Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 95-13 truffet afgørelse om unge og efterværn og personkredsen herunder.

Resumé:
Principafgørelsen fastslår personkredsen:
Unge der er fyldt 18 år, kan frem til og med det 22. år få efterværn, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse, og der skal bl.a. være fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig.
Der skal således være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år.

Positiv udvikling
Ved vurderingen af, om der vil være en positiv udvikling, skal der være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. Dette indebærer fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold, eksempelvis stabil og selvstændig boligsituation, økonomihåndtering, husholdning mv.
Afgørende for den konkrete vurdering heraf er, om den unge vil kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn i forhold til at få en selvstændig voksentilværelse uden, at der er et krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år.
Konkret vurdering
Det vil således altid være en konkret vurdering, om bevilling af efterværn for den enkelte unge er af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Målgruppen kan ikke på forhånd afgrænses, herunder kan unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps ikke afskæres fra efterværn alene på grund af deres handicap.
Ved vurderingen af, om den unge er omfattet af personkredsen for efterværn, kan der opstilles følgende pejlemærker:
Ønsker den unge at samarbejde om et efterværnsforløb?
Har den unge udviklet sig positivt i forhold til at blive tilstrækkeligt selvhjulpen og tage vare på personlige og praktiske forhold eksempelvis i forhold til uddannelse, arbejde, økonomi, kost, rengøring, personlig hygiejne mv?
Er der udsigt til, at denne udvikling vil kunne fortsætte?
Er der udsigt til, at den unge skal i boform?


Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen
Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om afklaring af rækkevidden af kravet om, at der skal være udsigt til at kunne ske en positiv udvikling hos den unge i perioden med efterværn med inddragelse af principafgørelse 233-10

2. Reglerne
Lov om social service, § 76 fastslår, at unge, der er fyldt 18 år, kan frem til og med det 22. år få efterværn, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse, og der skal bl.a. være fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig.
Det fremgår af punkt 455 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, at hensigten med efterværnsbestemmelserne ikke er at fastholde den unge over 18 år i tilbud til børn og unge. Det er derimod hensigten at give de unge, der har behov for denne særlige støtte, mulighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen. Det væsentligste kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn er således, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet.

3. Andre Principafgørelser
Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
233-10: Vi har med principafgørelsen slået fast, at der ikke kan gives afslag på efterværn alene fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år. Der blev endvidere lagt vægt på, at formålet med efterværn er at søge at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Den unge skal således kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år.
66-13: Vi har med principafgørelsen slået fast, at refusion i forhold til efterværn og refusion i forhold til ophold i boform ydes til to forskellige persongrupper og en ung, der bevilges efterværn, vil almindeligvis ikke have behov for efterfølgende at tage ophold i et botilbud for voksne.
Opholdskommunen må ved overvejelse om bevilling af efterværn være opmærksom på, om den unges behov er så omfattende, at betingelserne for efterværn ikke er opfyldt. I den situation må hjælpen ydes efter voksenreglerne allerede ved det 18. år.


4. Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om afklaring af rækkevidden af kravet om, at der skal være udsigt til at kunne ske en positiv udvikling hos en ung i perioden med efterværn med inddragelse af principafgørelse 233-10.

· NN er ikke omfattet af personkredsen for efterværn
Det betyder, at NN ikke er berettiget til efterværn.
Vi ændrer således afgørelsen fra det sociale nævn i Statsforvaltningen YY.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen
Vi finder ikke, at NN er omfattet af personkredsen for efterværn, da der ikke er udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling inden for de områder, der kan forberede NN til en selvstændig voksentilværelse.
Vi har lagt til grund, at NN er vokset op i forskellige plejefamilier. Han har været i sin nuværende plejefamilie siden oktober 2009. Han er beskrevet med et samlet intelligens niveau på 40 IQ og fagligt er han på 1.-2. klasses niveau. Det fremgår, at der ikke er et fagligt udviklingspotentiale.
Det fremgår endvidere, at NN personlighedsmæssigt har udviklet sig positivt. Han er blevet mere udadvendt og han kan bedre sige fra overfor andre. Han er endvidere begyndt at løsrive sig fra nuet og kan slappe mere af, hvis der er ændringer. I plejefamilien har NN løbende fået flere opgaver med henblik på selvstændiggørelse, bl.a. i form af selv at tage bussen, selv gå rundt i byen, passe hunden, selv sørge for mad, selv pakke sin weekendtaske, tømme opvaskermaskinen, selv holde orden på sit værelse ol.
På trods af at NN har udviklet sig positivt på det personlige plan, finder vi ikke, at han er omfattet af personkredsen for efterværn.
Vi har lagt vægt på, at der ved vurderingen af, hvorvidt den unge skal have efterværn, skal være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. I NN tilfælde vurderes der ikke at være udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling i forhold til de færdigheder, der er krav om for at kunne blive forberedt til en selvstændig tilværelse med uddannelse/job, egen bolig ol.
Generelt bemærkes det, at formålet med efterværn er at give den unge mulighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen. Det væsentligste kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn er således, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet. Der er her fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold, eksempelvis stabil og selvstændig boligsituation, økonomihåndtering, husholdning ol.
Den unge skal således kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men som nævnt er der ikke et krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen, således at der ikke er behov for støtte, senest når den unge fylder 23 år.
Det vil således altid være en konkret vurdering, om det for den enkelte unge er af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte at få bevilliget efterværn f.eks. som fortsat døgnophold i et anbringelsessted. Målgruppen kan ikke på forhånd afgrænses til bestemte målgrupper, herunder kan unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps ikke afskæres fra efterværn alene på grund af deres handicap.
Ved vurderingen af om den unge er omfattet af personkredsen for efterværn, kan der opstilles følgende pejlemærker:
Har den unge udviklet sig positivt i forhold til selv at kunne tage vare på personlige og praktiske forhold eksempelvis i forhold til uddannelse, arbejde, økonomi, kost, rengøring, personlig hygiejne ol.?
Er der udsigt til at denne udvikling vil kunne fortsætte?
Er der udsigt til at den unge skal i boform?