes. Kommunen skal ansøges om tilladelse, hvis opholdet varer ud over en måned.



Håber ovenstående giver mening, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen.

De bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder
Rikke - frivillig
 
Indlæg: 49
Tilmeldt: man nov 25, 2019 2:13 pm


Tilbage til Juridisk forum til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron