Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Modregning i flekslønstilskud

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Modregning i flekslønstilskud

Indlægaf moslang » tirs maj 30, 2017 1:25 pm

Hej. Jeg ejer er hus som jeg ikke har kunnet sælge uden at stå tilbage med en meget stor gæld. Jeg valgte derfor at leje det ud og bruge overskuddet til at betale af på gælden. Nu har ydelses kontoret sendt mig et brev om at jeg har afgivet urigtige oplysninger og at jeg fremover vil blive modregnet i mit flekslønstilskud og skal tilbagebetale for meget udbetalt. Jeg bruger kapitalafkast ordningen og har ingen arbejdsopgaver i forbindelse med udlejning. Har ydelses kontoret ret i deres krav? Hvis ja er det så overskud før eller efter renter vedligeholdelses udgifter mm?
Mvh.
moslang
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tirs maj 30, 2017 1:13 pm

Re: Modregning i flekslønstilskud

Indlægaf Louise Schelde » fre jun 02, 2017 6:47 pm

Kære Moslang,

Indtægter for udlejning af ejerbolig er skattepligtige og skal dermed indgå i beregningen af flekslønstilskuddet jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70f. Oplysningerne reguleres ved SKAT mht at indtægter skal beskattes ligesom udgifter er fradragsberettigede.

Vær herunder opmærksom på uddybning af lønindtægter eller andre indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse jf. bekendtgørelsen om beregning af fradrag i flekslønstilskud § 3, stk. 5. Jeg indsætter bestemmelsen nedenfor.

Du kan anmode kommunen om en skriftlig afgørelse med tilhørende beregning.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksen

Beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 3. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.
Stk. 3. Fleksløntilskuddet efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 1, nr. 1, kan tilsammen højest udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår inkl. tillæg m.v. i den pågældende stilling, jf. arbejdsgiverens oplysning herom. Hvis fleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end lønnen for fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
Stk. 4. Lønindtægt, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, men udbetales efterfølgende, skal fordeles ligeligt månedsvis over den periode, som lønnen dækker. Beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 sker herefter for den pågældende periode. Der efterreguleres fremadrettet for forskellen mellem det beløb, der er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, som den fleksjobansatte på baggrund af en beregning af fleksløntilskuddet, er berettiget til. Efterreguleringen sker efter, at beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 i den pågældende måned er foretaget. Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Er dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.
Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel eller ferie eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Re: Modregning i flekslønstilskud

Indlægaf RacingBabe » lør dec 29, 2018 8:44 pm

Hej Louise!

Det er IKKE korrekt, at man skal modregnes i fleksløntilskud i den situation, jf.vejledning nr. 9345 af 7. april 2017, pkt. 7.2.2.

Heldigvis må man sige, da der nok er en del fleksjobbere i den situation - incl. undertegnede.

/Hilsen J.
RacingBabe
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: fre dec 28, 2018 3:49 pm

Re: Modregning i flekslønstilskud

Indlægaf Louise Schelde » søn dec 30, 2018 2:09 pm

Kære J,

Jeg skal gøre opmærksom på, at siden her indeholder information af vejledende karakter. Vi ligger ikke inde med sagsdokumentation.

Henvisninger og fortolkninger fra andre brugere tager vi ligeledes heller ikke ansvar for.

Netop den vejledning og de punkter du henviser til præciserer, at indtægter fra udlejning medfører fradrag i flekslønstilskuddet og betragtes som udgangspunkt som erhvervsmæssig karakter.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksen
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm


Tilbage til Juridisk forum til fleksjob og ledighedsydelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster