Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsens principafgørelse 42-15 om sygebehandling - tandbehandling - pension - formue

Resumé:
Der kan ikke ydes hjælp til tandbehandling, hvis ansøger selv kan betale for behandlingen for eksempel ved tilbagekøb af en pension
Ved ansøgning om hjælp til sygebehandling kan kommunen give afslag på hjælp, hvis ansøger selv kan betale for behandlingen for eksempel ved tilbagekøb af en kapitalpension eller en anden pensionsordning. Dette gælder, selv om ansøger er tæt på pensionsalderen, og uanset om pensionen er væsentlig større end behandlingsudgiften.
Der gælder således ikke på dette område regler om, at kommunen ser bort fra et beløb på op til 10.000 kr. og formue i form af visse kapitalpensioner m.v., som tilfældet er ved eksempelvis kontanthjælp.
Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan tilbagekøbe en pensionsordning. Det er en del af sagens oplysning, hvorvidt der er mulighed for at tilbagekøbe en pensionsordning. Kommunen skal derfor indhente oplysninger herom.
Principafgørelsen er udtryk for en skærpelse af praksis i forhold til A-10-03, som derfor ophæves. Dette skyldes, at der ikke, som angivet i A-10-03, er grundlag for at se bort fra en mindre formue ved vurderingen af, om ansøger selv kan betale for behandlingen.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 82

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvilken betydning en pensionsordning har for mulighederne for at få hjælp til sygebehandling.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 82 fastslår, at kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

3. Andre principafgørelser

Gældende

A-24-04: Det måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en formue var til hinder for, at der kunne ydes hjælp til sygebehandling.

Ankestyrelsen fandt, at reglen om, at kommunen ser bort fra et beløb på op til 10.000 kr. efter sin placering kun fandt anvendelse på løbende forsørgelsesydelse efter aktivloven, og at den derfor ikke kunne anvendes på bevilling af hjælp i særlige tilfælde.

Kasserede

Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:

A-10-03: historisk, gælder ikke længere.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse.

Resultatet er

• Du har ikke ret til hjælp til den ansøgte tandbehandling.

Det betyder, at afgørelsen fra kommunen stadig gælder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at du havde økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne til tandbehandlingen.

Vi lægger vægt på, at du har søgt om hjælp til en tandbehandling på 18.630,94 kr.

Vi lægger også vægt på, at du havde 2 pensionsordninger på i alt 220.000 kr., som du kunne få udbetalt med samlet ca. 85.900 kr.

Vi finder derfor, at du selv kunne betale udgifterne til tandbehandling.

Det følger af § 82, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en forudsætning for hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgifterne.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst, at du finder det dybt urimeligt, at du skal hæve din pension i utide, da der på dette tidspunkt kun var lidt over et år, til du fyldte 65 år. Du kunne ikke vente med tandbehandlingen i over et år, da tænderne knækkede.

Vi finder ikke, at dette kan ændre på afgørelsen, idet du havde mulighed for at betale for tandbehandlingen ved at få en af dine pensionsordninger udbetalt. Det forhold, at du kunne få mere udbetalt i pension, hvis du ventede med at få den udbetalt kan ikke ændre herpå. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Vi bemærker, at vi ikke har forholdt os til, om den ansøgte tandbehandling var nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, idet du selv havde mulighed for at betale for udgifterne hertil.

Vi bemærker desuden, at vores afgørelse er endelig, og den kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed.