Side 1 af 1

selvstændig eller ej

Indlæg: ons jul 29, 2020 2:23 pm
af skovtrolden
hvordan står jeg stillet, hvis jeg starter egen virksomhed som bibeskæftigelse mens jer er på dagpenge?
kan jeg fx. supplere evt. indtægt fra virksomheden med dagpenge, eller ryger det hele?
kan jeg optjene dagpengeret med timer i egen virksomhed suppleret med et deltiserhverv?

Re: selvstændig eller ej

Indlæg: ons aug 19, 2020 8:03 pm
af Rikke - frivillig
Kære skovtrolden.

For at have ret til dagpenge er det et krav, at din selvstændige virksomhed er en bibeskæftigelse. Hvis din virksomhed derimod er en hovedbeskæftigelse, skal du som udgangspunkt ophøre med din virksomhed for at have ret til dagpenge.
Din virksomhed anses som bibeskæftigelse, hvis du forud for din ledighed har været lønmodtager. Det er et krav, at du som fuldtidsforsikret i de seneste 6 måneder i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer pr. måned, og at du har fået indberettet mindst én løntime i 5 af de 6 måneder.
Hvis du godkendes som selvstændig med bibeskæftigelse, vil du som udgangspunkt være omfattet af reglerne om supplerende dagpenge. Det betyder, at du vil kunne modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger.
Når du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, forbruger du af din ret til supplerende dagpenge, når du arbejder mindre end 37 timer i en uge og samtidig modtager dagpenge for måneden. Dette gælder også, hvis du har arbejdet 0 timer i din virksomhed.

I oktober 2018 blev der, i forbindelse med ændringer af retten til dagpenge for selvstændige, udgivet en ny pjece om reglerne for dagpenge for selvstændige, som jeg lige linker til nedenfor:
https://www.a-kasser.dk/materiale/selvstændig/nye-dagpengeregler-for-selvstændige.pdf

Bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder