Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Hvad gør vi nu?

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Hvad gør vi nu?

Indlægaf merete » tirs nov 13, 2018 9:23 am

Hvordan kan lolland kommune undlade rehab. teamet i min hustrus ansøgning om FTP. ? Ankestyrelsen holder med kommunen,IGEN IGEN! Og nu bliver der sagt at hun ikke mere kan søge om FTP? Jamen for f..... hun er jo ikke blevet rask i de 4 år der er gået siden hun måtte stoppe med arb. tvært imod. Samtidig "tilbyder" man læge faglig "samtaler" udenom egen læge i baglokalet, hvad sker der nu hvor hun frabeder sig "samtalerne" der jo går ud på at tvinge hende til at have arbejds evne, hvilket man ikke har med kroniske smerter. Sagen er sendt til folketingets ombudsmand, men der er vel lang behandlingstid, og hvad gør vi nu?
mvh Claus (ægtefælle)
merete
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: lør sep 06, 2014 10:51 pm

Re: Hvad gør vi nu?

Indlægaf Rikke - frivillig » man nov 25, 2019 2:23 pm

Hej Claus.

Man kan altid ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. Pensionslovens § 17.
Jeg har indsat paragraffen nedenfor. En behandling af ansøgning om førtidspension jf. Pensionslovens § 17 er på det foreliggende grundlag og betyder altså, at kommunen behandler sagen ud fra de oplysninger, der er tilgængelige (og hvad borgeren fremkommer med af oplysninger i sagen).

Jeg er ikke klar over, hvor lang behandlingstid der på nuværende tidspunkt er hos Ombudsmanden, desværre - og ventetid er naturligvis altid frustrerende. Imens sagen behandles hos Ombudsmanden, kan man med fordel spørge kommunen ind til, hvad de påtænker indsatserne skal være for din kone indtil da.

Jeg håber det kunne give en smule svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 4. I sager efter stk. 2 og 3 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.
Rikke - frivillig
 
Indlæg: 10
Tilmeldt: man nov 25, 2019 2:13 pm


Tilbage til Juridisk forum til førtidspension

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst