Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Løn og udbetaling af kontanthjælp

Her deler du dine erfaringer med andre - herunder emner som:
- Er der jobmuligheder du vil linke til?
- Er der uddannelser som du vil anbefale?
- Kender du skarpe metoder til den gode ansøgning og opbygning af CV?
- Hvad har støttet dig mest i din ledigheds- eller sygdomsperiode?
- Hvad har perioden lært dig?
- Hvad ville du gerne have vidst på et tidligere tidspunkt?
- Er der netværk du vil anbefale?
- Er der bøger eller artikler du gerne vil anbefale og linke til?
- Er der personer som andre bør kende til?

Løn og udbetaling af kontanthjælp

Indlægaf Borgerven » tors sep 03, 2015 6:11 am

Hej,

Jeg har i juli måned haft en fastansættelse og har den 3. august søgt om kontanthjælp.

Kommunens kontanthjælpsafsnit har først den 2. september sendt mig følgende svar: "Lønudbetalingen den 14.08.15 bevirker, at du ikke er berettiget til forsørgelse i juli og august. Endvidere vil der ske et mindre træk i ydelsen for september." Ifølge den ansvarlige sagsbehandler skyldes det det beløb som jeg har tjent i juli og at min ydelse modregnes ud fra den bruttoløn, som jeg har tjent altså før at skat etc. er beregnet og ikke det beløb, som jeg reelt har fået udbetalt efter skat etc. er trukket. Sagsbehandleren påstår desuden at min løn bliver modregnet mit kontanthjælpsbeløb for august og september idet jeg først har modtaget min lønudbetaling 14.08.15 og at den overstiger min formuebeholdning også for august og september ud fra at det er hele lønnen brutto, som de beregner ud fra.

Min ansættelsesperiode var hele juli i år og hverken i august eller september. Jeg fik netto udbetalt 16.586 kr. hvoraf jeg selvfølgelig i august har skulle betale mine faste udgifter, hvilket betød, at min formuebeholdning ikke oversteg eller siden er oversteget de 10.000 kr. som det står i Lov om aktiv socialpolitik §14.

Kan dette være korrekt? Jeg har ikke optjent løn i hverken august og september, eller været i besiddelse af en formue på over 10.000 kr. hvilket jo betyder, at den ikke må modregnes den kontanthjælp, som jeg skulle have modtaget.

Kommunen har desuden tilføjet, at såfremt jeg ikke er enig i deres afgørelse kan jeg anke sagen. Hvad betyder det og hvordan vil det overhovedet være muligt for mig rent økonomisk, juridisk og tidsmæssigt at have denne mulighed i sagen? Jeg er hverken jurist eller har økonomi til at betale en jurist til en sådan ankesag. Desuden søger jeg jo om hurtigst mulig om igen at komme i beskæftigelse og har hverken tid eller overskud til at skulle tage hånd om at få min ret eller arbejde på det?

I det jeg ifølge sagen har modtaget 0 kr. i kontanthjælp for august måned, aner jeg pt. ikke hvordan at jeg økonomisk skal kunne betale noget og overleve september. Dette kan da ikke være rigtigt, at jeg får en sådan behandling og i strid med loven?

Det lugter meget af endnu en spareøvelse hvor kommunen forsøger at omgåes lovgivningen ud fra hvordan den selv nu fortolker den for at kunne spare penge. Desuden hvis sigtet er at det skal kunne bringe mennesker i beskæftigelse og det skal kunne betale sig giver det jo ingen mening overhovedet, at jeg reelt ifølge kommunens fortolkning har optjent min løn inklusiv skat etc. for kommunen. Jeg betaler jo ud fra deres beregninger også skatten oveni idet de modregner min løn brutto i forhold til den kontanthjælpsydelse jeg egentlig er berettiget til. Det giver jo slet ingen mening?

Noget andet. Hvis man henvender til den kommune, som jeg bor i, i forhold til stort set alle sager svarer kommunen, at jeg "vil modtage svar på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden 14 dage". Oftest går der 14 dage inden at kommunen svarer. Kan dette være forsvarligt og juridisk korrekt, at kommunen som en praksis har ret til, at udsætte min og andres sagsbehandlinger i op til 14 dage og ikke en dag før? Kommunen begrunder det med at der er så mange sager løbende, at det vil tage op til 14 dage. Kommunen har et indbyggertal på godt 17.000, så denne begrundelse er højst usandsynlig. Jeg har f.eks. oplevet at en kommune som Odense med 11 gange så mange indbyggere behandler sagerne på 2-7 dage.

???

Med venlig hilsen
Borgerven
Borgerven
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tors sep 03, 2015 5:39 am

Tilbage til Netværk for dig på kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron