Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Partshøring med tilbagevirkende kraft?

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Partshøring med tilbagevirkende kraft?

Indlægaf PeterA » tirs mar 20, 2018 11:28 pm

Hej

Jeg er i en situation hvor en kommune, ved en fejl de har anerkendt, har udleveret et komplet aktmateriale til en tidligere arbejdsgiver - uden at give mig partshøring på forhånd.

For at "genoprette sagen" har kommunen nu lavet partshøring med tilbagevirkende kraft til sagen tilbage i 2016.
Kan man dette?

Det mærkelige i sagen her er, at arbejdsgivers advokat har anmodet kommunen om udleveret af et aftaledokument. Kommunen tolkede det forkert, som om advokaten krævede aktindsigt vedr. sygedagpengerefusionskravet. Så nu prøver man, som før nævnt, at lave partshøring med tilbagevirkende kraft på det materiale advokaten udbad sig - selvom det var noget helt andet der blev udleveret. Resultatet af den partshøring gjorde, at man nok erkendte endnu en fejl vedr. udleveringen af materialet, men kommunen mente det gjorde ingen forskel da det, for deres vedkommende, stadig var udleveret ud fra arbejdsgivers ret til aktinsigt lige så snart der er en sygedagpengesag - selvom det var noget helt andet der faktisk blev rekvireret fra advokatens side.

Lovgivningen ang. arbejdgivers ret til aktindsigt er uhyre hullet og kommunerne kan ikke administrere det og mener de ikke har ansvar for at undersøge til hvad materialet skal anvendes og hvorfor det overhoved bliver rekvireret. Så de udleverer alt - selv efter et ansættelsesforhold er ophørt og der aldrig har været stop eller ændringer i kommunens refundering af sygedagpenge til arbejdsgiver.
Sagen er grotekst.

Findes der noget i lovgivningen eller i praksis, hvor partshøring med tilbagevirkende kraft er blevet anvendt?
Og kan det virkelig være rigtigt kommunen intet ansvar har for at sikre sig, at det udleverede materiale faktisk bliver brugt med det formål for øje det blev udleveret til? dvs. at den part der får det udleveret bliver bekendt med loven og reglerne for hvad materialet må bruges til?

Peter
PeterA
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs mar 20, 2018 11:17 pm

Re: Partshøring med tilbagevirkende kraft?

Indlægaf Louise Schelde » lør mar 31, 2018 7:46 am

Kære Peter,

Manglende partshøring kan betyde at en afgørelse annulleres og dermed kræver ny behandling med genoprettelse. I andre sammenhænge har manglende partshøring fx haft den betydning at kommunen ikke retteligt måtte stoppe udbetaling af sygedagpenge og måtte genoptage udbetaling med tilbagevirkende kraft.

Vedrørende aktindsigt har en arbejdsgiver ikke ret til fuld aktindsigt i din sag. Arbejdsgiver er part, men kun part i forhold til refusionen og det der har betydning for refusionen. Arbejdsgivers partsstatus begreb er dermed omfattet af en begrænset ret i din sag. En anmodning om aktindsigt skal behandles efter forvaltningslovens regler, paragraf 9-18, når der er tale om personfølsomme sager. Som part vil du ligeledes kunne påklage behandlingen.

De bedste hilsner

Louise Schelde Frederiksen
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Re: Partshøring med tilbagevirkende kraft?

Indlægaf PeterA » man apr 02, 2018 2:37 pm

Hej Louise

Tak for dit svar.

Det som undrer mig her er, at der ikke nogen steder er defineret hvad der er relevant for arbejdsgiver at få aktindsigt i. Det kan altså tolkes? min kommune tolker det som ALT udleveret materiale, dvs. alt lige fra mødereferater fra møder mellem mig og en sagsbehandler til lægeerklæringer og udtalelser fra andre instanser. Der er intet der er fjernet fra sagen inden det blev sendt til arbejdsgiver.

Kommunen erkender den manglende partshøring og har så nu, 2 år efter lavet en ny partshøring. Men da kommunen har mistolket hvad der er arbejdsgiver ønskede at få udleveret, så handler partshøringen ikke om det der reelt blev udleveret, men om det arbejdsgiver ønskede. Det har kommunen også erkendt fejl i, og dermed at partshøringen ikke har nogen værdi og ikke kan bruges. Til det mener de, at de syntes ikke det gør nogen forskel da arbejdsgiver jo har krav på aktindsigt - og så er vi tilbage igen. Det er skrupskørt.

Allt de sager jeg kan finde på nettet ang. aktindsigt har ALLE handlet om, at en arbejdsgiver på en eller anden måde ikke har fået sygedagpengerefusion og har søgt aktindsigt i den sag. Dette er jo netop hvad loven er lavet for, og så er hele spørgsmålet jo så hvad de har og ikke har ret til at se.
Men i min sag har der aldrig været nogen problemer, set fra arbejdsgivers synspunkt, med refusion af sygedagpenge. De har fået fuld refusion i hele perioden og har aldrig henvendt sig til kommunen med krav, spørgsmål, e.l.

Men det jeg efterlyser er helt konkret: er det defineret nogen steder hvad der er relevant at udlevere til en arbejdsgiver? dvs. der MÅ da være noget hvor man siger: dette er IKKE relevant!

Peter
PeterA
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs mar 20, 2018 11:17 pm


Tilbage til Juridisk forum til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron