Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Karantæne

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Karantæne

Indlægaf YHA » tors mar 23, 2017 2:59 pm

Hej
Jeg står med situation, hvor, i følge a-kasse, som jeg er medlem af, får jeg dagpengekarantæne.

Jeg vil gerne flytte sammen med min kæreste, som bor, arbejder og har børn i en by, der ligger i lang over 3 time kørsel fra mit nuværende job.

Som det lyder fra a-kassen, har jeg ingen gyldig grund til at blive fri fra karantæne, når jeg mister mit job på grund af at jeg flytte til min kæreste. Det ville være gyldigt, hvis vi boede sammen og flytter sammen på grund af hans arbejde. Er det ikke en snyd?

Lang transporttid kan helle ikke væregyldig grund, fordi igen i følge a-kassen, det er ikke mit arbejdsplads der flytter, men mig selv. Jeg kan kun se på hjemmeside "min a-kasse" følgende:
"Hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end du skal acceptere efter reglerne om rådighed (som hovedregel mere end 3 timers daglig transporttid).
Før du opsiger jobbet eller ophører i et tilbud, er det et krav, at du har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til ændring af din arbejdstid, omlægning af den offentlige transport eller, at dine transportmuligheder til og fra arbejdet ændres væsentligt. "

Der står intet om grundet til lang transporttid. Om det blev lang fordi arbejdsplads flytter, ellers det er mig..

Er der noget, der kan se at det er uretfærdig situation? Er der noget jeg kan gøre for at undgå karantæne? Det er som om jeg skal træffe et vælg mellem job og familie...Og det er næsten sikker at jeg kan ikke finde job i en ny sted lige før sommeferien....
YHA
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors mar 23, 2017 2:44 pm

Re: Karantæne

Indlægaf Louise Schelde » ons apr 19, 2017 4:33 pm

Kære YHA,

A-kassen vurderer rådighed ud fra ledighed eller selvforskyldt ledighed. Dette kan oversættes til, at hvis man ikke selv har indflydelse eller er skyld i sin ledighed, kan der udbetales dagpenge, hvis kriterierne i øvrigt er opfyldt.

Såfremt man selv aktivt vælger at flytte, uden at have fundet et nyt job forinden, eller fx opsiger sit arbejde uden, at have fundet et nyt job, kan A-Kassen vurdere, at der kan være tale om fx selvforskyldt ledighed jf. Lov om arbejdsløshedsforsikring § 63.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksen

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 3, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.
Stk. 3. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller
3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm


Tilbage til Juridisk forum til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster