af jsp » lør sep 28, 2019 9:08 am
Hej chpo
Jeg fandt dette, som besvarer dit spørgsmål!
"9 Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.185
Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen."
185) Nr. 10 indføjet ved L 2014 1522.
Herefter medfører lejeindtægter fra maksimalt én logerende i egen lejer-, andels- eller ejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, ikke fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen. Reglen omfatter tillige modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 a, stk. 5, og 69 j, stk. 12, der begge henviser til § 33.
Den lempeligere modregning af lejeindtægter i uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse fremmer uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtageres mulighed for en stabil boligsituation, og kan bidrage til, at personer, som overgår til uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, kan blive i deres bolig.
Det er en betingelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelovens regler. Det indebærer blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum.