Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Hvilke muligheder har du når du bliver ledig

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Hvilke muligheder har du når du bliver ledig

Indlægaf Louise Schelde » søn okt 27, 2013 1:42 pm

Der er forskellige muligheder for opkvalificering, hvis du bliver ledig. Nedenfor vil jeg gennemgå muligheden for virksomhedspraktik, job med løntilskud og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Virksomhedspraktik:
Der kan etableres virksomhedspraktik med henblik på opkvalificering af faglige eller personlige kompetencer. En virksomhedspraktik aftales typisk med det formål, at den ledige og virksomheden får mulighed for, at "se hinanden an" og få afklaret om der foreligger et match. Virksomhedspraktik iværksættes efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42. Varighed af virksomhedspraktik er typisk op til 4 uger for ledige dagpengemodtagere i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 44.

§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.
Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. (Stk. 4 gælder fra 01. januar 2014)

Job med løntilskud:
Med henblik på at fremme ordinær ansættelse, kan der etableres aftale om job med løntilskud i en oplærings- og/eller afklaringsperiode jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51. For etablering af job med løntilskud hos private virksomheder, skal der være tale om en ledighedsperiode på mere end 6 måneder. Denne 6 måneders regel gælder dog ikke hvis du ikke har uddannelse, er fyldt 50 år eller er enlig forsørger. Løntilskud bevilges typisk for op til 12 måneder efter samme lovs § 53.

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-13, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som er i et ansættelsesforhold. For personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate. (Dette sidste punktum indsættes pr. 01. januar 2014)
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3. (Denne formulering af stk. 2 insættes pr. den 01. januar 2014)
Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.

6 ugers selvvalgt uddannelse:
Med henblik på at styrke de faglige og personlige kompetencer i en ledighedsperiode, kan du som ledig - efter 4 måneder - vælge et 6 ugers selvvalgt uddannelsesforløb. Et sådan uddannelsesforløb kan være i form af kurser, fagkurser eller konkrete korte uddannelser. Forløbet skal godkendes af A-kassen og jobcentret i forbindelse med betalingsgodkendelse.

§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger efter eget valg deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau samt i videregående uddannelse.
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter stk. 1 må ikke overstige et prisloft på 140.000 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.500 kr. pr. fuldtidsuge (2011-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 4. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan uanset kravet om forudgående ledighed i stk. 3 fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Stk. 5. Under deltagelse i selvvalgt uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse for ledige, administration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges efter stk. 1, betingelser for forudgående uddannelse, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for ledige i selvvalgt uddannelse efter dette kapitel.


Ret og pligt til tilbud:

§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f, efter regler udstedt i medfør af § 91 eller under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a.
Stk. 2. Tilbud, som gives efter dette kapitel, skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om timetal i tilbud efter dette kapitel.

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år
§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed.

§ 87. Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster