Min kone på 49 år har nu været ledig mere end 12 måneder, efter hun blev opsagt fra fleksjob, hvor kommunen havde betalt hendes løn til arbejdsgiveren (som i øvrigt var kommunen selv). Hun blev opsagt samtidig med at kommunen stoppede med løntilskuddet til arbejdsgiver.
Hun har efterfølgende været jobsøgende og bl.a. tilknyttet ekstern jobkonsulent, der fandt hendes skånebehov for komplekse til at de kunne finde nyt job til hende. Hun har samtidig fået ny diagnose (fibromyalgi) for et år siden, oven i den diagnose hun havde da hun blev visiteret til fleksjob.
Nu begynder kommunens sagsbehandler at "true" med at hun skal i Ressourceforløb, hvilket jeg ikke synes giver mening, da jeg tolker Ressourceforløbet som en udvikling af potentielle arbejdsevner - og som noget der bør komme før en evt. tilkendelse af fleksjob. Hvad siger love og regler om dette?