Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - egen sygdom

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - egen sygdom

Indlægaf Louise Schelde » lør jan 09, 2021 4:59 pm

Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - egen sygdom - sociale forhold - personlighedsstruktur

Principmeddelelsen fastslår


Formålet med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand

Det er kommunen, som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Afgørelsen af, hvorvidt en person kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne.

Det betyder, at en person, der har en sygdom, men hvor sygdommen ikke har en indvirkning på arbejdsevnen, ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Det er ikke afgørende for, om der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, om der kan stilles en konkret diagnose, eller om sygdommen er en anerkendt lidelse. Afgørende er, om den sygemeldte har symptomer, som indvirker på den sygemeldtes arbejdsevne, og som medfører, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig.

Sygemelding på grund af sociale forhold

Det er en betingelse for at have ret til sygedagpenge, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Skyldes en sygemelding fx ægtefælles sygdom, et barns sygdom eller sociale forhold, vil der som udgangspunkt ikke være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.

Sygdom hos et nært familiemedlem eller sociale forhold kan dog være årsag til belastninger, som kan føre til uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom hos den sygemeldte.

Afgørelsen af, om en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt de udefrakommende belastninger har en indvirkning på den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand, der medfører uarbejdsdygtighed.

Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt belastningen har medført depression, stress eller lignende lidelser hos den sygemeldte.

Det vil desuden være relevant at inddrage oplysninger om den sygemeldtes funktionsniveau og ressourcer.

Forstyrrelser i personlighedsstrukturen

En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber.

En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Forstyrrelser i personlighedsstrukturen kan medføre, at den pågældende er mere disponeret for andre lidelser, fx depression, der kan have indvirkning på arbejdsevnen, og som derfor kan medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om uarbejdsdygtighed, beror på en konkret og individuel vurdering af lidelsens karakter og indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt der er sket en forværring af den sygemeldtes helbredstilstand.

Det taler for, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, hvis den sygemeldte tidligere har været i stand til at varetage et arbejde eller tage en uddannelse, og der er sket en forringelse af den sygemeldtes arbejdsevne. Det taler også for, at der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, hvis der er iværksat behandling med henblik på at genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.

Det taler imod, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, hvis der er tale om arbejdsmæssige udfordringer, der alene knytter sig til forstyrrelser i den sygemeldtes personlighedsstruktur.

I sag nr. 1 sygemeldte borgeren sig grundet hukommelsesproblemer. Borgerens egen læge oplyste, at hukommelsesproblemerne skyldtes iltmangel ved borgerens fødsel. Borgeren havde tidligere været sygemeldt grundet stress, som relaterede sig til hukommelsesproblemerne, samt frustration over at blive presset ud i jobs, som hun ikke så sig i stand til at varetage grundet sit handicap. Der var ved den nye sygemelding ikke tale om en forværring af hukommelsesproblematikken. Borgeren oplyste, at hun altid havde haft problemer med at arbejde på grund af hukommelsesproblemerne, men at hun havde været i stand til at gennemføre en uddannelse i pædagogik med handicaptillæg. Borgeren ønskede yderligere udredning af hukommelsesproblematikken, men egen læge vurderede, at der ikke var behov for yderligere udredning ved neuropsykolog. Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens sygemelding ikke skyldtes egen sygdom i sygedagpengelovens forstand, men derimod borgerens handicap i form af hukommelsesproblemer. Borgeren var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

I sag nr. 2 var borgeren sygemeldt på grund af stress. Borgeren led af svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ. Borgeren var blevet opsagt fra sit arbejde, og sygemeldte sig i den forbindelse. Borgeren oplyste, at han var frustreret, glemsom, ked af det og sov dårligt. Borgerens læge vurderede, at han led af en akut belastningsreaktion, som bundede i hans grunddiagnoser i form af svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ. Lægen oplyste, at borgeren var tydeligt påvirket af situationen og ude af stand til at arbejde. Ankestyrelsen vurderede, at borgeren var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand som følge af den akutte belastningsreaktion. Borgeren var derfor berettiget til udbetaling af sygedagpenge.

I sag nr. 3 sygemeldte borgeren sig grundet vold i hjemmet. Borgeren opholdt sig på krisecenter og havde været i behandling ved en psykolog gennem krisecentret. Ifølge borgeren havde psykologen vurderet, at hun endnu ikke var arbejdsdygtig. Der forelå ikke lægelige oplysninger i sagen om, hvordan borgerens psykiske tilstand påvirkede hendes helbredstilstand og arbejdsevne. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

I sag nr. 4 var borgeren sygemeldt på grund af stress. Borgeren led af en udviklingsforstyrrelse, som gjorde, at han havde problemer i forhold til arbejdstempo og arbejdskapacitet. Borgeren havde på trods af udviklingsforstyrrelsen været i stand til at tage en studentereksamen og en bacheloruddannelse. Grundet problemer med at fastholde beskæftigelse efter endt uddannelse, blev borger vurderet ved en psykiater. Psykiateren vurderede, at borgeren led af en personlighedsforstyrrelse af narcissistisk type. Borgerens intellektuelle formåen stod ikke i vejen for hans karrieremuligheder, men der var risiko for depressiv tilbagetrækning, når borgerens ønsker om magt, anerkendelse og beundring ikke blev opfyldt. Borgerens praktiserende læge oplyste, at borgeren var relevant udredt gennem sundhedsvæsnet og virkede psykisk velbalanceret. Borgeren havde besvær ved at fastholde fokus gennem længere tid, hvilket påvirkede borgerens evne til indlæring og forvoldte vanskeligheder, når han skulle oplæres og fastholdes i nye jobs. Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ikke skyldtes sygdom i sygedagpengelovens forstand, da begrænsningerne i borgerens arbejdsevne knyttede sig til udviklingsforstyrrelsen og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Borgeren var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt. Det har vi gjort for at belyse, hvornår der er tale om egen sygdom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om sygedagpenge, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 107 af den 2. februar 2020.

• § 7, stk. 1, om uarbejdsdygtighed.

Praksis:

Gældende:

Ankestyrelsen har ikke andre principmeddelelser på området, men følgende principmeddelelser om § 7, stk. 1, er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

27-18: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen af, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig, sker på baggrund af en vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Det fremgår af principmeddelelsen, at misbrug i sig selv ikke er en sygdom, der berettiger til udbetaling af sygedagpenge. Der skal foretages en lægelig vurdering af, om misbruget er årsag til en fysisk eller psykisk tilstand, der kan betragtes som sygdom. Det kan være i form af følgevirkninger af misbruget. Derudover skal det afdækkes, hvordan de helbredsmæssige gener påvirker funktionsniveauet.

40-18: Principmeddelelsen fastslår, at kommunen skal træffe afgørelse om ophør af sygedage, før udbetalingen af sygedagpenge kan standses efter bestemmelsen i sygedagpengelovens § 7. Der er efter bestemmelsen i sygedagpengelovens § 7 ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft. Dette gælder uanset, om det på et tidligere tidspunkt er dokumenteret, at en borger ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Det fremgår videre af principmeddelelsen, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Retten til sygedagpenge ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig.

Endelig fastslår principmeddelelsen, at eventuelt uberettiget modtagelse af sygedagpenge skal vurderes efter reglerne om tilbagebetaling. Det er en betingelse for, at kommunen kan kræve tilbagebetaling af sygedagpenge, at borgeren skal have tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget have modtaget udbetalingen af sygedagpenge.

D-5-06: Principmeddelelsen fastlår, at retten til sygedagpenge ikke kan bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb nr. 9761 af den 10. september 2019.

• Pkt. 1.1, om generelt om uarbejdsdygtighed.

• Pkt. 1.3, om konkrete vurderinger af uarbejdsdygtighed.

Rapporter

Rapport fra Arbejdsmarkedsudvalget om modernisering af sygedagpengeloven fra december 2004.

• Pkt. 7.1.1, om begrebet uarbejdsdygtighed.

• Pkt. 7.2.1, om behov for definition af begrebet uarbejdsdygtighed i lovens forstand.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr. 19-46968

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpenge. X Kommune afgjorde sagen den 2. august 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du var ikke berettiget til sygedagpenge efter den 9. august 2019.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 9. august 2019.

Vi vurderer, at dine udfordringer ikke skyldes egen sygdom i sygedagpengelovens forstand.

Hvad er afgørende for sagen

Du blev sygemeldt den 1. juli 2019 fra ledighed på grund af hukommelsesproblemer.

Ved vurderingen af, om du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, lægger vi vægt på din læges oplysninger fra maj 2019. Det fremgår heraf, at du har haft problemer med hukommelsen hele livet, og at hukommelsesproblemerne skyldes, at du manglede ilt ved din fødsel. Der var tale om en længerevarende og vedvarende hukommelsesproblematik som gør, at du har svært ved at huske.

Vi har i vurderingen inddraget, at du i april 2013 blev undersøgt af en neuropsykolog. Det blev på baggrund af den neuropsykologiske undersøgelse konkluderet, at du er normalt begavet, men at du har betydelige og varige vanskeligheder i forhold til arbejds- og korttidshukommelse. Det blev imidlertid vurderet, at dine øvrige kognitive færdigheder er intakte.

I den forbindelse lægger vi vægt på, at du i perioden fra februar 2013 til juni 2016 gennemførte pædagoguddannelsen med handicaptillæg.

Det fremgår af sagens oplysninger, at du senest havde været sygemeldt i perioden fra slutningen af marts 2019 til starten af juni 2019. Din daværende sygemelding skyldtes stress, som relaterede sig til din hukommelsesproblematik samt frustration over at blive presset ud i jobs, som du helbredsmæssigt ikke så dig i stand til at kunne varetage grundet dit handicap. I forlængelse heraf lægger vi vægt på dine oplysninger om, at din aktuelle sygemelding skyldtes dine hukommelsesproblemer. Der var ikke tale om en forværring af dine hukommelsesproblemer siden din seneste sygemelding. Du oplyste, at du altid havde haft problemer med at arbejde grundet din hukommelse.

Vi lægger også vægt på dine oplysninger om, at du meget gerne ville arbejde, men at du havde svært ved at se, hvilke muligheder du havde på arbejdsmarkedet med dine skånehensyn. Du havde behov for hjælp til at finde jobs som tilgodeså dine skånehensyn.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du ønskede yderligere udredning af din hukommelsesproblematik.

Vi lægger i den forbindelse vægt på dine oplysninger om, at din læge havde vurderet, at der ikke var behov for yderligere udredning ved neuropsykolog.

Vi vurderer på baggrund af en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at begrænsningerne i din arbejdsevne var en følge af dit handicap. Dine udfordringer skyldtes dermed ikke sygdom i sygedagpengelovens forstand, og du var dermed ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Vi vurderer, at du burde kunne påtage dig et passende arbejde, hvor dine skånehensyn i forhold til din hukommelsesproblematik blev tilgodeset.

Vi er opmærksomme på din partsrepræsentants oplysninger om, at du aldrig havde kunne klare dig selvstændigt på arbejdsmarkedet. Du havde med nogen besvær og handicaptillæg taget pædagoguddannelsen, men du var grundet dit handicap ikke i stand til at varetage nogen form for arbejde.

Vi har inddraget oplysningerne i vores vurdering af sagen, men oplysningerne kan ikke føre til et ændret resultat.

Vi bemærker, at kommunen har vejledt dig om muligheden for støtte igennem kompenserende ordninger. Formålet med dette er, at du kan kompenseres i forhold til dine skånebehov.

Oplysningerne, vi særligt lægger vægt på, fremgår af attest til sygedagpengeopfølgning fra din læge af den 14. maj 2019, den neuropsykologiske undersøgelse af den 2. april 2013 samt dine samtaler med kommunen i perioden fra maj 2019 til og med august 2019.

Om reglerne

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 19-48351

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på udbetaling af sygedagpenge. X Kommune afgjorde sagen den 9. september 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Kommunen kunne udsætte påbegyndelsen af udbetaling af sygedagpenge ved ansøgningen. ¬

• Du var berettiget til sygedagpenge ved din sygemelding fra den 15. juli 2019.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen kunne udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge, da der var væsentlig tvivl om, hvorvidt du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand den 15. juli 2019.

Vi vurderer videre, at du var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ved din sygemelding fra den 15. juli 2019. Du havde dermed ret til sygedagpenge.

Hvad er afgørende for sagen

Du blev sygemeldt den 15. juli 2019 fra ledighed på grund af stress.

Kommunen traf den 23. august 2019 afgørelse om at udsætte udbetalingen af sygedagpenge, da der var væsentlig tvivl om, hvorvidt du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen traf efterfølgende den 9. september 2019 afgørelse om, at du ikke var berettiget til at modtage sygedagpenge i forbindelse med din sygemelding fra den 15. juli 2019.

Ved vurderingen af, at kommunen kunne udsætte udbetalingen af sygedagpenge på tidspunktet for din ansøgning om sygedagpenge, lægger vi vægt på oplysningerne i oplysningsskemaet. Det fremgår heraf, at du var sygemeldt grundet stress.

I den forbindelse lægger vi vægt på, at du ved samtale med kommunen i august 2019 oplyste, at du var blevet opsagt fra dit tidligere arbejde medio juli 2019. Opsigelsen havde slået dig ud, og du havde sygemeldt dig med stress. Du oplyste, at du var glemsom og ked af det. Du sov dårligt og var frustreret over, at du havde svært ved at læse og skrive. Det stressede dig at være ledig, da du ikke forstod de krav, som du blev stillet af jobcentret og din a-kasse. Du havde svært ved at skrive ansøgninger og havde behov for faste rammer og forudsigelighed. Du følte ikke, at du blev forstået og fik hjælp i forhold til dine udfordringer.

Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principmeddelelse 83-14. Det følger af principmeddelelsen, at kommunen som udgangspunkt skal påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge. Kommunen kan udsætte at påbegynde sygedagpengeudbetalingen, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Vi vurderer, at kommunen kunne udsætte påbegyndelse af sygedagpengeudbetalingen og indhente lægelige akter. Der var på baggrund af dine oplysninger væsentlig tvivl om, hvorvidt du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

I den forbindelse bemærker vi, at retten til sygedagpenge er betinget af, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forhold, at det stressede dig at være ledig, og at du oplevede udfordringer grundet din ordblindhed, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at du kan anses som uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Ved vurderingen af, om du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, lægger vi særligt vægt på din læges oplysninger fra august 2019. Det fremgår heraf, at du led af en akut belastningsreaktion, som bundede i dine grunddiagnoser med svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ. Du havde grundlæggende svært ved at overskue selv simple problemstillinger, hvilket ofte resulterede i frustrationer.

I forlængelse heraf lægger vi vægt på din læges oplysninger fra september 2019 om, at du ved din sygemelding havde været tydeligt påvirket af din fyring og ude af stand til at arbejde. Du var frustreret og havde svært ved at overskue noget. Det var grundet dine grundsygedomme forventeligt, at du ville reagere sådan i belastende situationer.

Vi er opmærksomme på din læges oplysninger om, at du i 2016 var blevet udredt i psykiatrien, hvor der ikke var konstateret nogen behandlingskrævende psykisk sygdom. Det var dine grundlidelser, der gav problemer, og der var ingen medicinsk eller terapeutisk behandling for disse.

Vi vurderer imidlertid på baggrund af en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at din akutte belastningsreaktion medførte, at du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand ved din sygemelding fra den 15. juli 2019.

Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til hvor længe efter standsningstidspunktet, du har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det afhænger af det videre forløb, som vi ikke er bekendte med.

Der er efter sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft. Kommunen skal træffe en afgørelse, inden udbetalingen af sygedagpenge kan standses. Dette gælder uanset, om det på et tidligere tidspunkt er dokumenteret, at borger ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Vi henviser til principmeddelelse 40-18.

Oplysningerne, vi særligt lægger vægt på, fremgår af statusattesten fra din læge af den 27. august 2019, notatet vedrørende telefonkonsultationen med din læge af den 13. september 2019 og dine samtaler med kommunen i august 2019.

Om reglerne

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 3, j.nr. 19-41989

I har klaget over X Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpengerefusion. X Kommune afgjorde sagen den 15. maj 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle jeres sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den påklagede afgørelse er ugyldig.

Kommunen skal udbetale sygedagpenge, indtil der er truffet en gyldig afgørelse, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge er opfyldte.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke havde tilstrækkelig dokumentation til at fastslå, at jeres medarbejder ikke længere var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Hvad er afgørende for sagen

Jeres medarbejder blev sygemeldt den 21. januar 2019 fra sit arbejde som projektassistent på grund af vold i hjemmet. Kommunen traf den 15. maj 2019 afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpengerefusion efter den 15. maj 2019.

Vi bemærker, at jeres ret til sygedagpengerefusion er betinget af, at jeres medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forhold, at jeres medarbejder havde oplevet vold i hjemmet og var flyttet på krisecenter, er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at jeres medarbejder kan anses som uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Ved vurderingen af at kommunen ikke havde tilstrækkelig oplysninger til at fastslå, at jeres medarbejder ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, lægger vi vægt på oplysningerne fra jeres medarbejders læge fra maj 2019. Det fremgår heraf, at jeres medarbejder havde opholdt sig på et krisecenter siden medio januar 2019 grundet vold i hjemmet. Jeres medarbejder havde været i behandling ved en psykolog på krisecentret. Attesten fra jeres medarbejders læge var udfærdiget på baggrund af en telefonsamtale med jeres medarbejder den 5. april 2019.

I den forbindelse lægger vi vægt på jeres medarbejders oplysninger om, at hun på standsningstidspunktet fortsat opholdt sig på krisecenter. Hun havde været i et behandlingsforløb ved en psykolog på krisecentret. Psykologen havde ifølge jeres medarbejders oplysninger vurderet, at jeres medarbejder endnu ikke var arbejdsdygtig.

Vi lægger særligt vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger om, hvordan jeres medarbejders psykiske tilstand påvirkede hendes helbredstilstand og arbejdsevne på standsningstidspunktet. Oplysningerne fra jeres medarbejders opfølgningssamtaler med kommunen indeholdt desuden ikke nye oplysninger vedrørende jeres medarbejders helbredsmæssige tilstand.

Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om jeres medarbejder fortsat var uarbejdsdygtig.

På baggrund af ovenstående kan det ikke vurderes, hvorvidt jeres medarbejder var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 15. maj 2019. Vi lægger vægt på, at der manglede aktuelle lægelige oplysninger om jeres medarbejders psykiske tilstand på standsningstidspunktet, herunder i hvilket omfang jeres medarbejders psykiske helbredstilstand påvirkede hendes arbejdsevne. Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om jeres medarbejder fortsat var uarbejdsdygtig efter den 15. maj 2019. Vi hjemviser derfor sagen til behandling i kommunen.

Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af jeres sag og træffe en ny afgørelse. I kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende jer til kommunen inden fire uger.

Hjemvisningen af sagen betyder også, at kommunens afgørelse af den 15. maj 2019 er ugyldig, fordi sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Kommunen skal genoptage udbetalingen af sygedagpenge. Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, i hvor lang tid udbetalingen af sygedagpenge skal genoptages. Det afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med.

Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for modregning eller tilbagebetaling, hvis der har været udbetalt andre ydelser i den periode, efterbetalingen vedrører.

Der er efter sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft. Kommunen skal træffe en afgørelse, inden udbetalingen af sygedagpenge kan standses. Dette gælder, uanset om det på et tidligere tidspunkt er dokumenteret, at borger ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Vi henviser til principmeddelelse 40-18.

Hvis kommunen i en situation, hvor borger raskmelder sig eller genoptager sit arbejde i hidtidigt omfang, træffer en afgørelse, ophører retten til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er truffet. Kommunen vil dog kunne kræve tilbagebetaling af udbetalte sygedagpenge, der vedrører perioden fra borgers raskmelding eller genoptagelse af arbejdet frem til afgørelsestidspunktet. Det skyldes, at borger i disse tilfælde har modtaget sygedagpenge uberettiget og mod bedre vidende i perioden fra borger har raskmeldt sig eller genoptaget sit arbejde i hidtidigt omfang og frem til afgørelsestidspunktet. Betingelserne for tilbagebetaling vil derfor være opfyldt. Afgørelsen om tilbagebetaling kan meddeles i samme brev, som afgørelsen om ophør af retten til sygedagpenge, således at borger modtager én samlet afgørelse. Vi henviser til principmeddelelse 61-18.

Om reglerne

Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.

Retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter reglerne kan en arbejdsgiver kun få sygedagpengerefusion, hvis medarbejderen ville have haft ret til at få udbetalt sygedagpengene fra kommunen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 4, j.nr. 20-5515

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpenge. X Kommune afgjorde sagen den 3. december 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du var ikke berettiget til sygedagpenge efter den 3. december 2019.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 3. december 2019.

Hvad er afgørende for sagen

Du blev sygemeldt den 17. april 2018 fra ledighed på grund af stress. Du oplyste, at du er diagnosticeret med NLD (Nonverbal Learning Disorder), som gør, at du har svært ved at overskue for mange ting og hurtigt blev stresset. Kommunen traf den 3. december 2019 afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter den 3. december 2019.

Ved vurderingen af, at du ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, lægger vi vægt på, at du som følge af en børnepsykiatrisk vurdering i år 2005 blev diagnosticeret med NLD. Der er tale om en udviklingsforstyrrelse som gør, at du har store problemer i forhold til arbejdstempo og arbejdskapacitet. Du har dine ressourcer på det sproglige område, hvilket også er din primære indlæringsvej.

Hertil lægger vi vægt på, at du på trods af NLD-diagnosen har formået at tage en studentereksamen og efterfølgende en bachelor i professions-sprog og IT. Grundet problemer med at fastholde beskæftigelse i dit voksenliv, blev du henvist til vurdering ved en psykiater i efteråret 2017.

I den forbindelse lægger vi vægt på oplysningerne, som fremgår af den afsluttende epikrise fra din psykiater af den 2. februar 2018. Det fremgår heraf, at du lider af en personlighedsforstyrrelse af narcissistisk type, men med normal IQ. Psykiateren vurderede, at det ikke er din intellektuelle formåen, der står i vejen for dine karrieremuligheder. Du vil dog altid fremover have risiko for depressiv tilbagetrækning, når dine ønsker om magt, anerkendelse og beundring ikke bliver opfyldt. Det blev desuden vurderet, at der ikke er mulighed for andre terapeutiske tiltag.

På baggrund af ovenstående oplysninger lægger vi vægt på, at der i forhold til din NLD-diagnose og din personlighedsforstyrrelse af narcissistisk type er tale om en beskrivelse af din personlighedsstruktur. Hertil bemærker vi, at en personlighedsstruktur som udgangspunkt ikke kan karakteriseres som sygdom i sygedagpengelovens forstand. I forlængelse heraf bemærker vi, at der på baggrund af en personlighedsstruktur kan opstå eller ske en forværring af en psykisk tilstand, der kan medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

I den forbindelse lægger vi vægt på oplysningerne fra Quick Care om, at du under din sygemelding havde deltaget i en virksomhedspraktik i perioden fra oktober 2018 til januar 2019, hvor du havde varetaget administrative opgaver. Du havde haft en svingende motivation i forhold til at deltage i praktikken. Du havde givet udtryk for, at du ikke så meningen i et praktikforløb, medmindre der var mulighed for at garantere ansættelse efter forløbets afslutning. Du havde været begrænset i forhold til din egen opfattelse af mulige barrierer forbundet med diagnosen NLD. Du var af den opfattelse, at det grundet din diagnose ikke var sandsynligt, at du fremadrettet ville kunne bestride et arbejde på fuld tid, men nærmere en funktion på 25-30 timer ugentligt. Det blev imidlertid vurderet, at du er i besiddelse af ressourcer i forhold til at genindtræde på det ordinære arbejdsmarked. Det blev videre vurderet, at du fremadrettet vil have behov for længerevarende og anerkendende oplæring, gerne med mulighed for tæt samarbejde og sparring med en kollega. Du ville desuden kunne profitere af at få udbredt dit beskæftigelsesperspektiv.

Derudover havde du deltaget i en virksomhedspraktik i perioden fra medio august 2019 til starten af december 2019. Du havde i praktikken beskæftiget dig med journalistik og research.

Hertil lægger vi vægt på dine oplysninger om, at du havde det rigtigt godt i praktikken, hvor du havde fornemmelsen af, at du var god til det, du lavede og anså dig selv som specialist. Rammerne og miljøet i praktikken fungerede godt for dig. Du fik instruktion i varetagelse af nye opgaver, og dine arbejdsopgaver var strukturerede. Du fik ros for dit arbejde, følte dig anerkendt og kunne bruge de ting, du havde lært på din uddannelse. Du håbede, at virksomheden ville ansætte dig, når du havde optrappet din arbejdstid til 37 timer ugentligt.

Vi lægger særligt vægt på din læges oplysninger fra november 2019 om, at du var relevant udredt i sundhedsvæsnet, og at du virkede psykisk velbalanceret. Du havde vanskeligheder i matematik og besvær ved at fastholde fokus gennem længere tid. Dette påvirkede din evne til indlæring og forvoldte vanskeligheder, når du skulle oplæres og fastholdes i nye jobs. Du var i 2018 blevet neurologisk udredt. MR-scanning af din hjerne havde været upåfaldende, og der er ikke nogen strukturel årsag til dine kognitive vanskeligheder. Du havde været henvist til neuropsykologisk vurdering, men henvisningen var blevet afvist af neurologerne.

Vi lægger desuden vægt på dine oplysninger om, at dine problemer i forhold til din NLD-diagnose kommer til udtryk, når du arbejder under pres samt i forbindelse med praktisk orienterede opgaver.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du i din seneste virksomhedspraktik alene havde optrappet din arbejdstid til 13 timer ugentligt. Det var ikke muligt at forudsige, hvordan du ville reagere på et højere timeantal.

Vi bemærker, at vi har inddraget oplysningerne i vores behandling af sagen, men at oplysningerne kan ikke føre til et ændret resultat.

Vi er opmærksomme på, at du lider af en udviklingsforstyrrelse i form af din NLD-diagnose. Vi vurderer imidlertid på baggrund af en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at dine udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ikke skyldes sygdom i sygedagpengelovens forstand, da begrænsningerne i din arbejdsevne knytter sig til dine udfordringer i forhold til din grunddiagnose NLD og din narcissistiske personlighedsforstyrrelse.

Du er derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Det kan ikke føre til et ændret resultat, at du afventede behandling af psykologisk art.

Vi er opmærksomme på, at du var nervøs i forhold til din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, da der ikke var mange jobs inden for dit uddannelsesområde. Du havde behov for støtte og vejledning med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi bemærker, at da du ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, skal dette dog foregå i et andet regi end sygedagpengeregi.

Oplysningerne, vi særligt lægger vægt på, fremgår af epikrisen fra din psykiater af den 2. februar 2019, slutrapport fra Quick Care af den 29. januar 2019, den specifikke helbredsattest fra din læge af den 22. november 2019 samt dine opfølgningssamtaler med kommunen og praktik-opfølgningsnotater i perioden fra august 2019 til og med december 2019.

Om reglerne

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mener, at du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at du fortsat havde ret til udbetaling af sygedagpenge.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster