Sociale Rettigheder

[Bounesera]

Kommunen har i en periode brugt et forkert beregningsgrundlag for beregning af sygedagpenge. Efter flere klager - nægtede de fortsat at ændre beregningsgrundlaget.
Ved seneste klageinstans blev Kommunens afgørelse underkendt og manglende dagpenge blev udbetalt. Det er et forholdsvis stort beløb og flere år det drejer sig om. Jeg har forlangt at få renter af disse penge, da det ensidigt var Kommunens fejl. Det giver man afslag på med henvisning til en sag om efterbetaling af boligstøtte!
Er der nogle råd at hente her? Tak.

[Louise Schelde]

Kære Bounesera,

Forsikringsselskaber udbetaler renters renter i forbindelse med for sent udbetaling af eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste. Lovgivningen på området for sygedagpenge, giver ikke lovhjemmel for kommunerne til, at udbetale renter. Såfremt der skal udbetales renter skal det fremgå af loven tilhørende selve ydelsen, hvilket ikke gør sig gældende for sygedagpengeloven. Du vil derfor kun have mulighed for, at anlægge et civilt søgsmål imod kommunen omkring renterne.
Ankestyrelsen har i en sag taget stilling til, hvorvidt der skulle udbetales renter af en social ydelse, efter manglende rettidig udbetaling. Du nævner kort boligstøtte, og jeg tænker det er denne sag fra Ankestyrelsen din kommune eventuelt har henvist til. Jeg indsætter resume af sagen nedenfor. Sagens nummer er M-2-03.

Resumé:
Boligstøtteloven indeholder ikke hjemmel til at pålægge en kommune at betale renter af efterbetalt boligydelse.

Spørgsmålet om renter efter renteloven eller efter almindelige retsgrundsætninger hørte under domstolene.

Sagsfremstilling:
Sagen vedrørte et ægtepar, der modtog boligydelse efter boligstøtteloven. Kommunen forlangte som følge af en administrativ fejl, at boligydelsen skulle tilbagebetales og foretog derfor modregning i en erstatning, som manden havde modtaget.

Da fejlen senere blev konstateret, efterbetalte kommunen boligydelsen. Kommunen gav afslag på renter af den efterbetalte boligydelse under henvisning til, at boligstøtteloven ikke indeholdt en selvstændig hjemmel til at betale renter.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel til at kræve renter af den boligydelse, som kommunen uberettiget og ved en administrativ fejl havde modregnet i erstatningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i boligstøtteloven var hjemmel til at betale renter ved efterbetaling af boligydelse, som kommunen uberettiget havde krævet modregnet i en erstatning, som manden fik tilkendt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der ikke efter boligstøtteloven var ret til renter af efterbetalingen af boligydelse.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at kommunen kun kunne pålægges at forrente efterbetalingen af boligydelse, hvis der i loven var hjemmel hertil.

Det betød, at det skulle fremgå af lovgivningen, at der kunne kræves renter af pengekravet. Det ville i dette tilfælde sige, at det skulle fremgå af boligstøtteloven eller anden lov, at kommunen havde pligt til at betale renter af boligydelse, som kommunen ikke havde udbetalt rettidigt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der ikke i boligstøtteloven er fastsat regler om forrentning af beløb på boligydelse, som kommunen udbetaler for sent. Der var således ikke efter boligstøtteloven mulighed for at pålægge kommunen at forrente det beløb vedrørende boligydelse, som kommunen fejlagtigt havde modregnet, og som kommunen senere efterbetalte.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om der eventuelt var ret til renter efter renteloven eller efter almindelige retsgrundsætninger, da prøvelse af dette spørgsmål hørte under domstolene.

Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at renteloven som udgangspunkt kun omfatter renter af pengekrav på formuerettens område. Ydelser efter den sociale lovgivning, herunder boligydelse efter boligstøtteloven, anses for at være pengekrav uden for formuerettens område og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af renteloven. Efter rentelovens § 8, stk. 3, er der dog hjemmel til at kræve renter af pengekrav uden for formuerettens område i forbindelse med sagsanlæg ved domstolene.