Side 1 af 1

Kontanthjælp - uddannelseshjælp - indtægter -tjenesteydelser

Indlæg: søn aug 04, 2019 7:58 pm
af Louise Schelde
Ankestyrelsens principafgørelse 35-19 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - integrationsydelse - indtægter - transportgodtgørelse - tjenesteydelse - udbyder - lønmodtager eller selvstændig

Principafgørelsen fastslår

Indtægter fradrages i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Lønmodtager eller selvstændig
Når der skal ske fradrag i hjælpen for en indtægt, skal der sondres mellem, om borgeren modtager indtægten som lønmodtager eller som selvstændig, da indtægten beregnes forskelligt i de to situationer.

Hvis der foreligger en skatteretlig vurdering af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, skal kommunen lægge den til grund. Hvis der ikke foreligger en skatteretlig vurdering, skal kommunen selv foretage vurderingen. Hvis SKAT, efter kommunes afgørelse af kontanthjælpssagen, foretager en anden vurdering end kommunen af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, vil kommunen skulle genoptage sagen.

Kommunen skal ved vurderingen af, om borgeren i forhold til reglen om fradrag for indtægt modtager indtægten som lønmodtager eller selvstændig, foretage en konkret afvejning af, hvordan borgeren er stillet i forhold til de objektive kriterier, der normalt karakteriserer rettigheder og pligter i et arbejdsforhold. De momenter, der fx kan indgå i vurderingen, er følgende:

Taler for status som lønmodtager:
-betaler A-skat
-er omfattet af funktionærloven
-skat indeholdes af hvervgiver
-betaler arbejdsmarkedsbidrag
-betaler ATP-bidrag
-modtager lønsedler
-modtager løn under sygdom
-modtager løn under ferie/feriepenge
-har pligt til at udføre arbejdet personligt
-udfører arbejdet i andres navn
-omfattet af kunde-/konkurrenceklausul
-er ved hvervgiverens konkurs omfattet af loven om Lønmodtagernes Garantifond
-er omfattet af et opsigelsesvarsel
-hvervgiver hæfter for gæld og ansattes fejl og ulykker
-er underlagt en instruktionsbeføjelse
-hvervgiver fastsætter løn/honorar
-hvervgiver fastlægger arbejdstiden
-kun én hvervgiver
-afholder ikke selv udgifter til materiale og redskaber

Taler for status som selvstændig:
-betaler B-skat
-er ikke omfattet af funktionærloven
-afregner selv skat
-betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag
-betaler ikke ATP-bidrag
-sender fakturaer
-modtager ikke løn under sygdom
-modtager ikke løn under ferie
-har ikke pligt til at udføre arbejdet personligt
-udfører arbejdet i eget navn
-ikke omfattet af kunde-/konkurrence- klausul
-betaler til Lønmodtagernes Garantifond
-er ikke omfattet af et opsigelsesvarsel
-personlig hæftelse for gæld og ansattes fejl og ulykker
-udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol
-fastsætter selv sin løn/honorar
-fastlægger selv arbejdstiden
-flere hvervgivere
-afholder selv udgifter til materialer og redskaber samt skilte/annoncering

Der er ikke tale om en udtømmende liste. Også andre momenter vil kunne indgå. Ingen af momenterne er i sig selv afgørende eller kan vægtes særskilt. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering.

Transportgodtgørelse
Transportgodtgørelse er undtaget fra fradrag i hjælpen, hvis den udbetales for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ”ved udførelse af” lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

Hvis borgerens arbejde består af transport, er transporten det samme som udførelse af arbejdet. Hvis borgeren i denne situation stort set kun får kilometerpenge for arbejdet, så er kilometerpengene ikke et supplement til lønnen, men selve lønnen for arbejdet. Der er derfor ikke tale om transport ”ved” arbejdets udførelse, og transportgodtgørelse ydet til denne transport vil ikke være undtaget fra fradrag i hjælpen, men er en indtægt, der skal fradrages i hjælpen.

I den konkrete sag var borgeren chauffør ved en virksomhed, hvor borgeren udførte fragtopgaver i egen bil for virksomheden. Borgeren havde ikke fast arbejdstid og bestemte selv, hvilke opgaver han påtog sig. Han modtog lønseddel og arbejdede i virksomhedens navn og var til en vis grad underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Som afregning fik borgeren af og til en lille lønbetaling, men den egentlige løn bestod af kilometerpenge efter statens almindelige takster.

Der var ikke taget skatteretlig stilling til, om borgeren var lønmodtager eller selvstændig.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede ud fra en afvejning af omstændighederne ved borgerens tilknytning til virksomheden, at han var arbejdstager.

Ankestyrelsen vurderede også, at de kilometerpenge, borgeren modtog fra virksomheden, ikke var undtaget fra fradrag. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgerens transport ikke var ”transport ved udførelsen” af arbejdet, men at det var selve udførelsen af transporten, der var hans arbejde. Der var ikke tale om transportgodtgørelse som supplement til et lønnet arbejde. Derimod var kilometerpengene selve lønnen for arbejdet.

Ankestyrelsen vurderede i øvrigt, at der ved beregningen af borgers indtægt skulle ses bort fra arbejdstimefradraget, da indtægten var betaling for et udført arbejde. Da antallet af de udførte arbejdstimer ikke fremgik af sagen, skulle arbejdstimefradraget beregnes med udgangspunkt i omregningsfaktoren.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om en indtægt, der udbetales som et vederlag for en tjeneste, der er leveret gennem en udbyder, i forhold til reglerne om fradrag for indtægt skal anses som en indtægt for en lønmodtager eller en indtægt på grund af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Derudover vil vi med den principielle behandling af sagen afklare, om transportgodtgørelse er en indtægt, der skal fratrækkes i hjælpen, når det udførte arbejde består i transport, og lønnen for arbejdet hovedsageligt består af transportgodtgørelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019.

• § 30, stk. 1, om fradrag for indtægter.
• § 33, stk. 1, nr. 7, om at transportgodtgørelse er undtaget for fradrag.

Praksis

Vi har ikke principafgørelser, der omhandler:
• om en indtægt, der udbetales som et vederlag for en tjeneste, der er leveret gennem en udbyder, er en indtægt for en lønmodtager, eller en indtægt på grund af selvstændig erhvervsvirksomhed, eller
• om transportgodtgørelse er en indtægt, der skal fratrækkes i hjælpen, når det udførte arbejde består i transport, og lønnen for arbejdet hovedsageligt består af transportgodtgørelse.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over kommunens afgørelse om fradrag for indtægt i hjælpen for august 2017. Kommunen afgjorde sagen den 30. august 2017.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Din indtægt, der blev udbetalt i august 2017, skal trækkes fra i din uddannelseshjælp for august 2017 med 3.387,60 kr.

Det betyder, at vi er enige med kommunen i, at indtægten skal trækkes fra i uddannelseshjælpen. Vi ændrer dog begrundelsen og det beløb, der skal trækkes fra.

Kommunen kontakter dig.

Vi kritiserer, at kommunen først har begrundet afgørelsen i genvurderingen. Det fører dog ikke til et andet resultat.

Vi beklager meget den lange sagsbehandlingstid.

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ved din tilknytning til X må anses som lønmodtager.

Vi vurderer også, at dine kilometerpenge ikke er transportgodtgørelse, der kan undtages fra fradrag i din hjælp.

Vi vurderer således, at du har indtægter, der skal trækkes fra i din hjælp for august 2017. Vi vurderer dog, at kommunen har beregnet fradraget forkert.

Vi vurderer i den forbindelse, at din indtægt skal reduceres med et arbejdstimefradrag, inden den trækkes fra i hjælpen.

Vi vurderer også, at arbejdstimefradraget skal beregnes ved hjælp af omregningsfaktoren.

Vi bemærker, at vi med denne afgørelse ikke forholder os til, om den af X anvendte lønkonstruktion er holdbar i forhold til skattereglerne, da indtægter trækkes fra i hjælpen, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Hvad er afgørende for resultatet

Du er lønmodtager
Vi lægger vægt på, at du er chauffør ved X, der er en virksomhed, der tilbyder transportservice.

Vi er opmærksomme på, at kommunen ikke mener, at det beløb X udbetaler til dig skyldes et ansættelsesforhold, hvor du udfører et arbejde for en arbejdsgiver.

Vi er også opmærksomme på, at X har oplyst, at samarbejdet mellem virksomheden og dens chauffører er på så løst et plan, at chaufføren blot er forpligtet til at færdiggøre de fragtopgaver, chaufføren selv vælger. Det er chaufføren selv, som vælger arbejdstiden, og fragtopgaverne foregår i chaufførens egen bil. Der er reelt intet opsigelsesvarsel, og der er ikke løn under sygdom.

Vi lægger dog vægt på, at følgende fremgår af X’s hjemmeside:
”Vi samarbejder både med private, og professionelle vognmænd. Vi sørger for både momsregnskab og skatteindbetaling for de private chauffører.
X er … (udeladt) … transportplatform som tilbyder en full-service aftale med momsafregning, kilometerregnskab, skatteberegning og rigtig lønseddel fra … (udeladt) … . ”

Vi lægger også vægt på, at X har oplyst, at virksomheden betaler sine chauffører i form af kilometerpenge efter statens takster, eventuelt suppleret med en timeløn på 50 kr. pr. time, der reelt er optjent indtægt for firmaet. Der henlægges feriepenge og betales AM-bidrag og A-skat af den eventuelle løn, der udbetales til chaufførerne ud over kilometerpengene.

Vi lægger tillige vægt på, at X har oplyst, at afregningen til chaufføren er udformet på denne måde ”for at fremme den enkelt medarbejders tilknytning til arbejdsmarkedet, og for at give værdi til det arbejde der udføres – evt. som supplement til kontanthjælp, integrationsydelse eller lign. ”

Vi lægger endvidere vægt på, at du har pligt til at udføre de fragtopgaver, du påtager dig for X, personligt, at du udfører dem under X’s navn, og at du derfor til en vis grad er underlagt X’s instruktionsbeføjelser.

Vi er opmærksomme på, at det ikke er hver måned, du får udbetalt en supplerende løn, og at X’s lønsystem først efter den 15. juli 2017 er gået over til at omregne lønnen til løntimer, der indberettes til E-indkomst. Der fremgår således ikke løntimer for din løn, der er udbetalt den 1. august 2017, og din løn består hovedsageligt af kilometerpengene.

Vi er også opmærksomme på, at der ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af dine kilometerpenge.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det ikke alene er afgørende for, om du må anses som lønmodtager, at der fremgår løntimer af lønsedlerne, og at der betales AM-bidrag. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Vi bemærker, at SKAT ikke har taget stilling til, om du skal anses som lønmodtager eller selvstændig.

Dine kilometerpenge er ikke transportgodtgørelse, der er undtaget fra fradrag
Vi lægger vægt på, at du den 1. august 2017 ifølge din lønseddel får udbetalt indkomst efter AM-bidrag på 569,20 kr. samt kilometerpenge på 3.264,65 kr.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at indtægten ikke skal modregnes i hjælpen, da der er tale om kørepenge.

Vi lægger dog vægt på, at udbetalingen skyldes, at du udfører fragtopgaver for X i din egen bil, og at X’s løn til dig for opgaverne hovedsageligt består af kilometerpenge efter statens takster.

Vi lægger således vægt på, at din transport ikke er ”transport ved udførelsen” af arbejdet, men at det er selve udførelsen af transporten, der er dit arbejde.

Vi lægger tillige vægt på, at der ikke er tale om godtgørelse for udgifter til transport som supplement til et lønnet arbejde, men at kilometerpengene er selve lønnen for arbejdet.

Din indtægt skal reduceres med et arbejdstimefradrag
Vi lægger vægt på, at kommunen ikke har reduceret din indtægt med arbejdstimefradraget, før kommunen har fradraget indtægten i din hjælp.

Vi er opmærksomme på, at kommunen ikke mener, at der skal bortses fra arbejdstimefradraget, da det ikke er dokumenteret, at du har udført et arbejde for en arbejdsgiver.

Vi lægger dog vægt på, at din udbetaling fra X er betaling for udført arbejde. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Arbejdstimefradraget skal beregnes ud fra omregningsfaktoren
Vi er opmærksomme på, at det ikke fremgår, hvor mange timer, du har arbejdet for indtægten.

Vi lægger dog vægt på, at når de udførte arbejdstimer ikke fremgår, skal arbejdstimefradraget beregnes med udgangspunkt i omregningsfaktoren.

Beregningen af arbejdstimefradraget skal derfor foretages således:

Timer: (619,20 kr. (løn før am-bidrag) + 3.264,65 kr. i kilometerpenge)/230,08 (omregningsfaktoren for 2017) = 16,88 timer.

Der afrundes herefter til nærmeste hele tal. Dvs. 17 timer.
Arbejdstimefradraget:
17 timer x 26,25 kr. (timefradraget for 2017) = 446,25 kr.

Vi lægger derfor vægt på, at du har en indtægt på 3.387,60 kr. (= 619,20 kr. – 50 kr. (AM-bidraget) + 3.264,65 kr. - 446,25 kr.), der skal trækkes fra i din hjælp for august 2017.

Om reglerne
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven. Efter loven skal der blandt andet ikke ske fradrag for transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

Efter Ankestyrelsens praksis skal indtægter fratrækkes i kontanthjælpen i den måned, hvor indtægten udbetales.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Ved arbejdsindtægter og indtægter fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger ses bort fra et timefradrag.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag divideret med en omregningsfaktor. Der afrundes til nærmeste hele tal.

Indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres som virksomhedens overskud med fradrag for renteudgifter, der afholdes til virksomhedens drift. Det er kun overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, der påvirker hjælpen.

Ved vurdering af om en indtægt er en lønindtægt eller indtægt på grund af selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der foretages en afvejning af, hvordan personen er stillet i forhold til de objektive kriterier, som normalt karakteriserer rettigheder og pligter i et arbejdsforhold. F.eks. om den pågældende selv afregner skat eller hvervgiver betaler skatten, om der betales arbejdsmarkedsbidrag, om pågældende frit vælger sin arbejdstid, om den pågældende arbejder i andres eller ejet navn, og om den pågældende er underlagt instruktionsbeføjelse eller egen kontrol/ledelse.