Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsens principafgørelse 15-16 om uddannelseshjælp og kontanthjælp - diagnosesats - ændring af bevilling

Resumé:
En uddannelseshjælpsmodtager, som ikke bor hos en eller begge forældre, som ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som dokumenteret har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven, modtager uddannelseshjælp med en sats (diagnosesats), der svarer til kontanthjælpssatsen for en ikke-forsørger over 30 år.
De diagnoser, som efter loven giver ret til den højere sats, er skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Denne opregning er udtømmende. Personer med andre diagnoser end de nævnte kan derfor ikke få den høje sats.
Kommunen udbetaler diagnosesats fra den dato, hvor ændringen i uddannelseshjælpsmodtagerens forhold er indtrådt.
Det betyder, at kommunen udbetaler diagnosesats fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at uddannelseshjælpsmodtageren har en af de diagnoser, som fremgår af loven. Tidspunktet kan f.eks. være datoen for den psykiatriske speciallægeerklæring, hvoraf diagnosen fremgår.
Det har ikke betydning, at den lægelige dokumentation er blevet modtaget i kommunen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor diagnosen er blevet stillet.
Disse principper gælder også for uddannelseshjælpsmodtagere, der har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som dokumenteret har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven. Principperne gælder endvidere for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven, og som enten er forsørgere eller ikke bor hjemme hos en eller begge forældre.
I en konkret sag modtog borgeren uddannelseshjælp med satsen for unge udeboende under 25 år. Kommunen bevilgede borgeren diagnosesats fra den 4. juni 2015, hvor kommunen havde modtaget kopi af en journal fra den 3. marts 2015 fra en psykolog. Det fremgik af journalen, at en af borgerens foreløbige diagnoser var emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Da der var tale om en foreløbig diagnose, hørte Ankestyrelsen borgeren herover og modtog i den forbindelse en kopi af en lægejournal af den 20. august 2015 fra psykiatrisk sygehus, hvoraf fremgik, at borgeren efter undersøgelse vurderedes at opfylde kriterierne for bl.a. diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren først var berettiget til diagnosesatsen fra den 20. august 2015.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 23, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4 og 5.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, fra hvilket tidspunkt en uddannelseshjælpsmodtager har ret til diagnosesatsen, når det først senere i uddannelseshjælpsforløbet viser sig, at borgeren har en af de diagnoser, der giver ret til satsen.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 23, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 4, fastslår, at en udeboende person under 30 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, har ret til uddannelseshjælp med en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere.

Det fremgår af Vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, afsnit 4.2., punkt 83, at ændringer i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af lovens kapitel 4, og at ændringer i beregningsgrundlaget skal ses i forhold til det samlede antal dage i den pågældende måned.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

A-6-08: En 22-årig mand opfyldte betingelserne for at få kontanthjælp udbetalt med sats for voksne, da der var foretaget den nødvendige og anbefalede undersøgelse, og der var stillet en diagnose indenfor skizofrenispektret.

A-2-04: En kontanthjælpsmodtagers ret til forsørgertakst skal vurderes efter forholdene på tidspunktet for udbetalingen, og der kan således løbende foretages en vurdering af, om betingelserne for retten til forsørgertakst er opfyldt.

O-56-99: Retten til at få kontanthjælp som forsørger indtræder først fra det tidspunkt, hvor faderskabet fastslås, hvis faderskabet ikke er fastslået ved fødslen.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse af 23. juni 2015.

Resultatet er:

• Du har ret til uddannelseshjælp med diagnosesats for ikke-forsørgere fra og med den 20. august 2015, hvis du også opfylder lovens andre betingelser for at kunne få hjælpen.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Du skal ikke på grund af vores afgørelse tilbagebetale for meget modtaget uddannelseshjælp for perioden 4. juni 2015 til 19. august 2015 til kommunen, fordi du ikke har modtaget hjælpen mod bedre vidende.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at betingelserne for, at du kan få uddannelseshjælp med diagnosesatsen for ikke-forsørgere, er opfyldt fra og med den 20. august 2015.

Vi vurderer i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at der allerede i marts 2015 forelå en af de diagnoser, der giver ret til diagnosesatsen. Grunden er, at det fremgår af journal af 3. marts 2015 fra psykolog hos Y, at der er tale om foreløbige diagnoser.

Vi har lagt vægt på, at du er under 30 år, at du ikke bor hjemme hos forældre, at du ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og at du modtager uddannelseshjælp.

Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af journal fra Z, om visitationskonference den 20. august 2015, at du efter undersøgelse vurderes at opfylde kriterierne for bl.a. diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Efter reglerne om uddannelseshjælp udbetaler kommunen diagnosesatsen for ikke-forsørgere til en udeboende person under 30 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Kommunen udbetaler diagnosesats fra den dato, hvor ændringen i uddannelseshjælpsmodtagerens forhold er indtrådt.

Det betyder, at der kan udbetales diagnosesats fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at uddannelsesmodtageren har en af de psykiatriske diagnoser, som fremgår af loven. Tidspunktet kan f.eks. være datoen for en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf diagnosen fremgår. Det har i den forbindelse ikke betydning, at den lægelige dokumentation er blevet modtaget i kommunen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor diagnosen er blevet stillet.