Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Anketyrelsen har taget stilling til, hvorvidt en person på arbejdsløshedsdagpenge er omfattet af personkredsen i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76-77. Principafgørelsen har nummer 195-11. Se uddrag af sagen nedenfor.

Resumé:
Betingelsen for hjælp til studiebøger var opfyldt, når bøgerne var nødvendige for studiet. Selv om kommunen efter reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ”kan” give tilskud, kan kommunen ikke vælge at give afslag på tilskud, når lovens betingelser er opfyldt.

Afgørelse:
Afgørelse i NNs sag om tilskud til bøger til uddannelse til social- og sundhedshjælper

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt en modtager af arbejdsløshedsdagpenge er omfattet af målgruppen i §§ 76-77 i beskæftigelsesindsatsloven, herunder om betingelserne i § 77 som minimum skal være opfyldt.

Resultatet er:

NN har ret til tilskud til bøger
Det betyder, at Beskæftigelsesankenævnets afgørelse stadig gælder.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen:

Det er en betingelse for, at en ledig, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan få tilskud til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i tilbud om uddannelse, at materialet er en nødvendig følge af tilbuddet.

NN opfylder betingelsen og er dermed berettiget til tilskud.

Selv om det fremgår af reglen, at kommunen ”kan” give tilskud, betyder det ikke, at kommunen frit kan vælge, om den vil give tilskuddet. Tilskud skal gives, når den betingelse, der er angivet i reglen, er opfyldt. Der kan ikke i en sådan situation gives afslag med andre begrundelser, som ikke har hjemmel i reglerne.

Vi har lagt vægt på, at der ifølge almindelige retlige lovfortolkningsprincipper sjældent i de bestemmelser, der giver myndigheden mulighed for et skøn, er tale om et ”frit skøn”, men om et retligt bundet skøn.

Ved et retligt bundet skøn forstås, at loven angiver en vis ramme for forvaltningens administration af bestemmelsen. Når der i loven er angivet en ramme for bestemmelsens anvendelse, er der også dermed angivet en binding i administrationen af bestemmelsen med hensyn til, hvilke momenter der skal inddrages i vurderingen, og det vil bero på fortolkning, hvor langt denne binding rækker.

Skønsmæssige bestemmelser er således overvejende retligt normerende, og afgørelsen vil derfor være undergivet en retlig efterprøvelse.

Der er intet i lovbemærkningerne, vejledninger eller tidligere lovbestemmelser på området, der tilsiger, at der skal indlægges en anden fortolkning i dette tilfælde.

I lovbemærkningerne er uddybet, hvornår betingelserne for tilskud er opfyldt. Der er ikke heri nævnt noget om, at kommunen kan fastsætte sit eget serviceniveau i forhold til, at der er tale om forventelige udgifter, samt at udgiften ikke er så stor, at den forhindrer borgeren i at gennemføre uddannelsen.

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats åbner heller ikke for et frit skøn, men angiver, at det er en betingelse for at give tilskud, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

Bemærkninger til klagen:

Kommunens jobcenter har ønsket belyst, om borgeren har et retskrav på tilskud, når der står ”kan” i § 76. Jobcentret mener, at ordet ”kan” giver kommunen mulighed for at yde tilskud efter en konkret og individuel vurdering og under hensyn til kommunens serviceniveau og egne retningslinjer.

Jobcentret er i øvrigt enigt med nævnet i, at betingelserne i § 77 om, at materialet er en nødvendig følge af tilbuddet, er opfyldt i denne sag. Jobcentret finder imidlertid, at § 77 er minimumsbetingelser, som skal være opfyldt for at kommunen kan vælge at yde tilskud.

Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.