Side 1 af 1

Fleksjob-tilskud til selvstændig-familiepleje-plejefamilie

Indlæg: ons okt 05, 2016 1:06 pm
af Louise Schelde
Ankestyrelsens principafgørelse 53-16 om fleksjob - tilskud til selvstændig virksomhed - familieplejer - plejefamilie

Resumé:
Fleksjob og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende gives til borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.
Hvervet som familieplejer/plejefamilie kan som udgangspunkt ikke forenes med fleksjob eller støtte til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være særlige tilfælde, hvor de konkrete forhold er af en sådan karakter, at der ikke er noget til hinder for, at en familieplejer kan være i et fleksjob.
Familieplejer i fleksjob
Selv om kommunen godkender og fører tilsyn med familieplejer/plejefamilie i forhold til en konkret anbringelse, har kommunen ikke mulighed for at instruere familieplejeren i, hvordan arbejdet konkret skal tilrettelægges og udføres, ligesom kommunen ikke har mulighed for at være til stede i hjemmet og observere, hvordan familieplejeren udfører arbejdsopgaverne, samt vurdere om andre arbejdsopgaver eller skånehensyn kan øge familieplejerens arbejdsindsats.
Kommunen kan dermed ikke sikre, at reglerne om etablering af fleksjob og opfølgning overholdes. Inden en fleksjobvisiteret borger ansættes i et fleksjob, skal kommunen komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Kommunen skal også sikre, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at skånebehovene er tilgodeset.
En plejefamilies opgaver er kendetegnet ved, at det er plejebarnets skiftende udfordringer og behov, der skal varetages, og at der ikke kan tages hensyn til familieplejerens behov. Dermed er der ikke mulighed for at ændre på arbejdstid, arbejdsindsats eller skånebehov.
Lønnen i form af vederlag er i øvrigt fastsat i forhold til plejebarnets udfordringer og behov og bliver sat op og ned i forhold til plejeopgavens omfang, ikke i forhold til familieplejerens arbejdsindsats og arbejdsevne.
Det afgørende for, om konkrete forhold i særlige tilfælde kan føre til, at fleksjob alligevel kan etableres, er blandt andet hvilken form for familiepleje, der er tale om, herunder om der eksempelvis er et egentligt ansættelsesforhold mellem kommunen og borgeren. Desuden om det i forbindelse med godkendelsen af fleksjobbet er muligt at sikre, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, samt at borgerens skånebehov bliver tilgodeset. Endeligt kan det også spille ind, om det er muligt at komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten.
Familieplejer som selvstændigt erhvervsdrivende
I forhold til støtte til selvstændigt erhvervsdrivende er der i forbindelse med familiepleje normalt ikke tale om beskæftigelse for egen eller ægtefælles regning og risiko. Der er heller ikke tale om virksomhed, hvor der er mulighed for ansættelse af arbejdskraft, overførelse af beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, varelagernedskrivninger, skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler, ligesom familieplejeren heller ikke kan være omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller medlem af en arbejdsgiverorganisation.
Der er ikke tale om momsregistreret virksomhed, fakturering med tillæg af moms, skattemæssigt angivet over-/underskud af selvstændig virksomhed, mulighed for beskatning efter virksomhedsskatteloven eller deltagelse i et interessentskab. Vederlagene fra kommunen er A-indkomst, og familieplejeren kan normalt optjene feriepenge efter ferieloven. Det er kommunen, som foruden vederlagene dækker udgifter til plejebarnets øvrige udgifter som kost og logi, tøj, nødvendig kørsel, fritidsaktiviteter, medicin og støtte til barnepige.
Den konkrete sag
I den konkrete sag havde den fleksjobvisiterede borger ikke ret til at arbejde som familieplejer efter reglerne om fleksjob, idet det ikke var muligt at sikre, at hun udnyttede sin arbejdsevne bedst muligt, og at hendes skånebehov blev tilgodeset i et fleksjob som familieplejer. Det var heller ikke muligt at sikre, at hendes behov, herunder for tilpasning af arbejdsopgaverne, ændring i arbejdstid, arbejdsintensitet og skånebehov, var opfyldt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det fremgik, at borgeren kunne arbejde 15 timer om ugen med en effektivitet på 70 procent, når hendes skånebehov i form af rolige omgivelser uden støj, ingen blinkende eller flimrende lys og mulighed for skift mellem opgavetyper og arbejdsstillinger var opfyldt. Borgeren og hendes familie var godkendt som plejefamilie til at modtage et døgnbarn i alderen 0-8 år af middel belastningsgrad. Barnet kunne have faglige og sociale problemer i skolen, ikke være aldersmæssigt udviklet, have været udsat for omsorgssvigt og have psykosomatiske symptomer. Der kunne også være tale om et problematisk forældresamarbejde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt heller ikke, at familieplejeforholdet kunne anses for selvstændig virksomhed efter reglerne om tilskud til selvstændig virksomhed.

Lovgivning:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015 - §§ 69, 70 d, stk. 1, 70 e, stk. 2, og 70 g.

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne - bekendtgørelse nr. 22 af 17. januar 2013 - § 2.

Bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed - bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 - §§ 2 og 3.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en fleksjobvisiteret person kan ansættes som familieplejer efter reglerne om fleksjob eller som familieplejer modtage tilskud til selvstændig virksomhed.

2. Reglerne

Det fremgår af § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for ansættelse i fleksjob eller støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Det fremgår af § 70 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset.

Det fremgår af § 70 e, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret i forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed hurtigst muligt skal komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Det fremgår af § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.

Bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed § 2 fastslår, at selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende har ansat arbejdskraft, har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, har foretaget varelagernedskrivninger, har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende, er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Efter stk. 3 vil beskæftigelsen som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms, skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed, på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller er deltager i et interessentskab.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 12. december 2014 om afslag på fleksjob som familieplejer.

Resultatet er:

• Du har ikke ret til fleksjob som familieplejer eller som familieplejer at modtage tilskud til selvstændig virksomhed.
Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Det betyder også, at du fortsat er fleksjobberettiget, da denne afgørelse alene vedrører, om du kan være familieplejer efter reglerne om fleksjob og tilskud til selvstændig virksomhed.

Begrundelse for afgørelsen

Fleksjob

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke har ret til at være familieplejer efter reglerne om fleksjob.

Vi vurderer, at kommunen ikke løbende vil kunne sikre, at du udnytter din arbejdsevne bedst muligt, og at dine skånebehov bliver tilgodeset i et fleksjob som familieplejer.

Vi vurderer også, at det ikke er muligt at sikre, at dine behov, herunder dine behov for tilpasning af arbejdsopgaverne, ændring i arbejdstid, arbejdsintensitet og skånebehov, er opfyldt i et fleksjob som familieplejer.

Vi lægger vægt på, at du er bevilget fleksjob den 7. november 2014.

Vi lægger også vægt på de lægelige oplysninger om, at du har epilepsi, og at du ikke kan klare et fuldtidsarbejde.

Vi lægger endvidere vægt på oplysningerne fra afdæknings- og udviklingsforløbet fra den 28. april 2014 til den 18. juli 2014.

Det fremgår heraf, at du kan arbejde 15 timer om ugen med en effektivitet på 70 procent, når dine skånebehov i form af rolige omgivelser uden støj, ingen blinkende eller flimrende lys og mulighed for skift mellem opgavetyper og arbejdsstillinger er opfyldt.

Vi lægger desuden vægt på, at du og din familie den 16. december 2015 er godkendt som plejefamilie til at modtage et døgnbarn i alderen 0-8 år af middel belastningsgrad. Barnet kan have faglige/sociale problemer i skolen, ikke være aldersmæssigt udviklet, have været udsat for omsorgssvigt og have psykosomatiske symptomer. Der kan også være tale om et problematisk forældresamarbejde.

Vi lægger endvidere vægt på, at der i familieplejeforholdet ikke er en arbejdsgiver, som kan tilrettelægge de konkrete arbejdsopgaver samt vurdere, hvordan du udfører dem, herunder om andre arbejdsopgaver eller yderligere skånebehov vil kunne øge din arbejdsindsats.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at kommunen efter lov om socialtilsyn alene fører tilsyn med plejefamilien, men at kommunen ikke har beføjelse til at instruere plejefamilien i, hvordan arbejdet konkret skal tilrettelægges og udføres, ligesom kommunen ikke har mulighed for at være til stede i hjemmet og observere, hvordan familieplejeren udfører arbejdsopgaverne, samt vurdere om andre arbejdsopgaver eller skånebehov vil kunne øge familieplejerens arbejdsindsats.

Lovgivningens krav om, at kommunen skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, at den ansattes skånebehov er tilgodeset, og at den ansatte fortsat har ret til fleksjob, er dermed ikke opfyldt.

Vi lægger desuden vægt på, at et familieplejeforhold er kendetegnet ved, at det er plejebarnets skiftende udfordringer og behov, der skal varetages, og at der ikke kan tages hensyn til familieplejerens behov.

Du har derfor ikke som familieplejer mulighed for at ændre på din arbejdstid, arbejdsindsats og skånebehov.

Vi lægger også vægt på, at lønnen i form af vederlag er fastsat i forhold til plejebarnets udfordringer og behov, og at vederlagene bliver sat op og ned i forhold til plejeopgavens omfang og ikke i forhold til din arbejdsindsats og omfang af arbejdsevne.

Efter reglerne skal kommunen sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset.

I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at det ved opfølgningen skal belyses, om det har været muligt for den ansatte at arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen, herunder om det vurderes, at den pågældendes arbejdsevne fortsat skønnes at kunne udvikles, hvis den ansatte i fleksjobbet havde en meget begrænset arbejdsevne ved påbegyndelsen af fleksjobbet, om der har været yderligere skånebehov m.v.

Tilskud til selvstændig erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vi vurderer, at dit familieplejeforhold ikke kan anses for selvstændig virksomhed efter reglerne om tilskud til selvstændig virksomhed.

Vi lægger vægt på, at der ikke er tale om virksomhed med mulighed for ansættelse af arbejdskraft, overførelse af beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, varelagernedskrivning, skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler, ligesom familieplejeren heller ikke kan være omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller som arbejdsgiver medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Vi lægger endvidere vægt på, at der ikke er tale om momsregistreret virksomhed, fakturering med tillæg af moms, skattemæssigt angivet over-/underskud af selvstændig virksomhed, mulighed for beskatning efter virksomhedsskatteloven eller deltagelse i et interessentskab.

Vi lægger desuden vægt på, at kommunen udbetaler faste vederlag for plejen, og at kommunen foruden vederlagene dækker udgifter til plejebarnets øvrige udgifter som kost og logi, tøj, nødvendig kørsel, fritidsaktiviteter, medicin og støtte til barnepige.

Efter reglerne drives selvstændig virksomhed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende har ansat arbejdskraft, har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, har foretaget varelagernedskrivninger, har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende, er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms, det skattemæssigt er angivet over-/underskud af selvstændig virksomhed, eller det på selvangivelsen for et givet indkomstår er tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller pågældende er deltager i et interessentskab.