Sociale Rettigheder

[jsp]

Hej

Jeg er i syv sind, og har ledt internettet tyndt Jeg er langtidssygemeldt og på ledighedsydelse. Jeg har nogle psykiske problemer, og skal til Rehab. jeg ønsker førtidspension.

Spørgsmålet er. Jeg har folkeregisteradresse og bor (4 mdr. årligt) hos en veninde, og hører derfor til kommune X, men jeg opholder mig alt jeg kan i kommune Y, i sommerhus.

Kan jeg risikere at kommune X stopper min ledighedsydelse, og evt. forlange jeg skal flytte kommune ml. kommune X og Y 3 gange om året da det er ulovligt at have ophold i sommerhus helårligt. (Hvis dette havde været lovligt, så sad jeg ikke i dette dilemma.)

[Rikke - frivillig]

Kære jsp.

Jeg ved ikke, om din sag har været forelagt Rehabiliteringsteamet, og hvad udfaldet i så tilfælde er blevet. En førtidspension er fx ikke afhængig af, hvor man har opholdskommune og "følger" derfor en.
Hvis man fraflytter én kommune til en anden, mens man er på ledighedsydelse, skal man søge om ledighedsydelse i ny kommune.
Der kan dog, jf. Retssikkerhedsloven, laves særlig aftaler imellem opholdskommune og din tidligere opholdskommune, om, at det er din tidligere opholdskommune, der fortsat udbetaler hjælpen, fx i den periode, hvor du har ophold i sommerhuset. Det er dog kommunen, der skal træffe afgørelse herom og finde belæg herfor - ligesom du skal give dit samtykke hertil (delegationsaftale).
Jeg har indsat Retssikkerhedslovens § 9 nedenfor.

Bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder

§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Stk. 2. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2.
Stk. 3. Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om opholdskommune for personer, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om sygedagpenge.
Stk. 6. Opholdskommunen kan, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.
Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen eller
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
Stk. 8. Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 9. Pligten til at yde hjælp i anledning af en persons ophold i en boform efter § 110 i lov om social service består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 9. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når en person har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.
Stk. 10. Pligten efter stk. 9 består, så længe personen har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 9 eller et botilbud omfattet af stk. 7. Pligten til at yde hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 eller 9 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social service, kan efter aftale med opholdskommunen, jf. stk. 2, bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågældende.
Stk. 12. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 13. Stk. 12 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 7.