Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Indlægaf toshi » ons mar 04, 2015 4:43 pm

Hej
Jeg er bulgarsk statsborger 65 år gammel, jeg bor i Danmark og har permanent opholds/arbejdstilladelse. Jeg har indtil nu haft arbejde/eget firma, men er blevet syg og kan ikke arbejde længere. Jeg er blevet tilkendt pension, men kun 5/40 dele. Mit spørgsmål er, kan jeg få supplerende kontanthjælp og skal jeg stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg er gift og min kone får efterløn et år endnu, så får hun også folkepension, vi har ingen formue. Vi har købt bil 2014, men vi kan ikke sælge den for mere end vi skylder.
Med venlig hilsen
Todor Larsen
toshi
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: ons mar 04, 2015 4:24 pm

Re: Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Indlægaf Louise Schelde » tors apr 23, 2015 7:35 pm

Kære Todor Larsen,

Jeg vil anbefale, at du forhører dig ved kommunen om muligheden for at modtage et supplement efter lov om aktiv socialpolitik § 27. Jeg indsætter bestemmelsen nedenfor.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksn

§ 27. Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Re: Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Indlægaf Folkepensionist » søn mar 13, 2016 7:36 am

Hej, kan man tvinge en person ,så overgår fra brøk-færtidspension til brøk folkepension til at flytte til billigere bolig og fjerne supplement, hvis det ikke sker ??+
Folkepensionist
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors mar 03, 2016 5:08 am

Re: Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Indlægaf gumle43 » lør maj 28, 2016 12:03 am

Folkepensionist skrev:Hej, kan man tvinge en person ,så overgår fra brøk-færtidspension til brøk folkepension til at flytte til billigere bolig og fjerne supplement, hvis det ikke sker ??+


Der er vel ikke noget der hedder "brøk-folkepension".. det mindst man kan få som folkepensionist er vel grund beløbet...men det kræver da at man har en indtægt eller en ægtefælde der tjener penge...
men det skal da ikke undre nogen..at man ænder med at må tage en advokat med på råd.. :( Billede :)
gumle43
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: søn mar 27, 2016 2:39 pm

Re: Folkepension og kontanthjælp til eu borger

Indlægaf Louise Schelde » man maj 30, 2016 7:41 pm

Kære Folkepensionist,

Det er korrekt at både førtidspensionen og folkepensionen kan nedsættes, hvis man som pensionist ikke har boet i Danmark i en længere periode.

Førtidspension bliver nedsat, når man som pensionist har boet i Danmark i mindre end 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og frem til tidspunktet for pension.

Folkepension (grundbeløb, pensionstillæg samt supplerende pensionsydelse) nedsættes, når man som pensionist har boet i Danmark i mindre end 40 år fra det fyldte 15. og frem til folkepensionsalderen.

Hvor meget pensionen nedsættes afhænger af, hvor længe pensionisten har boet i Danmark frem til pensioneringen.

Følgende punkter er sidestillet med bopæl i Danmark:

- hyre på et dansk skib
- udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed og ophold i udlandet i øvrigt, som er beskæftiget i en offentlig dansk interesse
- ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab
- ophold i udlandet med henblik på uddannelse
- Perioder, hvor der er optjent pensionsrettigheder i udlandet indgår dog ikke i opgørelsen af bopælstiden i Danmark

Det er Udbetaling Danmark der træffer afgørelse og yder vejledning om brøkpension efter pensionsloven. Jeg vil derfor anbefale, at du tager direkte kontakt til Udbetaling Danmark for en konkret beregning.

Supplement til brøkpension

En brøkpension kan suppleres med kontanthjælp, hvis man som pensionist ikke har ret til en fuld pension. Supplementet kan søges ved kommunen og er nu reguleret i Lov om aktiv socialpolitik § 27 a.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksen
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm


Tilbage til Juridisk forum til Efterløn og Folkepension

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron