Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Merudgifter - Personkreds

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Merudgifter - Personkreds

Indlægaf Louise Schelde » lør jan 09, 2021 12:08 pm

Ankestyrelsens principmeddelelse 84-19 om merudgifter - personkreds

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis og fastslår


DETTE ER ET UDDRAG AF PRINCIPMEDDELELSEN

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af C-25-05, 51-09, 94-09, 221-09, 222-09, 223-09, 30-10, 31-10, 32-10, 132-10, 168-10, 232-10, 49-11, 51-11, 118-11, 119-11, 50-12, 87-12, 114-12, 171-12, 60-13, 89-15, 35-16 og 86-16. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Principmeddelelsen omhandler personkredsen for merudgifter, og ikke spørgsmålet om udmålingen af merudgifterne.

Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der skal være tale om en langvarig lidelse af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Langvarig lidelse

Det er en betingelse for at være omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter, at borgeren har en varigt nedsat funktionsevne.

Det følger af bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse (merudgiftsbekendtgørelsen), at der med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse. Det betyder, at der ikke inden for overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af den nedsatte funktionsevne, og der derfor i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Det skal indgå i vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvorvidt der er behandlingsmuligheder. Behandlingen må dog ikke indeholde væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Der kan desuden ikke lægges vægt på muligheden for et operativt indgreb, hvis borgeren ikke vil medvirke, da operation kan indebære risiko for liv og førlighed. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af funktionsevnen.

Lidelse af indgribende karakter

Konsekvenserne af lidelsen skal også være af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Ved vurderingen af, om borgerens funktionsnedsættelse er indgribende i hverdagen, skal der foretages en konkret og individuel helhedsvurdering af borgerens nedsatte funktionsevne, og hvilke konsekvenser den nedsatte funktionsevne har for borgerens daglige tilværelse og borgerens hjælpebehov.

I vurderingen kan der blandt andet indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til borgerens aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold, herunder om borgeren er forælder m.v. Det vil sige borgerens evne til at klare den personlige pleje, deltage i almindelig husholdning, klare praktiske opgaver i hjemmet, deltage i socialt samvær, færdes inde og ude, anvende offentlige transportmidler, deltage i fritidsinteresser m.v.

Det er følgerne af funktionsnedsættelsen, der er afgørende, og ikke den lægelige diagnose. Man kan derfor godt have en indgribende funktionsnedsættelse uden at have en diagnose.

Da der er tale om en helhedsvurdering, må der ikke udelukkende lægges vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse, fx om borgeren er i stand til at varetage den personlige pleje. Omvendt skal det også indgå i vurderingen, om borgeren er stort set selvhjulpen med de bevilgede hjælpeforanstaltninger.

Det er ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om en indgribende lidelse, at borgeren er lettere begrænset i sin dagligdag, og at almindelige aktiviteter foretages i nedsat tempo og med pauser.

Et eksempel på en situation, hvor borgerens funktionsnedsættelse ikke var så væsentlig, at den havde indgribende karakter i borgerens daglige tilværelse, er en sag, hvor borgeren selv kunne klare personlig hygiejne, måltider og lettere indkøb. Derudover kunne han deltage i fritidsinteresser, havde ingen kommunikationsvanskeligheder og kunne benytte offentlige transportmidler, selvom han var utryg herved. Han kunne de fleste ting og havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau.

Et andet eksempel herpå er en sag, hvor borgeren på trods af sine funktionsbegrænsninger, som følge af benamputation og lårbensprotese, ikke var omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af merudgifter. Borgeren måtte bruge længere tid på de daglige gøremål end andre, men var i stand til at planlægge sine gøremål og tilrettelægge sin hverdag. Hun blev udtrættet ved brug af lårbensprotesen og havde problemer med tungere rengøring, tøjvask, store indkøb, havearbejde og småreparationer på huset. Hun tilberedte selv sin mad og kunne klare lettere rengøring og indkøb. Borgeren kunne trods nedsat tempo klare de fleste opgaver i dagligdagen og var i stand til at færdes og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet.

Et eksempel, hvor borgeren var omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter, er en sag, hvor borgeren kun i begrænset omfang kunne deltage i den daglige husholdning, ikke kunne benytte offentlige transportmidler og ikke havde overskud til at deltage i almindelige fritidsaktiviteter.

Hjælpeforanstaltninger

Det følger af merudgiftsbekendtgørelsen, at funktionsnedsættelsen – foruden at være af indgribende karakter – også skal medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Hjælpeforanstaltninger kan fx være fleksjob, støtte til køb af bil efter servicelovens regler, flytning som følge af funktionsnedsættelsen, hjælpemidler, personlig pleje og praktisk hjælp, ledsagelse, socialpædagogisk støtte m.v.

Fravalgte hjælpeforanstaltninger skal indgå i vurderingen, ligesom den hjælp, borgeren modtager fra sit familiære netværk, kan være i en så udstrakt en grad, at der kan være tale om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er altså uden betydning, om hjælpen ydes af det private netværk eller efter den sociale lovgivning.

Der er tale om en samlet vurdering af alle borgerens hjælpeforanstaltninger, og det afgørende er, om hjælpeforanstaltningerne, ud fra en helhedsvurdering, anses for ikke uvæsentlige i borgerens daglige tilværelse.

Bevilling af fleksjob eller tilkendelse af førtidspension kan ikke i sig selv anses for en ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning.

Som eksempel herpå kan nævnes en sag, hvor det blev vurderet, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Borgeren havde ortopædisk fodtøj og en specialbygget cykel. Derudover var borgeren bevilget en boligændring og kunne søge om selvvalgt hjemmehjælp. Borgeren havde vedvarende behov for hjælp fra andre.

Særligt i forhold til flere lidelser

Hvis en borger lider af flere lidelser, er det den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen, der skal lægges til grund for vurderingen af, om borgeren er omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse, og udmålingen af eventuelle merudgifter.

Det betyder, at borgeren ikke skal være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse, for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse. Det er tilstrækkeligt, at en af borgerens lidelser er af indgribende karakter. Det er dog en forudsætning, at de enkelte lidelser, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varige, for at der kan dækkes nødvendige merudgifter som følge heraf.

Medicinsk behandling

Når kommunen skal vurdere, om en borger, der er i løbende medicinsk behandling, er berettiget til merudgifter, skal vurderingen som hovedregel foretages på grundlag af den funktionsnedsættelse, som kan konstateres hos borgeren, når borgeren tager sin medicin.

Der gælder dog en undtagelse hertil. Hvis ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende eller vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne.

Med akut livstruende forstås, at tilstanden er så alvorlig, at der er risiko for, at den pågældende dør i løbet af timer til dage.

Med umiddelbar risiko forstås situationer, hvor det kan sandsynliggøres, at den væsentlige og varige nedsættelse af funktionsevnen indtræder kort tid efter ophør af den konkrete behandling, typisk i løbet af dage til uger, eventuelt måneder.

Borgeren skal, i de ovennævnte situationer, vurderes uden hensyntagen til den medicinske behandling, selvom en genoptagelse af medicinindtagelsen vil føre til, at funktionsevnen helt eller delvis genvindes.

En diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. Diætbehandling, der alene sker på borgerens eget initiativ, kan ikke sidestilles med medicinsk behandling. Ligeledes kan det ikke sidestilles med medicinsk behandling, at borgeren følger en diætkost, der består i at undgå visse fødevarer og/eller erstatte dem med andre fødevarer.

Minimumsbeløbet

For at få ret til udbetaling af merudgiftsydelsen, skal borgerens sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter overstige minimumsbeløbet, som i 2019 er på 6.540 kr. Overstiger borgerens nødvendige merudgifter ikke minimumsbeløbet, har borgeren ikke ret til dækning af de nødvendige merudgifter.

Medfødte misdannelser eller mangler

En borger med medfødte misdannelser eller mangler, men hvor der ikke er synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af de nødvendige merudgifter til diæt.

Det er alene diæten – og ikke andre merudgifter – der kan dækkes efter denne bestemmelse, og det er en forudsætning, at diæten er foreskrevet, og at forskrifter om diæt og lignende følges.

Det er ikke en betingelse for at få hjælp efter bekendtgørelsens bestemmelse om medfødte misdannelser og mangler, at borgerens lidelse har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, eller at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Borgere med cøliaki, laktoseintolerance eller fødevareallergi, er ikke omfattet af den personkreds, der har ret til at få dækket merudgifter til diæt. Der henvises i den forbindelse til principmeddelelse 67-16, som fortsat er gældende.

Deformiteter eller ganske særlig legemsbygning

Hvis en borger, der på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende, har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan dette dækkes som en merudgift. Dette gælder også ved beklædning, der er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko.

Det er ikke en betingelse for at få hjælp efter bekendtgørelsens bestemmelse om deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, at borgerens lidelse har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det er alene de nødvendige merudgifter til beklædning, der kan dækkes efter bestemmelsen, og der skal derfor foretages et fradrag, svarende til den udgift til beklædning, andre på samme alder og i samme livssituation, men uden en funktionsnedsættelse har. De nødvendige merudgifter skal overstige minimumsbeløbet.

Boform

Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset borgerens boform.

Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af de tidligere C-25-05, 51-09, 94-09, 221-09, 222-09, 223-09, 30-10, 31-10, 32-10, 132-10, 168-10, 232-10, 49-11, 51-11, 118-18, 119-11, 50-12, 87-12, 114-12, 171-12, 60-13, 89-15, 35-16 og 86-16.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Sammenskrivningen er sket, for at gøre det mere overskueligt, hvornår en borger er omfattet af personkredsen for merudgifter.

Gældende regler

Love og bekendtgørelser

Lov om Social Service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

– § 100, om merudgifter.

Bekendtgørelse om merudgifter (merudgiftsbekendtgørelsen), nr. 1248 af 13. november 2017.

– § 1, om personkredsen for merudgifter.

– § 2, om medfødte misdannelser eller mangler.

– § 3, om behovet for særligt udformet tøj, som følge af deformitet eller ganske særlig legemsbygning.

– § 4, om boform.

Praksis

Gældende:

Følgende principmeddelelse gælder stadig:

C-8-04: Der kunne efter servicelovens hjælpemiddelregler ydes hjælp til særlige beklædningsgenstande, som en person ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse, mens der efter merudgiftsreglerne kunne ydes hjælp til almindeligt tøj, som skulle udformes på en særlig måde. I den konkrete sag fandtes en køredragt (flyverdragt) til brug for en 7-årig pige ved transport i kørestol at måtte betragtes som en særlig beklædningsgenstand, som hun ikke ville have haft behov for, hvis hun ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Køredragten ville dermed kunne bevilges som et hjælpemiddel forudsat, at væsentlighedskriteriet var opfyldt, og ikke som en merudgift ved forsørgelsen af pigen. Der blev bl.a. lagt vægt på, at køredragten var en videreudvikling af en kørepose, og at den var udformet således, at den var længere bagpå end foran, så pigen kunne sidde ned i den.

83-13: For at yde støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling. En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen, hvis det har betydning for funktionsevnen. Ved vurderingen af, om overvægt i sager efter serviceloven er en varig lidelse uden mulighed for behandling, kan der som udgangspunkt lægges vægt på mulighederne for behandling af overvægt under følgende forudsætninger: Der skal foreligge konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, som kan medføre forbedring af funktionsevnen. Det skal være dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på funktionsevnen. Der skal være lægelig indikation for, at vægttab vil forbedre funktionsevnen. Behandlingen må ikke indeholde væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Der kan ikke lægges vægt på muligheden for operativt indgreb, hvis borgeren ikke vil medvirke, da operation kan indebære risiko for liv og førlighed. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af funktionsevnen

67-16: Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. En genetisk defekt eller disposition for at udvikle en lidelse er ikke det samme som, at lidelsen er medfødt. Cøliaki, laktoseintolerans eller en fødevareallergi kommer ikke nødvendigvis i udbrud, selvom en person har en genetisk defekt eller er genetisk disponeret for lidelsen. Nogle vil udvikle lidelsen, mens den hos andre alene vil forblive latent. At cøliaki kan sidestilles med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) betyder ikke, at cøliaki skyldes en medfødt misdannelse eller mangel. Phenylketonuri er en stofskiftedefekt, der medfører en uundgåelig gradvis mental retardering, hvis personen ikke følger en streng diæt. Særbestemmelsen om hjælp til dækning af merudgifter til diæt efter merudgiftsbekendtgørelsen er en udvidelse af den personkreds, der efter bestemmelsen i serviceloven om merudgifter til voksne har ret til dækning af merudgifter. Bestemmelsen blev indført med henblik på at yde hjælp til personer med phenylketonuri. Særbestemmelsen skal fortolkes i forhold til det oprindelige formål med bestemmelsen. Ankestyrelsen er derfor af den opfattelse, at cøliaki, laktoseintolerance og fødevareallergi ikke kan karakteriseres som medfødte lidelser, der berettiger til hjælp til dækning af merudgifter til diæt. Personer med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan derimod stadig være omfattet af den personkreds, der er berettiget til dækning af merudgifter efter bestemmelsen i serviceloven. Det er tilfældet, hvis de generelle betingelser for dækning af merudgifter i serviceloven er opfyldt. Det kan fx være, hvis der er tale om en særlig svær cøliaki eller anden fødevareallergi, der nedsætter borgerens funktionsevne, eller hvis borgeren samlet set er omfattet af personkredsen på grund af andre lidelser.

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

C-25-05: En ansøger, der havde pådraget sig et piskesmældstraume, var ikke omfattet af personkredsen, der kunne få hjælp til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år. Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig nedsat funktionsevne. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers lidelse var varig. Ankestyrelsen lagde imidlertid vægt på, at lidelsen ikke havde medført konsekvenser af indgribende karakter i ansøgers daglige tilværelse, idet ansøger selv kunne varetage den personlige pleje, købe ind og deltage i madlavningen. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der udover et fleksjob, ikke var iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger.

51-09: Der kunne ikke ydes dækning af merudgifter til en ung kvinde, der led af en fremadskridende øjenlidelse, da hun ikke var omfattet af den personkreds, der var berettiget til dækning af merudgifter. Begrundelsen var bl.a., at kvinden var selvhjulpen i hverdagen, og at det ikke var åbenbart, at hendes funktionsevne inden for kortere tid ville blive yderst begrænset og medføre, at hun blev afhængig af yderligere hjælp.

94-09: En ung mand med Aspergers syndrom og OCD (tvangstanker) var efter en konkret vurdering ikke omfattet af den personkreds, som kunne få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100. Han var derfor ikke berettiget til at få dækket udgifterne til diætkost. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med Aspergers syndrom og OCD.

221-09: En person med diabetes, svær åreforkalkning i benene, stærkt nedsat syn og følger efter blodpropper med kraftnedsættelse og delvis lammelse i venstre arm og ben, var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøger. Hans udfoldelsesmuligheder på en række livsområder var betydeligt indskrænket. Den samlede hjælp, ansøger modtog fra sin kommune og sin ægtefælle, og det hjælpebehov han i øvrigt havde, måtte anses for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

222-09: En person med multipel sclerose, der medførte væsentlige balanceproblemer og udtrætningssymptomer samt betydelige hukommelsesvanskeligheder, var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøger. Ansøgers udfoldelsesmuligheder på en række livsområder var væsentligt indskrænkede. Der blev lagt vægt på, at ansøger kun i begrænset omfang kunne deltage i den daglige husholdning, og at han ikke kunne benytte offentlige transportmidler og ikke havde overskud til at deltage i almindelige fritidsaktiviteter. Ansøger modtog hjælp fra sit familiære netværk i dagligdagen i så udstrakt grad, at betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger var opfyldt, selvom hjælpen fra den kommunale forvaltning ikke var omfattende.

223-09: En person med nedsat funktionsevne som følge af slidgigt, discusprolapsoperation og to knæimplantater var ikke omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Hun kunne klare det meste af sin personlige pleje, almindelig rengøring, klare lettere indkøb, gå ture med sine hunde og havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau. Ansøgers funktionsnedsættelse kunne derfor ikke karakteriseres som at have konsekvenser af indgribende karakter. Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

30-10: En ansøger, som led af dværgvækst med følger i form af rygmarvsforsnævring, der medførte inkontinens og lammelser i benene ved overbelastning, var omfattet af personkredsen efter merudgiftsreglerne. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren på grund af sin dværgvækst måtte bruge meget lang tid på personlig hygiejne, påklædning, madlavning, indkøb, samt at hun måtte have hjælp til større indkøb, rengøring, vedligeholdelse af hjemmet mv. Til transport anvendte hun specialbygget cykel, men skulle bruge ekstra energi og kræfter herpå. Hun benyttede sjældent offentlige transportmidler på grund af afstanden til stoppesteder, problemer med at komme op og ned af sæderne, inkontinens og pludselige lammelser i benene. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun på grund af sin lidelse havde måttet tage sygeorlov fra sin uddannelse. Ankestyrelsen fandt videre, at ansøgerens dværgvækst og tilknyttede lidelser medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun måtte søge om specialbygget cykel og fodtøj og havde fået til budt boligændring, ligesom kommunen havde henvist til, at hun kunne søge om selvvalgt hjemmehjælp. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun vedvarende havde behov for hjælp fra andre.

31-10: En ansøger med væsentlige funktionshæmmende følger af bl.a. Ehlers Danlos syndrom var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser efter de nugældende regler, der trådte i kraft den 1. december 2008. Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøgeren. Ansøgeren havde markante bevægeapparatklager med baggrund i Ehlers Danlos syndrom og afledt hypermobilitetstilstand, som invaliderede hendes hverdag. Ansøgeren havde endvidere fået bevilget en række hjælpemidler, hjælp til boligindretning, samt støtte til køb af bil. Ansøgeren kunne deltage i madlavning, men kun i begrænset omfang, idet hun var afhængig af hjælp fra ægtefælle og hjælpemidler. Ansøgeren kunne alene klare lettere rengøring og indkøb. Ansøgerens evne til at færdes ude og inde var reduceret væsentligt. Fritidsaktiviteter og forældrerolle var ligeledes væsentligt påvirket og det sociale samvær var reduceret.

32-10: En ansøger, som havde mistet højre hånd, var ikke omfattet af personkredsen for merudgifter efter serviceloven, da hans funktionsnedsættelse ikke fandtes at være af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet helhedsvurdering af oplysningerne om ansøgerens livssituation og funktionsnedsættelse. Selvom ansøgeren havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag, fandt Ankestyrelsen ikke, at det var i et omfang af indgribende karakter i hans daglige tilværelse. Ansøgeren kunne fortsat foretage sig mange ting og var ikke begrænset i sin dagligdag i forhold til en række almindelige aktiviteter. Han kunne foretage personlig hygiejne, bruge offentlig transport, foretage almindelig oprydning, indkøb og madlavning. Ud fra en samlet vurdering fandtes ansøgeren alene begrænset i forhold til opgaver, som forudsatte brug af to hænder.

132-10: En døv kvinde var omfattet af personkredsen for merudgifter efter serviceloven. Hun havde væsentlige begrænsninger i sin evne til at kommunikere med hørende. Der var således tale om problemer med at deltage i fritidsaktiviteter og følge med i længerevarende samtaler, møder og større forsamlinger. Kvinden havde brug for tolk til alle aktiviteter med hørende.

168-10: Funktionsnedsættelsen hos en person med muskelsvind var ikke af så indgribende karakter, at han var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Afgørelsen blev truffet på grundlag af en helhedsvurdering af ansøgers livssituation og funktionsnedsættelse baseret på de aktuelle oplysninger. Selvom ansøgeren havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag, fandt Ankestyrelsen ikke, at funktionsnedsættelsen var så væsentlig, at den havde indgribende karakter i hans daglige tilværelse. Han kunne selv klare personlig hygiejne, måltider og lettere indkøb mv. Han var endvidere i stand til at deltage i fritidsinteresser. Han havde ingen kommunikationsvanskeligheder, og han kunne benytte offentlige transportmidler, selvom han var utryg herved. Han kunne klare de fleste ting, og han havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau. Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

232-10: For personer med flere lidelser lægges den samlede vurdering af nedsættelsen af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om personkreds og merudgifter. Man skal således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det er dog en forudsætning, at de enkelte lidelser og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varige, og at merudgifterne skal være en følge af den nedsatte funktionsevne og være nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

49-11: En blind person var efter en konkret helhedsvurdering omfattet af den personkreds, der kan få hjælp efter reglerne om merudgifter. Hans funktionsevne var væsentligt nedsat på grund af blindhed og nedsat hypofysefunktion, som havde indgribende konsekvenser i den daglige tilværelse. Ved helhedsvurderingen af hans funktionsevne lagde Ankestyrelsen vægt på, at hans evne til at færdes, hans evne til at deltage i den almindelige husholdning og hans evne til at gå på indkøb, var væsentligt nedsat. Der blev også lagt vægt på, at hans evne til at deltage i socialt samvær og fastholde et almindeligt aktivitetsniveau var væsentligt nedsat. Betingelsen om ”ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger” var opfyldt, da ansøger var bevilget førerhund og mobilitystok, og modtog hjælp til rengøring.

51-11: En 23-årig døv kvinde var ikke omfattet af den personkreds, der kan få hjælp efter reglerne om merudgifter. Hendes funktionsnedsættelse i form af døvhed var af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Der var imidlertid ikke dokumentation for, at funktionsnedsættelsen havde medført behov for, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

118-11: En ansøger med en lårbensprotese var efter en konkret helhedsvurdering ikke omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser, da hendes funktionsnedsættelse ikke var af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Selvom ansøger havde nogen funktionsbegrænsninger i hverdagen som følge af benamputationen, og måtte bruge mere tid til daglige gøremål end andre, var hun i stand til at planlægge sine gøremål og tilrettelægge sin hverdag på en sådan måde, at funktionsniveauet ikke var væsentligt nedsat. Ansøger brugte lårbensprotese, og blev noget udtrættet af det. Hun tilberedte selv sin mad, og hun kunne klare lettere rengøring og indkøb. Hun havde problemer med tungere rengøring, tøjvask, store indkøb, havearbejde og småreparationer på huset. Hun kunne trods nedsat tempo klare de fleste opgaver i dagligdagen, og hun var i stand til at færdes og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet.

119-11: En ansøger med psoriasisgigt var efter en konkret helhedsvurdering ikke omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser, da funktionsnedsættelsen ikke var af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Ansøgers funktionsevne i det daglige var kun lettere nedsat, idet han kunne stå for den almindelige husholdning i dagligdagen og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet samt gå længere ture. Ansøger modtog medicinsk behandling og var en gang om året på behandlingsophold for sin lidelse. Han brugte desuden cremer, som han selv betalte delvis. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgers ophør med anvendelse af udgiftskrævende cremer ikke umiddelbart ville føre til en livstruende situation eller en væsentlig varig funktionsnedsættelse, og han var således heller ikke omfattet af personkredsen, hvis han blev vurderet ud fra tilstanden uden brug af udgiftskrævende cremer.

50-12: En person med multipel sclerose havde ikke en funktionsnedsættelse af så indgribende karakter, at hun var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Ved helhedsvurderingen af personens livssituation og funktionsnedsættelse blev der lagt vægt på, at hun havde symptomer i form af træthed og et vist koncentrationsbesvær, men uden væsentlige balanceproblemer eller gangproblemer. Hun kunne deltage i lettere dagliglivsopgaver, og hun kunne deltage i fritidsinteresser, men hun havde problemer i forhold til større arbejdsopgaver i det daglige. Selvom personen havde nogen funktionsbegrænsning i hverdagen som følge af lidelsen, var hun kun lettere begrænset i sin dagligdag i forhold til en række almindelige aktiviteter, som hun kunne foretage i nedsat tempo og med pauser.

87-12: En person med øjensygdommen retinitis, som medførte, at han var praktisk blind, var ikke omfattet af den personkreds, der kunne få hjælp efter reglerne om merudgifter. Der blev lagt vægt på, at personen var stort set selvhjulpen i hverdagen med de hjælpeforanstaltninger, han havde. Funktionsnedsættelsen som følge af øjensygdommen havde derfor ikke konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

114-12: En person med OCD – obssesiv kompulsivtilstand – var ikke omfattet af den personkreds, der kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at personens adfærd med vaske- og renlighedsritualer ikke kunne anses for en varig lidelse, uanset at lidelsen havde stået på gennem mange år. Ankestyrelsen fandt, at der konkret var behandlingsmuligheder i form af adfærdsterapi og medicinsk behandling.

171-12: Det er en betingelse ved dækning af nødvendige merudgifter, at der er en varigt nedsat funktionsevne. Herved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Tilkendelse af førtidspension kan ikke i sig selv anses for en ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning, når der træffes afgørelse om merudgiftsydelse. Førtidspension er en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en varig nedsættelse af arbejdsevnen. De helbredsmæssige oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse om førtidspension, skal inddrages i vurderingen af, om en person tilhører den personkreds, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ved den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil således blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder.

60-13: En ansøger med benprotese kunne få hjælp til dækning af merudgifter til tøj, sko og ekstraordinært slid herpå. I bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er der en særlig regel i § 3 om hjælp til dækning af merudgifter til tøj, sko og ekstraordinært slid herpå. Efter denne regel er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ansøger var således berettiget til hjælp efter bekendtgørelsens § 3, selv om han ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

89-15: At være omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om merudgifter udelukker ikke, at man samtidig kan være omfattet af personkredsen i § 1, stk. 1, og dermed få adgang til at få dækket øvrige nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. En person med cystisk fibrose kan være omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1. Denne bestemmelse giver adgang til dækning af merudgifter til diæt, men ikke andre merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne. En borger, der lider af cystisk fibrose, og som er i medicinsk behandling blandt andet med antibiotika, kan således også være omfattet af personkredsen, som er berettiget til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 100, stk. 1, jf. merudgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Med en varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Vurderingen af, om en funktionsevne er tilstrækkeligt nedsat til, at en person er omfattet af personkredsen, skal foretages uafhængigt af den løbende medicinske behandling, når borgeren vil være akut livstruet uden medicinsk behandling. I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at borgeren på baggrund af sin sygdom cystisk fibrose og den beskrevne medicinske behandling er omfattet af den personkreds, der kan modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Vi lagde vægt på, at ansøgerens sygdom uden relevant medicinsk behandling vil være akut livstruende eller betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.

35-16: Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når kommunen skal vurdere, om en borger, der er i løbende medicinsk behandling, er berettiget til merudgifter, skal vurderingen som hovedregel foretages på grundlag af den funktionsnedsættelse, som kan konstateres hos borgeren, når borgeren tager sin medicin. Der gælder dog en undtagelse hertil, hvis ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende eller vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Med akut livstruende forstås, at tilstanden er så alvorlig, at der er risiko for, at den pågældende dør i løbet af timer til dage. Med umiddelbar risiko forstås situationer, hvor det kan sandsynliggøres, at den væsentlige og varige nedsættelse af funktionsevnen indtræder kort tid efter ophør af den konkrete behandling, typisk i løbet af dage til uger, eventuelt måneder. Borgeren skal i de ovennævnte situationer vurderes uden hensyntagen til den medicinske behandling, selvom en genoptagelse af medicinindtagelsen vil føre til, at funktionsevnen helt eller delvis genvindes. I to konkrete sager fandt Ankestyrelsen, at borgerne – som havde funktionsnedsættelser som følge af Morbus Crohn (kronisk tarmbetændelse) – på baggrund af de lægelige oplysninger i sagerne begge var omfattet af personkredsen, da ophør med den medicinske behandling vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne.

86-16: Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når kommunen skal vurdere, om funktionsevnen er tilstrækkeligt nedsat til, at en borger er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter, skal vurderingen foretages uafhængigt af en løbende medicinsk behandling i de tilfælde, hvor borgeren uden medicinsk behandling vil være akut livstruet, eller det vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Dette gælder også, hvis der er tale om en anden form for behandlingsforløb end medicinsk behandling, hvis den konkrete behandling kan sidestilles med medicinsk behandling. En diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. Diætbehandling, som ikke er iværksat efter lægelig ordination, men alene sker på en borgers eget initiativ, kan ikke sidestilles med medicinsk behandling. Det kan heller ikke sidestilles med medicinsk behandling, at borgeren følger en diætkost, der består i at undgå visse fødevarer og/eller erstatte dem med andre fødevarer. I to konkrete sager fandt Ankestyrelsen, at begge personer – som havde funktionsnedsættelser som følge af blandt andet stofskiftesygdom (von Gierkes syndrom) – var omfattet af personkredsen, da ophør med indtagelse af det lægeligt ordinerede og godkendte ernæringspræparat Glucosade, ville medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. De konkrete behandlingsforløb havde sådanne lighedspunkter med medicinsk behandling, både hvad angik lægeordination og anvendelse af et godkendt præparat, at det kunne sidestilles med et lægeordineret medicinsk behandlingsforløb. Ophør med den lægeordinerede behandling med det godkendte ernæringspræparat ville i begge sager betyde henholdsvis en akut livstrussel eller en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne. I en tredje konkret sag fandt Ankestyrelsen, at personen – som havde funktionsnedsættelse som følge af et sammensat sygdomsbillede – ikke var omfattet af personkredsen, da indtagelse af forskellige næringsstoffer ikke indgik i et egentligt lægeordineret behandlingsforløb, men skete efter personens eget initiativ. Der var heller ikke tale om et godkendt ernæringspræparat.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, nr. 10280 af 14. december 2017.

– Pkt. 7, om varighed.

– Pkt. 8, om langvarig lidelse.

– Pkt. 9, om indgribende karakter.

– Pkt. 10, om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

– Pkt. 11, om medicinsk behandling.

– Pkt. 12, om medfødte misdannelser eller mangler.

– Pkt. 13, om deformitet eller ganske særlig legemsbygning.

– Pkt. 20, om minimumsbeløbet.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til førtidspension

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron