Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Midlertidig nedsættele af timetal i flexjob?

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Midlertidig nedsættele af timetal i flexjob?

Indlægaf bebi » søn sep 08, 2019 12:06 pm

Et mærkeligt spørgsmål måske, men jeg forsøger.
Jeg er pt delvis raskmeldt ift. mit flexjob, som lyder på min. 10 og max. 14 t/uge. Jeg er delvis raskmeldt med 7 timer/uge.

Min situation er den, at for omkring 2 måneder siden blev min kæreste lammet totalt i venstre side pga en hjerneblødning og efterfølgende blodprop. Jeg kom og er i en totalt kaotisk choktilstand, som ingen ende synes at tage. Selvom han heldigvis får det bedre og er begyndt at kunne bevæge sig lidt i venstre side, så er det helt ufatteligt hvor mange problematikker, der hele tiden dukker op og skal tages stilling til.

Jeg er egentlig glad nok for at komme på arbejde de 2 dage om ugen, det giver et lille frirum, men er også utroligt stressende, da jeg stadig ikke har helt styr på mig selv (græder nogen gange totalt umotiveret, samtidig med at min egen sygdom med bla. voldsomme hovedpiner/migræne lægger mig totalt ned resten af dagen, når jeg har været på job.

Mit spørgsmål til dig går på, om der evt. findes en mulighed i lovgivningen der giver sådan en som mig en mulighed for at få en midlertidig nedsættelse af mine ugentlige jobtimer i flexjob til de 7 timer jeg klarer nu på delvis raskmelding?

Jeg stresser nemlig også vildt over hele tiden at skulle stå til regnskab for Jobcentret, få lægeerklæringer, indberette elektronisk på mitsygefravaer.dk.

Jeg er i gang med et pårørendeforløb, som hjælper rigtig godt og åbner øjnene for, hvad det er man kan forvente af fremtiden med en partner der har en hjerneskade - og det stresser selvfølgelig også, selvom det sikkert hjælper hen ad vejen, når man har "slugt" og får bearbejdet alle de nye ting, der følger med.

Men lige nu er alting stress, kaos, tuderi og afmagt - selvom jeg også prøver at komme ud og gå ture, dyrker mindfullness og hvad der ellers kan hjælpe - men jeg kan slet ikke overskue at skulle jobbe mere end de 2 dage om ugen lige pt, men selvfølgelig ønsker jeg da igen at komme op på min normale flextimetal - men er der overhovedet noget jeg kan gøre? og hvordan og til hvem søger jeg i givet fald om midlertidig nedsættelse af timer?

På forhånd tusind tak for svar.
bebi
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre jan 19, 2018 10:06 pm

Tilbage til Juridisk forum til fleksjob og ledighedsydelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster