Side 1 af 1

Opsagt, opbrugt ret til sygedagpenge, ressourceforlæb?

Indlæg: tors jul 30, 2020 9:02 am
af 170389
Hej,
Opsagt efter et længerevarende sygeforløb med 6 mdr opsigelse, 3 mdr fratrædelsesgodtgørelse. Fratræden 31.8.20
Jeg har søgt job, har været indkaldt til et par jobsamtaler, men som 58-årig er det svært at komme tilbage i pædgogfaget. Efter et hjertestop i november 2018 har jeg med stor sandsynlighed pådraget mig en hjerneskade, som blev forværret af en arbejdsmæssig bekastningsreaktion i november 2019. Jeg får min sidste løn & 3 mdr godtgørelse pr.31.8.
Jeg føler ikke, at jeg vil kunne klare et job på ordinære vilkår og vil derfor gerne indgå i et ressourceforløb med henblik på fleksjob eller førtidspension. Mit spørgsmål er - hvis jeg henvender mig til jobcenter i september - om man vil modregne de 3 mdr fratrædelsesgodtgørelse (skattepligtigt beløb, bortset fra de første 8.000)?
Med venlig hilsen
170389

Re: Opsagt, opbrugt ret til sygedagpenge, ressourceforlæb?

Indlæg: ons aug 19, 2020 7:55 pm
af Rikke - frivillig
Kære 170389.

Når du kontakter kommunen vil du, alt efter hvilken ydelse du har ret til, have mulighed for ikke at blive modregnet ift. din fratrædelsesgodtgørelse.
Har du fået godtgørelser efter funktionærlovens §§ 2a og 2b, har det ingen betydning for din ret til dagpenge, da godtgørelserne anses for arbejdsfri indtægter. Det fremgår af § 2a, at har du været ansat i 12, 15 eller 18 år, har du ved fratræden ret til henholdsvis en, to eller tre måneders løn. Det fremgår af § 2b, at du ved opsigelse, der ikke er rimelig begrundet i dine eller virksomhedens forhold, har ret til en godtgørelse, hvis størrelse er afhængig af den periode, du har været ansat.

Ved ressourceforløbsydelse nedsættes ydelsen som udgangspunkt i forbindelse med alle indtægter.
Du kan se hvad der er gældende for netop fratrædelsesgodtgørelse i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats § 68a, som jeg lige sætter ind nedenfor:

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.


Bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder