Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Manglende rådighed - sanktioner

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Manglende rådighed - sanktioner

Indlægaf Louise Schelde » ons mar 28, 2012 9:30 am

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at manglende rådighed ikke kan sidestilles med en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Se uddrag nedenfor. Der kan i øvrigt henvises til principafgørelse nummer 69-12, for yderligere informationer.

Resumé:
En a-kasses afgørelse om manglende rådighed er ikke en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Der er derfor ikke hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling af kontanthjælp med henvisning til, at en borger ikke opfylder betingelserne for ret til dagpenge, fordi hun ikke står til rådighed.

De handlinger, som er omfattet af reglen om tilbagebetaling, er tilfælde, hvor borgere er omfattet af en egentlig sanktion i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed eller bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt en a-kasses afgørelse om manglende rådighed er en sanktion i relation til aktivlovens § 91, nr. 3.

Resultatet er:

• A-kassens afgørelse om manglende rådighed er ikke en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det betyder, at der ikke er hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling af NNs kontanthjælp.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at en afgørelse fra a-kassen om manglende rådighed ikke er en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at der ikke er hjemmel til at fastsætte en tilbagebetalingsforpligtelse af den udbetalte kontanthjælp.

Vi har lagt vægt på, at a-kassen har standset udbetalingen af dagpenge med henvisning til, at NN ikke har søgt et tilstrækkeligt antal stillinger, og at hun derfor ikke står til rådighed.

Bestemmelserne om rådighed er ikke sanktionsbestemmelser. NN pålægges derfor ikke en sanktion. Hun opfylder ikke betingelserne for ret til dagpenge, fordi hun ikke står til rådighed.

Vi vurderer, at de handlinger, som er omfattet af reglen om tilbagebetaling, er tilfælde, hvor borgere er omfattet af en egentlig sanktion i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed eller bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Retten til dagpenge mistes således i tilfælde af udeblivelse fra samtale eller anden aktivitet, som jobcentret har indkaldt til. Der er i et sådant tilfælde tale om en egentlig sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og der er derfor i et sådant tilfælde hjemmel til at fastsætte en tilbagebetalingsforpligtelse af kontanthjælpen.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster