Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Sygedagpenge-deltidsansættelse-A-kasse

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Sygedagpenge-deltidsansættelse-A-kasse

Indlægaf Louise Schelde » fre mar 02, 2012 2:24 pm

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sag om sygemelding til deltidsansat fuldtidsmedlem af A-kasse. Se uddrag nedenfor eller læs mere i principafgørelse 63-12.


Resumé:
En kvinde var fuldtids medlem af en a-kasse, men arbejdede på deltid. Hun havde ikke tilmeldt sig Jobcenteret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge. På tidspunktet for hendes sygemelding havde hun således frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Derfor opfyldte hun ikke beskæftigelseskravet i forhold til sygedagpengeloven og havde ikke ret til sygedagpenge.

Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i ovennævntes sag om afklaring af sammenhængen mellem beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven og medlemskab af en arbejdsløshedskasse uden aktuel ret til dagpenge.

Resultatet er:

• NN har ikke ret til sygedagpenge fra den 7. januar 2010

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale eventuelle sygedagpenge, som måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke havde ret til sygedagpenge fra den 7. januar 2010, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i forhold til kommunen.

NN stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde på tidspunktet for sygemeldingen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke opfyldte beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder endvidere, at ikke opfyldte beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Vi har herved lagt vægt på, at NN var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men at hun havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge ved at afmelde sig Jobcenteret.

Vi vurderer, at for at beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, kan anses for opfyldt, kræves det, at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at den pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Det er således ikke tilstrækkeligt for at beskæftigelseskravet er opfyldt, at NN ville have været berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun havde meldt sig ledig og ikke var blevet syg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder derfor, at NN ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun havde frameldt sig jobcenteret og derfor ikke havde meldt sig ledig på tidspunktet for sygemeldingen.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron