Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Kontanthjælp/uddannelseshjælp - samlevende - sagsoplysning

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Kontanthjælp/uddannelseshjælp - samlevende - sagsoplysning

Indlægaf Louise Schelde » tors sep 10, 2015 10:32 pm

Ankestyrelsens principafgørelse 36-15 om kontanthjælp og uddannelseshjælp - samlevende - rækkefølge i kommunens sagsoplysning - partshøring

Resumé:
Kommunen bør oplyse en sag om, hvorvidt to personer er samlevende, i en bestemt rækkefølge
Når kommunen træffer afgørelse om, at to personer er samlevende og har gensidig forsørgelsespligt i sager om kontanthjælp og uddannelseshjælp, skal kommunen først undersøge, om ansøgeren og samboen er omfattet af grundbetingelserne i aktivlovens § 2 b, stk. 1, nr. 1-5. Kommunen indhenter oplysningerne i cpr-registeret.
Betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, skal altid være opfyldt. Betingelserne er, at begge er fyldt 25 år, at begge er ugifte, at de har fælles bopæl, at de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og at de ikke er søskende.
Herudover skal betingelserne i § 2 b, stk. 2 eller 3, være opfyldt.
Efter § 2 b, stk. 2, skal kommunen undersøge, om de to personer er omfattet af én af betingelserne i nr. 1-3, det vil sige, om de har et fælles barn, er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller tidligere har været gift med hinanden. Kommunen indhenter oplysningerne i cpr-registeret og hos ATP.
Efter § 2, stk. 3, kan kommunen anse to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter.
Kommunen skal i videst muligt omfang indhente oplysninger fra de elektroniske registre, som kommunen har adgang til. Det fremgår af aktivlovens § 98 a.
Kommunen bør derfor først undersøge, om parterne opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 2, inden kommunen vurderer, om der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3.
Manglende undersøgelse af, om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, før der træffes afgørelse om samliv efter § 2 b, stk. 3, medfører ikke i sig selv ugyldighed, hvis kommunens afgørelse om samliv er materielt korrekt
Det medfører ikke i sig selv, at kommunens afgørelse om at anse to personer for samlevende efter § 2 b, stk. 3, er ugyldig, hvis kommunen ikke, inden afgørelsen blev truffet, har undersøgt om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt.
Grunden er, at der ikke er tale om en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, der kan føre til et ændret resultat af kommunens afgørelse.
I den konkrete sag forelå der en underskreven samlivserklæring, og kommunen havde ikke undersøgt via cpr-registeret eller hos ATP, om parterne var omfattet af betingelserne i § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, før kommunen traf afgørelse om at anse parterne for at have et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens vurdering af, at der forelå et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3, var korrekt.
Manglende partshøring medfører ikke altid ugyldighed
Partshøring er en garantiforskrift. Hvis kommunen ikke har partshørt parterne, det vil sige både ansøger og sambo, forud for en afgørelse om samliv, er der en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. Afgørelsen er ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglen har påvirket afgørelsens resultat.
Det skal derfor konkret vurderes i den enkelte sag, om den manglende partshøring har været af væsentlig betydning for afgørelsen.
Hvis denne konkrete vurdering fører til, at manglen ikke kan anses for at have haft væsentlig betydning for afgørelsen i sagen, medfører den manglende partshøring normalt ikke, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - §§ 2 a, 2 b, og 2 c, og § 98 a

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014 - § 10

Forvaltningslov – lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 - § 19, stk. 1

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, om der er tiltænkt en rækkefølge i kommunens sagsoplysning, når kommunen træffer afgørelse om at anse to personer for at være samlevende efter aktivlovens § 2 b, stk. 1-3.

Sagen er også behandlet principielt for at afklare, hvilken retsvirkning det har, hvis kommunen ikke har undersøgt om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, inden kommunen har truffet afgørelse om at anse to personer for at være samlevende efter § 2 b, stk. 3.

Sagen er endelig behandlet som supplement til principafgørelse 49-14 for at præcisere retsvirkningen af manglende partshøring i forbindelse med kommunens afgørelse om samliv, jf. forvaltningslovens § 19.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 2 a fastslår, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Lov om aktiv socialpolitik § 2 b fastslår, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at anse to personer for samlevende, det vil sige, at de begge er fyldt 25 år, de begge er ugifte, de har fælles bopæl, de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og at de ikke er søskende. Det er derudover en betingelse, at de to personer har et fælles barn, er eller har været noteret som samlevende i ATP, tidligere har været gift med hinanden, eller at de har et samliv af ægteskabslignende karakter.

Lov om aktiv socialpolitik § 2 c fastslår, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende.

Lov om aktiv socialpolitik § 98 a fastslår, at kommunen, når den træffer afgørelse om at anse to personer for samlevende, i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 10 fastslår, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, fastslår, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, skal myndigheden gøre parten bekendt med oplysningerne og give denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, før der træffes en afgørelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

3. Andre principafgørelser

Gældende

49-14: Principafgørelsen fastslår, at kommunen skal påse, om de objektive betingelser for at anse to personer for samlevende er opfyldt, jf. aktivlovens § 2 b, stk. 1 og 2, og at kommunen i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra de elektroniske registre, som kommunen har adgang til, f.eks. cpr-registeret eller hos ATP.

F-7-01: Principafgørelsen fastslår, at kravet om partshøring er en sagsbehandlingsregel, der har karakter af en garantiforskrift. Reglen har til formål at sikre, at afgørelsen får et materielt korrekt indhold, hvilket indebærer, at der gælder en formodning for, at afgørelsen er påvirket, hvis der er en parthøringsmangel. Konsekvensen heraf er, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afgørelse truffet den 5. marts 2014 om at anse dig og XX for at være samlevende fra den 1. marts 2014.

Resultatet er:

• Du og XX anses for samlevende efter aktivlovens regler, og I har derfor pligt til at forsørge hinanden.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Begrundelse for afgørelsen

Betingelserne for at være samlevende

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at betingelserne for at anse dig og XX for at være samlevende i aktivlovens forstand er opfyldt. I har derfor pligt til at forsørge hinanden.

Vi har lagt vægt på, at I begge er fyldt 25 år, at I begge er ugifte, at I har fælles bopæl, at I ikke er slægtninge i ret op– eller nedstigende linje, og at I ikke er søskende.

Vi har også lagt vægt på, at I begge har underskrevet erklæring om samliv den 12. januar 2014 og herved har erklæret, at I er samlevende.

Vi har endelig lagt vægt på, at der i jeres klage over kommunens afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende ikke er oplysninger om, at I ikke anser jer for samlevende.

Vi vurderer derfor, at I efter aktivlovens regler har et samliv af ægteskabslignende karakter.

Efter reglerne har samlevende pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter reglerne er det en betingelse for at kunne anse to personer for samlevende i aktivlovens forstand, at de begge er fyldt 25 år, de begge er ugifte, de har fælles bopæl, de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og de ikke er søskende, jf. aktivlovens § 2 b, stk. 1, nr. 1-5.

Efter reglerne anses to personer, som opfylder disse grundbetingelser, for at være samlevende i aktivlovens forstand, hvis de har et fælles barn, er eller har været noteret som samlevende i ATP eller tidligere har været gift med hinanden, med mindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder, jf. § 2 b, stk. 2, nr. 1-3.

Efter reglerne kan kommunen ud over de i § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, nævnte tilfælde anse to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter, jf. § 2 b, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne i aktivlovens §§ 2 a, 2 b og 2 c, at mange papirløse samlevende først og fremmest selv kan angive, at de har et samliv af ægteskabslignende karakter med deres sambo. Hvis ansøgeren eller modtageren angiver sig som samlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshøring herom, kan kommunen umiddelbart betragte de to personer som samlevende og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.

Rækkefølgen af kommunens oplysning af sagen

Vi bemærker, at kommunen bør undersøge, om betingelserne i aktivlovens § 2 b, stk. 2, er opfyldt, inden den træffer afgørelse om samliv efter § 2 b, stk. 3.

Det forhold, at kommunen ikke har undersøgt, om du og XX opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, medfører dog ikke, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Vi har lagt vægt på, at den manglende undersøgelse af, om I opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, ikke er af væsentlig betydning for afgørelsens resultat, fordi I har erklæret, at I er samlevende. Kommunen kunne derfor anse jer for at have et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne i aktivlovens §§ 2 a, 2 b og 2 c, at kommunen, hvis betingelserne i stk. 2, ikke er opfyldt, kan træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter.

Der er med bestemmelsens opbygning tiltænkt en rækkefølge i kommunens sagsbehandling. Kommunen bør således først undersøge, ud fra de oplysninger som kommunen har adgang til i cpr-registeret og hos ATP, om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, før kommunen foretager en vurdering af, om der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, jf. § 2 b, stk. 3.

Partshøring

Vi kritiserer, at kommunen ikke har partshørt dig og XX forud for afgørelsen.

Kommunen har begået en sagsbehandlingsfejl ved at tilsidesætte en forvaltningsretlig garantiforskrift.

Kommunen skulle have oplyst jer om, at der ved sagens behandling indgår oplysninger fra cpr-registeret om, at I begge er fyldt 25 år, at I begge er ugifte, at I har fælles bopæl, at I ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og at I ikke er søskende.

Vi har lagt vægt på, at det ikke fremgår, at I var bekendt med, at disse oplysninger indgår i sagen.

Vi er opmærksomme på, at kommunen har sendt et brev til XX den 8. januar 2014 med overskriften ”Partshøring om samlivsforhold”.

Vi bemærker, at dette brev ikke er konkret i forhold til alle de faktiske oplysninger, som kommunen var i besiddelse af, og som kommunen agtede at lægge til grund ved afgørelsen. Kommunens brev af 8. januar 2014 udgør derfor ikke en tilstrækkelig partshøring.

Efter en konkret vurdering mener vi dog ikke, at parthøringsfejlen har været af væsentlig betydning for kommunens afgørelse. Den manglende partshøring medfører derfor ikke, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Vi har lagt vægt på, at I forud for kommunens afgørelse har erklæret, at I er samlevende, og at der hverken i forbindelse med klagen eller under klagesagens behandling er kommet nye oplysninger, der kan give anledning til en ændret vurdering.

Efter reglerne skal en myndighed, hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, gøre parten bekendt med oplysningerne og give denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, før der træffes en afgørelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Vi henviser desuden til vores principafgørelse 49-14, som blandt andet slår fast, at manglende partshøring medfører ugyldighed, hvis der er en formodning om, at afgørelsen er påvirket af fejlen.

I sag nr. 2 i principafgørelse 49-14 var partshøringsforpligtelsen, som skal medvirke til at oplyse sagen korrekt, tilsidesat, og det var ikke i øvrigt muligt at konstatere, om de materielle betingelser for at konstatere et samliv var opfyldt. Den manglende partshøring kunne derfor have haft konkret væsentlig betydning for afgørelsens udfald.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster