Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Efteruddannelse og forsørgelse

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Efteruddannelse og forsørgelse

Indlægaf Kramze » ons mar 28, 2012 7:16 am

Nu har jeg for 3. gang siden 2009 mistet job p.g.a. nedskæringer og det tærer voldsomt på mig, at jeg ikke kan få en trygt og stabilt arbejdsforhold. Jeg har i perioden sammenlagt været ledig sammenlagt i mere end 1 år.
Jeg har en BA fra et universitet og en stor mængde erfaring. Jeg har dog erfaret at det efterhånden er blevet svært at få job inden for mit erfaringsfelt, hvis man ikke har en specifik uddannelse.
Jeg kunne derfor godt tænke mig en efteruddannelse på diplom niveau, og er indstilet på at stifte gæld for at betale for uddannelsen selv. Imidlertid ved jeg, at jeg ikke kan (eller tør) låne penge til at leve for i det år uddannelsen tager på fuld tid.
Uddannelsen er ikke SU - berettiget og SVU kan jeg kun få hvis jeg allerede er i arbejde.

Hvad gør en klog kone her? Hvad er mine rettigheder og hvad er mine chancer for at få godkendt en jobplan hvori uddannelsen indgår?
Hvordan er det med den der 20 - timeres undervisning om ugen - regel?
Går jeg bare i gang og lader være med at underrette nogen og håber på jeg ikke bliver aktiveret? (nej vel?)
Håber på nogle gode råd.

Hilsen Kramze
Kramze
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: ons mar 28, 2012 6:59 am

Re: Efteruddannelse og forsørgelse

Indlægaf Louise Schelde » lør mar 31, 2012 5:58 pm

Kære Kramze,

Der er forskellige muligheder for efteruddannelse samtidig med, at du modtager dagpenge. Det er altid vigtigt, at du giver A-kassen og Jobcentret besked, inden du går i gang med en uddannelse. Du skal være opmærksom på, at du samtidig med en uddannelse, skal stå til rådighed og være aktiv jobsøgende. Men der er ofte set positive eksempler på en god kombination af opkvalificering og dét at stå til rådighed.

Nedenfor kan du se de primære regler for uddannelse samtidig med dagpengemodtagelse.

Hovedregel

Uddannelsen må du ikke være berettiget til SU.

Uddannelsen skal være under 20 timer om ugen. 20 timer tæller for 20 timer også selvom en lektion typsik er på 45 minutter.

Hvilke uddannelsesforløb kan du fx deltage i?

- Folkeskolens 8., 9., eller 10 klasses undervisning

- HF enkeltfagsundervisning med et timetal under 20 pr. uge.

- Højskole, daghøjskole eller produktionsskole når du er under 25 år og har været ledig i mindre end seks måneder sammenlagt. Her udbetales dagpenge med halvdelen af den maksimale sats.

Listen er kun vejledende. Alt afhængig af hvilken uddannelse du påtænker at starte, kan du forhøre dig på uddannelsesstedet.

Er du mellem 30 og under 60 år?

30-59-årige kan deltage i åben Uddannelse indenfor de første ni måneders sammenlagt ledighed. Betingelsen er, at du i forvejen har en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder, og formålet skal være at ajourføre og vedligeholde dine faglige kvalifikationer.

Er du under 30 eller fyldt 60 år?

Er du under 30 år eller fyldt 60 år, kan du deltage i åben Uddannelse indenfor de første seks måneders sammenlagt ledighed.

De bedste hilsner fra
Louise Schelde Frederiksen
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm


Tilbage til Juridisk forum til dagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst