Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Kommunens pligt til genvurdering - også ved flytning

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Kommunens pligt til genvurdering - også ved flytning

Indlægaf Louise Schelde » tirs jan 23, 2018 9:28 pm

Ankestyrelsens principafgørelse 96-17 om genvurdering - flytning

Principafgørelsen fastslår


En kommune har pligt til at genvurdere en afgørelse, når der er klaget over afgørelsen. Det er den kommune, som har truffet afgørelsen, som skal vurdere sagen igen. Det gælder også, selvom borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune.

Ved genvurderingen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold i klagen, eller om afgørelsen skal fastholdes. Formålet med en genvurdering er, at kommunen skal se på sagen igen. Ved vurderingen skal kommunen tage udgangspunkt i, om grundlaget for den oprindelige afgørelse i sagen fortsat er korrekt. Genvurderingen er derfor en del af det at træffe afgørelse.

I den konkrete sag var borgeren flyttet til en anden kommune umiddelbart efter, at der var truffet afgørelse om borgerens ret til sygedagpenge. Borgeren klagede efter flytningen til fraflytningskommunen, som genvurderede og fastholdt afgørelsen.

Genvurderingen indebar en stillingtagen til, om grundlaget for den oprindelige afgørelse i sagen var korrekt. Det var derfor den oprindelige kommune (fraflytningskommunen), der genvurderede sagen.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvilken kommune, der skal genvurdere en afgørelse, når borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune.

Reglerne

Love og bekendtgørelser


Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september 2017.

• § 66, om at kommunen har pligt til at genvurdere sagen, når der er klaget.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

228-11 om at genvurderingen indebærer en stillingtagen til sagens omstændigheder og er en konstatering af, hvad der skal være ret for borgeren. Genvurderingen er derfor at betragte som en del af det at træffe afgørelse om retten til ydelsen.

211-10 om at afgørelsen om ret til sygedagpenge skal træffes af den aktuelle opholdskommune, selv om sagen er forberedt i fraflytningskommunen og klar til afgørelse.

64-12 om at afgørelsen om ret til sygedagpenge skal træffes af den aktuelle opholdskommune, selv om sagen er forberedt i fraflytningskommunen og klar til afgørelse. Stedlig inkompetence betyder som hovedregel svigt af en væsentlig retsgaranti.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over A Kommunes afgørelse om bortfald af sygedagpenge. A Kommune afgjorde sagen den 19. august 2016.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Det var A Kommune, der skulle genvurdere afgørelsen og tage stilling til din klage.



Det betyder, at det var A Kommune, der skulle vurdere, om der var grundlag for at give dig helt eller delvist medhold i din klage.

. . .

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen


Genvurdering

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at det er A Kommune, der skal genvurdere afgørelsen af 19. august 2016.



Hvad er afgørende for resultatet

Genvurdering

Vi lægger vægt på, at det er den kommune, der har truffet afgørelsen, der skal genvurdere afgørelsen, når der er indgivet en klage.

Vi lægger også vægt på, at kommunen har pligt til at genvurdere sin egen afgørelse. For-målet med genvurderingsordningen er at give kommunen lejlighed til at vurdere, om klageren skal have helt eller delvist medhold.

Genvurderingen er dermed en del af det at træffe afgørelse om retten til en ydelse.



Den 19. august 2016 traf A Kommune afgørelse om, at din ret til sygedagpenge var bortfaldet, da du var udeblevet fra en opfølgningssamtale i kommunen. I brev af 5. september 2016 klagede du over afgørelsen. Du var den 23. august 2016 flyttet til B Kommune.

Der opstod herefter uenighed mellem kommunerne om, hvilken kommune der skulle gen-vurdere afgørelsen af 19. august 2016. Den 26. september 2016 genvurderede A Kommune afgørelsen og fastholdt, at din ret til sygedagpenge var bortfaldet.

Om reglerne

Efter reglerne skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, inden en klage behandles, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.



Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster