En kvinde havde søgt sin kommunen om løbende aktindsigt, men havde fået afslag herpå, med besked om, at hun kun kunne modtage sagsakter i forbindelse med afgørelsessager.
Retten til aktindsigt fremgår bl.a. af offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser. Du kan søge aktindsigt i sager, hvor dine personlige forhold er nævnt - hvor du er part i sagen. Der er undtagelser til, hvad du kan få udleveret af sagsakter. Bl.a. kan du ikke få udleveret interne dokumenter fra kommunen.
Du har ret til at søge løbende aktindsigt i din sag, du skal dog være opmærksom på, at denne løbende aktindsigt ikke nødvendigvis betyder, at din kommune skal sende dig nye dokumenter blot ved et nyt notat.
For yderligere information se afgørelse fra Ankestyrelsen SM nummer F-1-05.