Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Kontanthjælp - uddannelseshjælp-integrationsydelse-indtægter

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Kontanthjælp - uddannelseshjælp-integrationsydelse-indtægter

Indlægaf Louise Schelde » søn aug 04, 2019 6:59 pm

Ankestyrelsens principafgørelse 20-19 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - integrationsydelse - indtægter - fradrag - undtagelser - indtægtens art - tilhørsforhold - goder - forsørgelse - fælles husførelse - fejludbetalte midler

Principmeddelelsen samler praksis om, hvilke indtægter, der skal fradrages og fastslår:


Indtægter skal som udgangspunkt trækkes fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Kommunen skal konkret vurdere, om beløb, der indgår på en borgers konto er formue eller indtægter, og om der skal ske fradrag i hjælpen.

Hvad er indtægter
Indtægter er pengebeløb eller goder, der ikke er formue, og som udbetales som følge af en forpligtelse eller mod en modydelse.

Der er således tale om beløb eller goder, der ydes i henhold til gældende regler eller vedtægter, et ansættelsesforhold eller en aftale.

Hvis der indgår beløb på en borgers konto, og borgeren trods vejledning herom ikke ved sin forklaring medvirker til at belyse, om beløbet er formue eller indtægter, betragtes beløbet som en indtægt.

Et låneprovenu er normalt formue, men kan undtagelsesvis betragtes som en indtægt, f.eks. hvis lån eller tilbagebetaling af lån overføres helt regelmæssigt til borger til brug for forsørgelse, og borger har baseret sin økonomi herpå. Det lægges i denne situation til grund, at der mellem långiver og –modtager er opstået en stiltiende aftale og dermed en forpligtelse for långiver til, at pengestrømmen fortsætter, indtil andet aftales.

Indtægter der ikke er penge
For goder, der ikke er pengebeløb, gælder herudover, at godet skal kunne omsættes til eller efter sin art træde i stedet for nødvendige forsørgelsesudgifter. Goder, der således er uomsættelige og ikke træder i stedet for nødvendig forsørgelse, betragtes ikke som en indtægt.

Goder, der ikke er pengebeløb, og som træder i stedet for forsørgelsesudgifter, vil dog ikke være indtægter, hvis de ydes uden modydelse (gaver). Goderne er heller ikke indtægter, hvis de efter deres art falder ind under almindeligt socialt samvær, herunder måltider og ophold i forbindelse med besøg eller ferie med familie og venner. Dette vil bero på en helt konkret vurdering, og parternes forklaring om arten og omfanget af sædvanligt samvær vil i den sammenhæng have betydelig vægt.

Fælles husførelse
Goder i form af fordele opnået gennem fælles husførelse betragtes ikke som indtægter, der kan trækkes fra i hjælpen.

En ydelsesmodtager kan uden betydning for hjælpen nedsætte sine leveomkostninger ved at indrette sig med fælles husførelse med en eller flere andre personer. To eller flere personer har fælles husførelse, når de efter en samlet vurdering opnår ikke uvæsentlige økonomiske og/eller ikke-økonomiske fordele ved at bo sammen.

Der er en formodning for fælles husførelse mellem voksne børn og deres forældre eller andre nært beslægtede, der bor sammen i en bolig, der er indrettet til én familie, og når der ikke er oprettet en lejekontrakt.

Overførsler af penge til borgeren til betaling af en andel af de fælles udgifter betragtes som bidrag til den fælles husførelse, såfremt det er ydelsesmodtageren, der rent praktisk afholder de fælles udgifter. Sådanne overførsler betragtes ikke som indtægter og kan ikke trækkes fra i hjælpen.

Kun reelle indtægter
Det er herudover en betingelse, at borgeren reelt får indtægten. Det forhold alene, at borgeren har mulighed for at få en indtægt, kan ikke medføre fradrag. Dette gælder også husleje fra personer, der bor i borgerens bolig, uanset om de er i stand til at betale husleje.

Fejludbetalte midler
En udbetaling af løn, offentlig forsørgelsesydelse eller anden udbetaling skal ikke betragtes som en indtægt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger eller undladelser,
- det kan dokumenteres, at beløbet skal tilbagebetales og
- det kan godtgøres, at borger i relevant omfang har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om fejludbetalingen er sket på grund af borgers handlinger eller undladelser. Det kan eksempelvis være, hvis borger har fået en fejludbetaling ved at give utilstrækkelige eller urigtige oplysninger til udbetaleren, eller borger ikke har overholdt tidsfrister eller lignende, der medfører, at ydelsen ikke har kunnet standses i tide.

Der skal endvidere foreligge dokumentation for, at beløbet skal tilbagebetales. Dokumentation kan f.eks. være et tilbagebetalingskrav eller en tilkendegivelse fra udbetaler. Det skal endvidere godtgøres, at borger i relevant omfang har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.

Hvis borger ikke tilbagebetaler de fejludbetalte midler til udbetaleren inden den dato, der er fastsat i tilbagebetalingskravet, vil forudsætningen for ikke at betragte beløbet som formue eller indtægt som udgangspunkt være bristet.

Hvis borger ikke har tilbagebetalt, men dette skyldes, at borgeren ikke har fået udbetalt sin forsørgelsesydelse og derfor har været nødt til at leve af beløbet, vil det være en betingelse for fortsat at se bort fra beløbet, at beløbet tilbagebetales umiddelbart efter, at forsørgelsesydelsen er kommet til udbetaling.

I en konkret sag var en borger af skolen blevet udmeldt fra studiet den 28. maj. Skolen fortsatte ved en fejl udbetalingen af praktikydelsen i juni. Borgeren dokumenterede, at beløbet på 6.777,39 kr. skulle tilbagebetales inden den 8. september. Han havde dog ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse og genvurdering tilbagebetalt praktikydelsen, da han havde været nødt til at bruge pengene til forsørgelse i juni måned, hvor de var udbetalt, og hvor han ikke havde modtaget uddannelseshjælp.

Uddannelsesstedet havde selv taget initiativ til udmeldelsen og havde haft mulighed for at standse udbetalingen. Der skulle ses bort fra de fejludbetalte midler. Dog blev det gjort klart for borgeren, at det var en betingelse for, at der fortsat kan ses bort fra praktikydelsen for juni, at han tilbagebetalte beløbet til uddannelsesstedet umiddelbart efter, at kommunen har udbetalt uddannelseshjælpen for juni til ham og at såfremt dette ikke skete, ville den udbetalte uddannelseshjælp kunne blive tilbagebetalingspligtig efter reglerne om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Indtægter der tilhører andre
Hvis indtægten rettelig tilhører en anden person, kan indtægten heller ikke trækkes fra i hjælpen.

Undtagelser fra fradrag
Indtægter skal trækkes fra i hjælpen, medmindre de er undtaget fra fradrag. Undtagelsesreglen opremser udtømmende, hvilke indtægter der kan ses bort fra.
Det er i den forbindelse uden betydning, om indtægten er udbetalt til dækning af konkrete udgifter, og borgeren derfor med den samme indtægt både kommer til at afholde udgiften og tilbagebetale hjælpen.

I en konkret sag havde en borger benyttet Regionens behandlingsgaranti og havde fået nødvendig behandling i udlandet. Regionen udbetalte efter reglerne herom kompensation for opholds- og rejseudgifter til borgeren og hendes ledsager. Beløbene blev betragtet som indtægter og trukket fra i hjælpen. Dog skulle der ses bort fra de beløb, der vedrørte ledsageren.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager principielt.

Den ene sag (18-59293) er behandlet principielt for at afklare, i hvilket omfang indtægter, der modtages til afholdelse af konkrete udgifter, herunder ekstraordinære forsørgelses- og transportudgifter i forbindelse med udnyttelse af sundhedsvæsenets behandlingsgaranti, skal trækkes fra i kontanthjælpen, når indtægterne ikke direkte er nævnt i undtagelsesbestemmelserne i aktivloven.

Den anden sag (19-1518) er behandlet principielt for at præcisere praksis omkring fejludbetalte midler i den situation, hvor borgeren er blevet henvist til at leve af de fejludbetalte midler, fordi kommunen ikke har udbetalt hjælp.

Reglerne

Love og bekendtgørelser
Lov Nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019.

• § 30, stk. 1 om fradrag for indtægter

• § 33 om undtagelser for fradrag

Praksis

Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

Principafgørelse 104-16, der bl.a. fastslår, at kommunen konkret skal vurdere, om beløb, der indgår på en borgers konto er formue eller indtægter. Borgers oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, skal inddrages ved sagens behandling, det skal også teksten på kontoudtog mv. og andre oplysninger, der kan belyse, hvad beløbet dækker. Hvis borger ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, betragtes beløbene som en indtægt. Principafgørelsen fastslår også, at lån, som sædvanligvis er formue, undtagelsesvis kan betragtes som en indtægt, f.eks. hvis lån eller tilbagebetaling af lån overføres helt regelmæssigt til borger til brug for forsørgelse og borger har baseret sin økonomi herpå.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historiske).

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse:

Principafgørelse O-124-94: En kvinde var samlevende med sit barns far, hvorfor faren ikke var pålagt bidrag i forbindelse med fødslen. Der var derfor ikke grundlag for at trække værdien af det ikke-pålagte bidrag fra i kvindens hjælp.

Principafgørelse O-143-96: En kontanthjælpsmodtagers ægtefælle fik udbetalt en invalidepension fra Norge. Da invalidepensionens formål konkret alene var at kompensere for et indtægtstab og ikke at kompensere for handicapbetingede udgifter, kunne der ikke bortses fra pensionsudbetalingen.

Principafgørelse O-133-97: En kontanthjælpsmodtager i løntilskudsjob havde frokostordning som led i sin beskæftigelse. Frokostordningen blev betragtet som en indtægt og trukket fra ved beregning af kontanthjælpen.

Principafgørelse 55-18: En kontanthjælpsmodtagers ægtefælle havde fri bil og fri telefon som led i sit ansættelsesforhold. Ordningen kunne ikke fravælges. Værdien af fri bil og fri telefon skulle ikke trækkes fra ved beregning af hjælpen.

Principafgørelse O-57-92: En kontanthjælpsmodtager havde ophold på et familiecenter. Da et familiecenter er omfattet af begrebet ”lignende behandlingsinstitution” kunne der ikke foretages fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. inden for de første 3 måneder.

Principafgørelse A-6-00: En kvinde fik udbetalt barselsbidrag. Dette bidrag skulle trækkes fra i hjælpen, da det blev udbetalt til hendes udgifter og forsørgelse i forbindelse med fødslen.

Principafgørelse 140-11: En kontanthjælpsmodtager fik udbetalt rejsegodtgørelse til dækning af kost og logi i forbindelse med arbejdsbetingede rejser. Beløbet skulle trækkes fra i hjælpen.

Principafgørelse 29-16: Sag 1: En borger havde opsagt sit løntilskudsjob. Arbejdsgiveren fortsatte ved en fejl lønudbetalingen. Beløbet blev senere krævet tilbagebetalt. Borgeren havde forsøgt at få fejludbetalingen standset. Beløbet skulle ikke betragtes som en indtægt for borgeren.
Sag 2: En borger gav samtidig med studieophør besked til sin uddannelsesinstitution, som automatisk videregav meddelelse til Statens Uddannelsesstøtte om at standse udbetalingen af SU. Ophøret skete dog så sent i måneden, at udbetalingen af SU for samme måned ikke kunne standses. Borgeren modtog krav om tilbagebetaling af SU og lån og tilbagebetalte straks det for meget udbetalte beløb. Beløbet skulle ikke betragtes som en indtægt

Principafgørelse 82-13: En kontanthjælpsmodtager ophørte med frivillig beskæftigelse, for hvilket han modtog et rådighedsvederlag. Rådighedsvederlaget kom herefter ikke til udbetaling og kunne derfor ikke fremover trækkes fra i kontanthjælpen.

Principafgørelse 38-18: Sag nr. 1: En borger havde en hjemmeboende datter over 18 år, som ikke betalte for at bo hjemme. Der kunne ikke foretages et løbende fradrag i borgerens hjælp på et fiktivt beløb anslået ud fra en almindelig husleje for et værelse, selv om datteren var i stand til at betale husleje, da der ikke reelt blev betalt husleje.
Sag nr. 2: En borger havde en hjemmeboende datter over 18 år, som betalte 3.500 kr. i husleje. Der forelå en huslejekontrakt mellem parterne, og udlejningen skete i overensstemmelse med lejelovens regler. Indtægten var derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen om fradrag for indtægter.
Sag nr. 3: En borger havde to hjemmeboende børn over 18 år, som hver betalte et beløb til den fælles husførelse. Børnenes overførsler af penge til moderen skulle ikke betragtes som en indtægt, men alene en betaling af deres andel af de fælles udgifter.

Principafgørelse 5-10: En løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev betragtet som en indtægt, da den blev udbetalt til dækning af et indtægtstab og som sådan trådte i stedet for en arbejdsindtægt. Der var således ikke tale om en kompensation for tab af erhvervsevne, varigt mén eller ikke-økonomisk tab.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j.nr. 19-1518


Afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om uddannelseshjælp. Kommunen afgjorde sagen den 10. september 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Der skal ikke ske fradrag i din uddannelseshjælp for juni 2018 med den praktikydelse, der var fejludbetalt for samme periode.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen om fradrag for indtægter

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at den fejludbetalte praktikydelse for juni 2018 ikke skal fradrages i din uddannelseshjælp.

Vi vurderer, at der ikke er tale om en indtægt for dig.

Vi vurderer, at fejludbetalingen ikke skyldes dine handlinger, og at du ikke er nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen.

Vi vurderer i den forbindelse, at du ikke har haft anledning til at give dit uddannelsessted besked om at standse udbetalingen af praktikydelsen for juni 2018.

Vi vurderer også, at du har været nødsaget til at anvende den fejludbetalte praktikydelse til din forsørgelse i juni 2018.

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at dit uddannelsessted har udmeldt dig fra studiet den 28. maj 2018, og at dit uddannelsessted derfor har haft tid til at standse udbetalingen af praktikydelse for juni 2018, da der er tale om en bagudbetalt ydelse.

Vi lægger også vægt på, at dit uddannelsessted ved en fejl fortsætter
udbetalingen af praktikydelse i juni 2018, og at du har dokumenteret, at beløbet på 6.777,39 kr. skal tilbagebetales senest den 8. september 2018.

Vi er opmærksomme på, at du på tidspunktet for kommunens afgørelse og genvurdering ikke har tilbagebetalt praktikydelsen for juni 2018, og at kommunen af den grund har vurderet, at din forsørgelse har været dækket i juni 2018.

Vi lægger dog vægt på dine oplysninger om, at du ikke har haft mulighed for at tilbagebetale praktikydelsen, da du har været nødt til at bruge pengene til din forsørgelse i juni måned, hvor de er udbetalt, og hvor du ikke har modtaget uddannelseshjælp.

Vi bemærker, at det er en betingelse for, at der fortsat kan ses bort fra praktikydelsen for juni 2018, at du tilbagebetaler beløbet til uddannelsesstedet umiddelbart efter, at kommunen har udbetalt uddannelseshjælpen for juni 2018 til dig.
Sker dette ikke, vil den udbetalte uddannelseshjælp kunne blive tilbagebetalingspligtig efter reglerne om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Om reglerne
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen.

Efter Ankestyrelsens praksis skal kan en person som udgangspunkt ikke henvises til at leve af en ydelse, der er fejludbetalt og som skal tilbagebetales.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om en fejludbetaling er sket på grund af borgers handlinger eller undladelser. Hvis borger for eksempel har fået en fejludbetaling ved at give utilstrækkelige eller urigtige oplysninger til udbetaleren, eller borger ikke har overholdt tidsfrister eller lignende, der medfører, at ydelsen ikke har kunnet standses i tide, skal udbetalingen efter sit indhold betragtes som en formue eller indtægt og behandles som sådan i forhold til retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Vurderes det, at personen ikke kan bære ansvaret for fejludbetalingen, er denne ikke nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen. I disse tilfælde skal en udbetaling ikke betragtes som en indtægt eller formue og vil ikke påvirke retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om resultatet.

Sag nr. 2, j.nr. 18-59293

Afgørelse

Du har klaget over Y Kommunes afgørelse om fradrag i din uddannelseshjælp på grund af indtægter fra Region X. Y Kommune afgjorde sagen den 7. maj 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Befordringsgodtgørelse, overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge, udbetalt fra Region X i forbindelse med din benyttelse af behandlingsgarantien, skal trækkes fra i din uddannelseshjælp.

• Beløb udbetalt til dækning af din ledsagers udgifter skal ikke trækkes fra i din hjælp.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse om fradrag for indtægter, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen


Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at befordringsgodtgørelse, overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) vedrørende din egen overnatning og time- og dagpenge vedrørende din egen forsørgelse, udbetalt fra Region X i forbindelse med din benyttelse af behandlingsgarantien er indtægter for dig.

Vi vurderer også, at indtægterne ikke er omfattet af reglerne om indtægter, der er undtaget fra fradrag.

Vi vurderer i den forbindelse, at overnatning uden for hjemmet i forbindelse med behandling, ikke kan sidestilles med indlæggelse på sygehus.

Vi vurderer også, at rejse til behandling ikke kan sidestilles med nødvendig transport i forbindelse med lønnet eller ulønnet arbejde.

Vi vurderer, at beløb udbetalt til dækning af din ledsagers udgifter ikke er indtægter for dig.

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du den 4. april 2017 får udbetalt 30.000 kr. fra Region X. Vi lægger vægt på, at beløbet skal dække forsørgelse for dig og din ledsager under dit behandlingsophold i [udlandet] i henhold til behandlingsgarantien.

Vi lægger også vægt på, at beløbet udbetalt til forsørgelse skal dække nødvendig overnatning på hotel i forbindelse med behandling. Vi lægger således vægt på, at beløbet ikke er beregnet til at dække forsørgelsen under indlæggelse.

Vi lægger videre vægt på, at halvdelen af beløbet på 30.000 kr. er udbetalt til dækning af din ledsagers udgifter. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du ikke har forsørgelsespligt over for din ledsager.

Vi lægger også vægt på, at du ikke udfører lønnet eller ulønnet frivilligt arbejde under dit behandlingsophold. Vi lægger også vægt på, at befordringsgodtgørelsen er givet til transport i bil, og at udgifterne til befordring derfor er de samme, uanset at din ledsager også blev transporteret.

Vi er opmærksomme på, at fradrag i hjælpen medfører, at du med den samme indtægt både skal afholde udgifterne og tilbagebetale uddannelseshjælp, hvilket medfører, at du kommer til at afholde udgiften to gange. Vi er endvidere opmærksomme på, at du samtidig skulle opretholde din bolig i Danmark under opholdet og derfor også samtidig havde udgifter til husleje hjemme. Vi er også opmærksomme på, at befordringsgodtgørelse, overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge udbetales i henhold til reglerne for at sikre, at patienter ikke har udgifter ved at benytte sig af behandlingsgarantien.

Det ændrer dog ikke ved resultatet, fordi reglerne om, hvilke indtægter, der er undtaget fra fradrag er udtømmende, og fordi der ikke er en generel regel i undtagelsesbestemmelserne om, at indtægter, der dækker udlæg, ikke skal trækkes fra i hjælpen, ligesom indtægter fra Regionen i forbindelse med behandling heller ikke konkret er undtaget fra fradrag.

Om reglerne
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven.

Efter reglerne er transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde undtaget fra fradrag.

Efter reglerne er også værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner undtaget fra fradrag. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om resultatet.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron