Side 1 af 1

Nævnene afslutter færre sager

Indlæg: tirs aug 21, 2012 6:27 am
af Louise Schelde
Ankestyrelsen informerer nu om, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet afsluttede færre sager i 2011 i forhold til tidligere i 2010.

"Ankestatistik for 2011 viser, at statsforvaltningerne afsluttede færre klagesager. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene afgjorde tilsammen 35.927 sager i 2011. Det var 504 færre afsluttede sager end i 2010, svarende til et fald på 1 procent. Det er første gang siden 2007, at der ses et fald i antallet af afsluttede sager.

Beskæftigelsesankenævnene afsluttede 15.958 sager i 2011, svarende til 44 procent af det samlede antal afsluttede sager. Det er en mindre andel end i perioden 2008 til 2010, hvor antallet af afsluttede sager var mere ligeligt fordelt mellem de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid steg med ca. to uger
I 2011 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 18 uger i beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn under ét. I forhold til 2010 steg den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævnene med ca. to uger fra 15,9 uger til 18 uger i 2011.

Nævnene ændrede eller hjemviste 28 procent af klagerne
I 2011 blev 28 procent af de realitetsbehandlede sager ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunerne. Det er en højere andel end iss perioden 2008-2010.

Beskæftigelsesankenævnene omgjorde 27 procent af de påklagede afgørelser og de sociale nævn 28 procent. Beskæftigelsesankenævnene ændrede eller hjemviste flest sager på de store lovområder: dagpenge ved sygdom (25 procent) og aktiv socialpolitik (34 procent). På det største klageområde i de sociale nævn, hvilket vil sige sager efter lov om social service, som udgjorde over halvdelen af klagesagerne, blev 28 procent af sagerne ændret eller hjemvist."