Side 1 af 1

Påvirker provenu ressourceydelse?

Indlæg: fre jan 11, 2019 7:50 am
af MS71
Hej
Jeg er overgået til ressourceydelse, og jeg har egen bolig.
Denne bolig vil på sigt blive for dyr for mig, hvis jeg ender med at være på ydelsen længe.
Derfor overvejer jeg at sælge mit rækkehus.
Hvordan takseres et salgsprovenu - som en indtægt eller en formue?

Og jeg vil spørge om det samme med arv, da min mor desværre afgik ved døden kort før jul.

Hvordan skal jeg forholde mig ifht dette? Og på hvilken måde skal jeg opgive de beløb jeg modtager. Min bror har pt råderetten over bla min mors konti, og han vil på et tidspunkt overføre et beløb fra min mor på min konto. Jeg skal vel så kunne bevise at dette er arv og ikke en indtægt, en dødsattest er nok, ikke?

Tusind tak for hjælpen.

Kærlig hilsen
MS

Re: Påvirker provenu ressourceydelse?

Indlæg: tirs sep 03, 2019 3:50 pm
af Dorte Frivillig SR
Kære MS

Ressourceforløbsydelsen er – modsat kontanthjælp - ikke afhængig af borgerens egen formue eller ægtefællens indkomst og formue. Sondringen mellem formue og indtægt er den samme som for kontanthjælpsmodtagere.
Udgangspunktet er at skattepligtige indtægter indgår som indkomst og modregnes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik §§ 30-32. Det, der ikke indgår som skattepligtig indkomst er derimod at betragte som formue efter lov om aktiv socialpolitik § 14.

Jurist Louise Schelde Frederiksen har tidligere svaret på spørgsmålet vedr. ressourceforløbsydelse og arv:
"Ressourceforløbsydelse kan modtages uden modregnen på grund af formue - herunder arv. Såfremt der er tale om ressourceforløbsydelse i forbindelse med deltagelse i et ressourceforløb fremgår dette af Lov om aktiv socialpolitik § 68, stk. 1. Såfremt der er tale om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb gælder samme regler dog med regulering i Lov om aktiv socialpolitik § 69j, stk. 1."

se evt. nedenstående link:
post5509.html

Med venlig hilsen
Dorte Nielsen - Frivillig ved Sociale Rettigheder.

Re: Påvirker provenu ressourceydelse?

Indlæg: ons maj 19, 2021 4:16 pm
af MS71
Hej igen.
Måske skal dette rettes direkte til Louise Shelde Frederiksen.

Jeg formoder at et provenu fra et hussalg stadig ikke regnes som en indtægt, da det er skattefrit. Med mindre at der er kommet ny lovgivning om dette? Er der det?

Og hvad regnes præcist for indtægt? Er det kun reel lønindtægt? Hvad hvis man sælger et produkt - en salgsvare? Eller modtager et større beløb fra sine forældre?

Og findes der et sted, hvor der står noget om “nulstilling”/nedskrivning af tilbagebetalingspligten af en ressourceforløbsydelse? Det forekommer mig noget med hver 3. år, men jeg er ikke sikker. Og jeg har problemer med at finde det nogle steder.

På forhånd mange tak for hjælpen.
Vh Mariianna