Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Flexjob vicevært

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Flexjob vicevært

Indlægaf trkriSD » ons jun 12, 2019 6:19 pm

Min udlejer har spurgt om jeg vil være vicevært i den ejendom jeg bor i nu, ville dette kunne tælle som et flexjob hvis det er at jeg skal betale mindre i husleje, ellers skal jeg have en egentlig løn før det tæller?
Lider af streng angst, så at komme væk hjemmefra er extremt hårdt, men ville godt kunne håndtere dette sted med 6 lejere inklusiv migselv. Ville gerne kunne sige at jeg har noget siden det er så svært at finde noget hvor man er hjemme / alene.
ville trods alt give mere fred fra kommunen
trkriSD
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: ons jun 12, 2019 6:15 pm

Re: Flexjob vicevært

Indlægaf Rikke - frivillig » man nov 25, 2019 7:06 pm

Kære trkriSD.

Jævnfør bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 70e, skal der, ved etablering udarbejdes kontrakt mellem arbejdsgiver og ansat, ligesom kommunen skal inddrages ved denne.
Det er derfor ikke muligt at etablere et egentligt fleksjob med kontrakt, uden der er løn "indblandet". Lønnen fra arbejdsgiver suppleres med flekslønstilskud fra kommunen.

Jeg har indsat § 70e nedenfor.

Bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
§ 70 e. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 70 f.
Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.
Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.
Rikke - frivillig
 
Indlæg: 49
Tilmeldt: man nov 25, 2019 2:13 pm


Tilbage til Juridisk forum til fleksjob og ledighedsydelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron