Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

For syg til varetagelse af Barsel i jobafklaringsforløb

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

For syg til varetagelse af Barsel i jobafklaringsforløb

Indlægaf Sarahsnl » søn maj 19, 2019 9:20 pm

Er man omfattet af barselsloven når man er i jobafklaringsforløb?

Jeg har læst Vejl. 9622 stk 2.4.5. Når en person i et jobafklaringsforløb er på barsel men der står ikke om barslen kan varetages af partner og hvad der sker hvis man er for syg til at varetage barslen. Ifgl barselsloven kan partner overtage de første 14 uger hvis mor er for syg til at varetage barsel. Og derefter kan partner overtage resten af barslen som ønsket. Gælder det også når mor er i jobafklaringsforløb.

Baggrunden for spørgsmålet er at min læge på baggrund af historikken fra vores første fødsel har rejst spørgsmålet - kan jeg varetage en barsel. jeg efter min første graviditet blev utrolig syg - der er efterfølgende blevet stillet spørgsmålstegn ved hvorfor min læge ikke sygemeldte mig fra barsel så min man kunne overtage barslen ig passe vores datter - at jeg ikke blev det medførte forværring af efterfødselsreaktion og min sygdom (ADHD og fibromyalgi) årevis af overmedicinering og endte i en 6 måneders indlæggelse med 18 gange ect som ikke virkede idet mine symptomer var fremkaldt af nævnte overmedicinering. Det tog mig 5 år at komme mig bare halvt på den fejl.

Mange ting har ændret sig og vi og læger er håbefulde at jeg vil kunne varetage en barsel MEN hvis nu jeg ikke kan, kan min mand da overtage de første 14 ugers barsel og forvalte resten af barslen også på lige fod med barselsloven?

Det er et spørgsmål som er utrolig magtpåliggende ifht om vi kan klare at få det ønskebarn vi venter
Sarahsnl
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: søn maj 19, 2019 9:00 pm

Re: For syg til varetagelse af Barsel i jobafklaringsforløb

Indlægaf Dorte Frivillig SR » tirs sep 03, 2019 3:08 pm

Du er som kommende mor omfattet af barselsloven.
I §7 står der:
"En moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger.
Stk. 2. Faderen eller medmoderen indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet."

Hvis moderen er i jobafklaringsforløb, stoppes dette under en "normal" barsel, det vil sige at det sættes på pause og genoptages efter endt barsel.
Hvis man som moder er for syg til at varetage barslen og man derfor, efter aftale mellem parter, kommune og arbejdsgiver, lader far indtræde i stedet for, så fortsætter jobafklaringsforløbet som hidtil, da far har overtaget barslen.

Der kan læses mere om ovenstående i Lov om aktiv service kapitel 6b samt Lov om aktiv beskæftigelse kapitel 12b.

Blev dit spørgsmål besvaret?
Dorte Frivillig SR
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: fre aug 30, 2019 5:46 pm

Re: For syg til varetagelse af Barsel i jobafklaringsforløb

Indlægaf Sarahsnl » tirs sep 03, 2019 4:57 pm

Mange tak for svar - jeg skal lige forstå korrekt at når jeg føder og efter de første 2 uger er for syg til at varetage barsel, og min mand overtager de 14 og 32 ugers barslen, så er jeg i aktivt jobafklaringsforløb?

Der er nogle ting som min sagsbehandler i kommunen har oplyst mig om som er i modsætning for dette

1) hun siger at man i jobafklaringsforløb ikke er omfattet af barselsloven, da man ikke er dagpengeberettiget, derfor kan min mand heller ikke overtage de første 14 uger
2 at mit jobafklaringsforløb ikke træder i kraft igen når min mand overtager barsel - jeg er stadig fritaget / det står i bero da jeg er sygemeldt fra barsel og derfor er der ikke aktivt jobafklaringsforløb.det ville det gøre hvis min mand bare holdt barsel på normal vis- det gælder ikke når han overtager pga sygdom
3) Mit jobafklaringsforløb skulle ikke træde i kraft dør barslen ellers var slut - og derfor ikke den tid jeg har berettiget, før 42 uger efter fødsel.

Har hun oplyst mig forkert? Endes forklaring var, at jeg som sygemwldt fra barsel ikke kan være i aktivt jaf når jeg har fået kejsersnit og har en lille baby som jeg ikke engang kan passe? Jeg holder jo ikke op med at amme og jeg skal jo stadig forholde mig til alt det nye.

Jeg håber at få afklaret ovenstående da alt pludselig kan falde fra hinanden for mig hvis kommunen begynder at presse i så sårbar en tid - eller hvis mit jak løber ud i den periode og jeg skal forholde mig til ressoirseteam osv

Mange hilsner
Sarah
Sarahsnl
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: søn maj 19, 2019 9:00 pm

Re: For syg til varetagelse af Barsel i jobafklaringsforløb

Indlægaf Dorte Frivillig SR » tirs sep 10, 2019 5:12 pm

Hej Sarah.

I Barselslovens §2 om om personkreds står der:
§ 2. Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.

Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes i form af barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 3. Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 4. Barselsdagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. § 39, stk. 1.

Retten til barsel gælder som nævnt ovenfor alle forældre. Man er dog kun berettiget til barselsdagpenge ved opfyldelse af beskæftigelseskravet som nævnt i stk. 3 og 4.

Punkt nr 2 må jeg lige undersøge nærmere.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår punkt nr 3, kan du evt uddybe det?

Uanset hvad, er det altid godt at få aftaler og svar på skrift.

Mvh
Dorte - Frivillig ved Sociale Rettigheder
Dorte Frivillig SR
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: fre aug 30, 2019 5:46 pm


Tilbage til Juridisk forum til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster