Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsens principafgørelse 40-16 om kontanthjælp - afsoning - løbende boligudgifter

Resumé:
Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.
Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Denne regel gælder kun for personer, der afsoner straf i fængsel eller arresthus. Den gælder således ikke for varetægtsfængslede.
Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.
Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation.
Kommunen kan f.eks. undersøge, om den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig i den periode, hvor den indsatte afsoner. I den forbindelse må kommunen undersøge de regler, der gælder for fremleje eller udlejning af den pågældende boligtype. Oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, og om hvor mange personer der i forvejen bor i boligen, må også inddrages. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen formoder, at den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig. Det skal reelt være muligt for den indsatte at fremleje eller udleje boligen i afsoningsperioden.
Kommunen kan f.eks. også undersøge, om der er en reel mulighed for, at der vil være en bolig til den indsatte ved løsladelsen, hvis den indsatte lader sig skrive op på venteliste i boligselskaber- eller foreninger i kommunen. I den forbindelse må kommunen inddrage oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, reglerne for opskrivning på venteliste i de pågældende boligselskaber- eller foreninger, ventelistetiden og boligudgiftens størrelse for den pågældende bolig samt undersøge, om den indsatte efter løsladelsen vil være i stand til at kunne afholde boligudgiften. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen uden nærmere undersøgelse henviser den indsatte til at lade sig skrive op på ventelister i boligselskaber- eller foreninger.
Kommunen skal ikke garantere den indsatte en bolig ved løsladelsen, men kommunen skal på grundlag af forholdene på afgørelsestidspunktet kunne sandsynliggøre, at der vil kunne være en bolig til den indsatte ved løsladelsen.
Hvis kommunens undersøgelse resulterer i, at den indsattes boligbehov ved løsladelsen vil kunne dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, skal kommunen i forbindelse med afgørelsen vejlede den indsatte om mulighederne for at søge om hjælp til opbevaring af bohave og om hjælp til etablering af en ny bolig i forbindelse med løsladelsen.
I en konkret sag fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kunne dækkes på anden måde end ved økonomisk hjælp til boligudgifter. Kommunen havde kun henvist til en hjemmeside med boligudlejning, til en hjemmeside via hvilken man kan lade sig skrive op i forskellige boligselskaber, og til, at den indsatte formodedes at kunne fremleje sin bolig.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 29, nr. 2.

Bekendtgørelse om nr. 1756 af 15. december 2015 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, § 1, § 2 og § 4.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvilke krav der stilles til kommunens undersøgelse af, om en strafafsoners boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 29, nr. 2, fastslår, at Beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015, at personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus (betegnet som indsatte), alene kan få udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015, at for varetægtsfængslede bør hjælp efter § 2 normalt ydes, indtil der er faldet endelig dom i sagen.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015, at en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse, heraf under udgang eller efter løsladelsen, har ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp efter § 2, fx ved fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

A-11-02: Ved afgørelsen af, om en indsat under afsoning havde ret til hjælp til bevarelse af sin bolig, måtte der ved vurderingen af den forventede afsoningstid lægges vægt på den idømte straf og på, at en eventuel periode med varetægtsfængsling forud for dommen fradrages i afsoningstiden. Ankestyrelsen fandt endvidere, at der måtte lægges vægt på Kriminalforsorgens oplysninger om, at prøveløsladelse på 2/3 tid ville ske 26. juli 2001. Endvidere måtte der lægges vægt på, om boligudgiften måtte anses for rimelig. Der kunne ikke lægges vægt på, at ansøger havde familie.

A-19-07: En varetægtsfængslet havde ret til hjælp til bevarelse af boligen, uanset at varetægtsfængslingen havde varet i mere end 6 måneder.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 30. oktober 2015.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, foretage en konkret undersøgelse af, om dit boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifter under afsoning.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen består i, at kommunen ikke har foretaget en konkret undersøgelse af, om dit boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved økonomisk hjælp til dine løbende boligudgifter under afsoning.

Vi vurderer, at fejlen kan have haft betydning for afgørelsens resultat. Fejlen medfører, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Vi har lagt vægt på, at du er indsat til afsoning af straf i fængsel. Du forventes løsladt den 4. december 2016 efter da at have afsonet 14 måneder og 10 dage. Din forventede afsoningstid overstiger således 6 måneder.

Vi har også lagt vægt på, at kommunen alene har henvist til en hjemmeside med boligudlejning, til en hjemmeside via hvilken man kan lade sig skrive op i forskellige boligselskaber, og til, at du formodes at kunne fremleje din bolig.

Vi vurderer i øvrigt, at boligudgiften til dit nuværende lejemål ikke er urimelig.

Vi har lagt vægt på, at din månedlige boligudgift er på 5.132,42 kr. inkl. a conto varme, at der er tale om en toværelses lejlighed, at din lejebolig er beliggende i en af landets største byer, og at der er tale en månedlig boligudgift, der vil kunne afholdes inden for en kontanthjælpssats som forsørger på for tiden 14.575 kr., som du ville være berettiget til, hvis du kunne få løbende hjælp til forsørgelse.

Efter reglerne har en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse, heraf under udgang eller efter løsladelsen, ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen.

Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.

Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation.

Kommunen kan f.eks. undersøge, om den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig i den periode, hvor den indsatte afsoner. I den forbindelse må kommunen undersøge de regler, der gælder for fremleje eller udlejning af den pågældende boligtype. Oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, og om hvor mange personer der i forvejen bor i boligen, må også inddrages. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen formoder, at den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig. Det skal reelt være muligt for den indsatte at fremleje eller udleje boligen i afsoningsperioden.

Kommunen kan f.eks. også undersøge, om der er en reel mulighed for, at der vil være en bolig til den indsatte ved løsladelsen, hvis den indsatte lader sig skrive op på venteliste i boligselskaber- eller foreninger i kommunen. I den forbindelse må kommunen inddrage oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, reglerne for opskrivning på venteliste i de pågældende boligselskaber- eller foreninger, ventelistetiden og boligudgiftens størrelse for den pågældende bolig samt undersøge, om den indsatte efter løsladelsen vil være i stand til at kunne afholde boligudgiften. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen uden nærmere undersøgelse henviser den indsatte til at lade sig skrive op på ventelister i boligselskaber- eller foreninger.

Kommunen skal ikke garantere den indsatte en bolig ved løsladelsen, men kommunen skal på grundlag af forholdene på afgørelsestidspunktet kunne sandsynliggøre, at der vil kunne være en bolig til den indsatte ved løsladelsen.

Hvis kommunen undersøgelse resulterer i, at den indsattes boligbehov ved løsladelsen vil kunne dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, skal kommunen i forbindelse med afgørelsen vejlede den indsatte om mulighederne for at søge om hjælp til opbevaring af bohave og om hjælp til etablering af en ny bolig i forbindelse med løsladelsen.