Ankestyrelsens principafgørelse 42-19 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - integrationsydelse - indtægter - stor indtægt - ægtefælles indtægter - fradrag - beregning - arbejdstimefradrag - aconto udbetalinger - overløb - ansøgningsmåned - ophørsmåned
Principafgørelsen samler praksis om, hvordan man trækker indtægter fra i hjælpen, og fastslår:
Indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse krone for krone.
Indtægter trækkes fra i bruttokontanthjælpen med de faktiske beløb, uafhængigt af hvordan de behandles skattemæssigt. Det gælder også for skattefrie indtægter.
Hvis der er tale om en arbejdsindtægt, skal der foretages et arbejdstimefradrag i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Hvis der ikke er angivet et konkret antal arbejdstimer, anvendes den aktuelle omregningsfaktor til at beregne det antal timer, som der skal ske fradrag for. Det er dog et krav, at der reelt er udført arbejde for indtægten. Der foretages derfor ikke et arbejdstimefradrag for løn udbetalt under sygdom, samt for royalties eller tilsvarende indtægter, hvor ydelsesmodtageren ikke aktuelt har udført faktisk arbejde.
Der skal også ses bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i en arbejdsindtægt. Den resterende del af indtægten trækkes fra krone for krone i den beregnede hjælp.
Hvis en ydelsesmodtager er gift, skal ægtefællens indtægter også trækkes fra i hjælpen. Dette sker som udgangspunkt på samme måde som når ydelsesmodtagerens egne indtægter trækkes fra. Dog fratrækkes kun den del af indtægten, som overstiger ægtefællens beregnede hjælp for den pågældende måned.
Hvornår skal en indtægt trækkes fra
Indtægter, der er udbetalt før bevillingsdatoen, trækkes ikke fra i hjælpen. Indtægter udbetalt efter bevillingsdatoen trækkes fra i hjælpen på tidspunktet for udbetalingen af indtægten.
Dette gælder også for acontoudbetalinger. For acontoudbetalinger foretages et eventuelt arbejdstimefradrag i forbindelse med udbetalingen af den resterende del af indtægten. På samme tidspunkt ses der også bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge og kollektive pensioner, som vedrører acontoudbetalingen.
I en konkret sag havde ansøgeren modtaget en del af sin løn som et acontobeløb før bevillingsdatoen, mens den resterende løn blev opgjort og udbetalt efter bevillingsdatoen. Da udbetalingen af acontobeløbet skete før bevillingsdatoen, skulle den ikke trækkes fra i hjælpen. Ved beregningen af, hvor stor en del af den resterende løn, der skulle trækkes fra i hjælpen, blev der set bort fra det fulde arbejdstimefradrag for hele lønperioden, selvom en del af lønnen var udbetalt som et acontobeløb på et tidligere tidspunkt.
Stor indtægt
Hvis en borger har en stor indtægt før ansøgningen om hjælp til forsørgelse, indtræder retten til hjælp først, når beløbet er levet op, idet man ved udbetaling af en stor indtægt ikke står i en situation, hvor man ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse. Hvis en ydelsesmodtager har en stor indtægt, skal kommunen træffe afgørelse om at standse hjælpen, og indtægten skal derfor ikke trækkes fra i hjælpen.
En stor indtægt er en indtægt, der betydeligt overstiger et beløb svarende til to månedslønninger excl. pension og feriepenge for en fuldtidsstilling på almindelige løn- og arbejdsvilkår inden for et reguleret lavtlønsområde. Ved beregningen af indtægten foretages der ikke et eventuelt arbejdstimefradrag.
En stor indtægt betragtes som en formue, når der er gået mere end to måneder efter erhvervelsen, hvis borgeren i dette tidsrum ikke har modtaget eller ansøgt om hjælp til forsørgelse, hvor indtægter skal trækkes fra i hjælpen.
Hvordan indtægter trækkes fra i ansøgningsmåneden:
Indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal trækkes fra krone for krone. Det gælder, uanset hvornår i måneden borger ansøger om hjælp fra. Det gælder også, selvom hjælpen for ansøgningsmåneden, før indtægten trækkes fra, sammenlagt med indtægten måtte være mindre end en hel måneds hjælp.
Hvis ydelsesmodtagerens ægtefælle har indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal disse indtægter kun trækkes fra i ydelsesmodtagerens hjælp med den del, som overstiger en fuld måneds hjælp for ægtefællen, uanset om bevillingsdatoen er senere end den 1. i måneden.
I en konkret sag ansøgte borgeren om hjælp den 15. i måneden. Ansøgerens ægtefælle fik udbetalt løn sidst på måneden. Det var alene den del af ægtefællens indtægt, som oversteg ægtefællens kontanthjælpssats for en fuld måned, som skulle trækkes fra i ansøgerens hjælp.
Hvordan indtægter trækkes fra i ophørsmåneden:
En ydelsesmodtager, der starter i ordinært fuldtidsarbejde efter den 1. i en måned, kan være berettiget til udbetaling af supplerende kontanthjælp for den del af ophørsmåneden, hvor han eller hun var ledig og stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der både er et tidsmæssigt forsørgelsesslip i den efterfølgende måned, og der samtidig er et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse.
Det skal således først vurderes, om ydelsesmodtageren har et forsørgelsesslip i måneden efter ophørsmåneden. Herefter skal forsørgelsesslippet omregnes til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse. Først herefter kan der beregnes evt. supplerende hjælp.
Hvornår er der et forsørgelsesslip
Hjælp udbetalt for måneden, før den måned en ydelsesmodtager starter i arbejde, dækker forsørgelsen i ophørsmåneden. Hvis arbejdet er forudbetalt, vil der derfor ikke opstå et forsørgelsesslip i den efterfølgende måned, uanset om der er tale om et månedslønnet eller 14-dages lønnet arbejde.
En ydelsesmodtager vil opleve et tidsmæssigt forsørgelsesslip, når lønnen er bagudbetalt, og:
Arbejdet er månedslønnet, og første arbejdsdag er efter den 1. i måneden-.
Arbejdet er 14-dages lønnet, og den første lønudbetaling for en hel lønperiode først falder i måneden efter ophørsmåneden.
Forsørgelsesslippet beregnes i antal dage fra den 1. i måneden efter ophørsmåneden, til dagen før borgeren er fuldt ud forsørget af sine løbende lønindtægter. For en månedslønnet borger udgør forsørgelsesslippet det antal dage, som der er i den efterfølgende måned. Hvis borger er 14-dages lønnet, er der et forsørgelsesslip i perioden frem til datoen for udbetalingen af den første lønudbetaling, som dækker en hel lønperiode.
Hvis indtægten fra en eller flere arbejdsdage i perioden fra første arbejdsdag til udgangen af ophørsmåneden ikke udbetales i ophørsmåneden, fordi udbetalingen er forsinket i forhold til det normale udbetalingstidspunkt, nedsættes forsørgelsesslippet med det antal dage, som den ikke udbetalte løn dækker over. I de tilfælde er der alene tale om et midlertidigt likviditetsproblem.
Det er uden betydning for beregning af forsørgelsesslippet, om lønniveauet ligger under ydelsesmodtagerens hjælpsniveau. Et lavt lønniveau kan i sig selv ikke betyde, at forsørgelsen ikke er dækket fuldt ud af lønnen. Det skyldes, at retten til hjælp ophører, når en ydelsesmodtager starter i ordinært fuldtidsarbejde.
Hvordan beregnes den supplerende hjælp
Kommunen kan kun udbetale hjælp til forsørgelse, når borgeren konkret har behov for hjælp til forsørgelse.
Indtægter, der er udbetalt i en ophørsmåned, skal anvendes til at dække forsørgelsen i den efterfølgende måned. Indtægter i ophørsmåneden trækkes derfor fra i det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse, når det skal vurderes, om der er et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse, og om borger dermed har ret til udbetaling af supplerende hjælp for ophørsmåneden.
Det økonomiske behov for hjælp beregnes som det beløb, ydelsesmodtageren ville kunne modtage i hjælp til forsørgelse i den periode, hvor der er et forsørgelsesslip, fratrukket eventuelle indtægter udbetalt i ophørsmåneden. Det gælder uanset længden af lønperioden, og uanset om det er en indtægt, der kommer til udbetaling før eller efter første arbejdsdag.
Hvis indtægten fra en eller flere arbejdsdage i perioden fra første arbejdsdag til udgangen af ophørsmåneden ikke udbetales i ophørsmåneden, fordi udbetalingen er forsinket i forhold til det normale udbetalingstidspunkt, trækkes indtægten ikke fra, men de dage, lønnen dækker, bruges til at beregne forsørgelsesslippet. Se ovenfor.
Der kan maksimalt udbetales supplerende hjælp for ophørsmåneden med det beløb, som kan beregnes til ydelsesmodtageren for det antal dage, som han eller hun har været ledig og stået til rådighed for arbejdsmarkedet, inden arbejdet blev påbegyndt i ophørsmåneden.
I en konkret sag startede borger i 14-dages lønnet arbejde den 28. januar, og første lønudbetaling var den 15. februar, hvorefter forsørgelsen var dækket af de løbende udbetalinger. Borger havde derfor kun et forsørgelsesslip i perioden fra den 1.-14. februar. Borger havde også haft en mindre indtægt den 4. januar, som blev fratrukket borgers økonomiske behov for hjælp i forsørgelsesslippet på 14 dage. Hjælpen blev herefter beregnet således, at den udbetalte supplerende hjælp sammen med indtægten fra januar måned kunne dække borgers forsørgelse frem til første lønudbetaling. Det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse i februar måned oversteg ikke den hjælp, som kunne beregnes for perioden fra den 1. januar til den 27. januar, hvorfor borger var berettiget til at få udbetalt supplerende hjælp med et beløb svarende til det økonomiske behov for hjælp. Størrelsen af lønnen, som blev udbetalt den 15. februar, havde ingen betydning for beregningen af hjælpen.
Overløb:
Hvis en indtægt ikke kan trækkes fuldt ud fra i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned, skal den overskydende del trækkes fra i den eller de efterfølgende måneder (overløb).
Når en ægtefælles indtægter trækkes fra, beregnes der overløb, når indtægten overstiger den samlede hjælp for ægtefællerne. I den efterfølgende måned trækkes overløbet fra i ægtefællens beregnede hjælp, hvorefter den del, som overstiger ægtefællens beregnede hjælp, trækkes fra i ydelsesmodtagerens beregnede hjælp.
I en ansøgningsmåned, hvor hjælpen er bevilliget senere end den 1. i måneden, er det kun den del af indtægten, som overstiger en fuld måneds hjælp, som kan trækkes fra i næste måned. Når en ægtefælles indtægter trækkes fra i ansøgningsmåneden er det kun den del, som overstiger, hvad der svarer til fuld måneds hjælp til begge ægtefæller, som kan trækkes fra i næste måned.
Baggrund for at behandle sagerne principielt
Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt.
Den ene sag (18-22569) er behandlet principielt, for at afklare hvordan ægtefællers indtægter i en ansøgningsmåned skal trækkes fra, og for at præcisere praksis omkring hvordan indtægter i ansøgningsmåneden trækkes fra i den efterfølgende måneds hjælp.
Den anden sag (18-21853) er behandlet principielt, for at præcisere praksis omkring hvornår indtægter skal trækkes fra, når der er tale om acontoudbetalinger.
Den tredje sag (19-14377) er behandlet for at præcisere praksis omkring beregning af supplerende hjælp i en måned, hvor borger kommer i ordinært fuldtidsarbejde.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019.
• § 30, stk. 1 om at trække indtægter fra i hjælpen.
• § 30, stk. 2 om at trække indtægter fra i hjælpen og beregne hjælpen til en gift person.
• § 31, stk. 1 om at trække arbejdsindtægter fra og beregne arbejdstimefradrag.
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
Principafgørelse 82-17, der blandt andet fastslår, at indtægter, der er udbetalt før ansøgningstidspunktet, ikke skal trækkes fra i hjælpen, og at retten til hjælp først indtræder, når man har levet en stor indtægt op.
Principafgørelse O-130-96, der blandt andet fastslår, at kommunen ikke er berettiget til at foretage en sammenligning af borgers nettoudbetalinger for hjælpen og en konkret indtægt. Indtægter skal trækkes fra krone for krone i bruttohjælpen.
Kasserede:
Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historiske)
Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse:
Principafgørelse O-31-97: Et ægtepar var berettiget til supplerende kontanthjælp i de måneder, hvor ægtefællens indtægt sammen med et eventuelt overskud fra den forrige måned lå under ægtefællernes fælles kontanthjælpsniveau.
Principafgørelse 41-09: En mand startede arbejde den 16. juni og fik første gang udbetalt løn den 21. juni. Da manden var 14-dages lønnet, skulle udbetalingen dække forsørgelsen indtil næste lønudbetaling i starten af juli. Da kontanthjælpen for maj måned dækkede forsørgelsen i juni måned, havde manden ikke et forsørgelsesslip, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage supplerende hjælp i ophørsmåneden.
Principafgørelse 144-11: Kommunen skulle se på, om en borger var berettiget til at modtage supplerende hjælp i en ophørsmåned, når han startede et månedslønnet arbejde midt i en måned, da hans forsørgelse ikke nødvendigvis er dækket fuldt ud i den efterfølgende måned.
Principafgørelse 58-14: En borger modtog en lønindtægt i slutningen af den måned, hvor han var stoppet i arbejde midt i måneden. Indtægten skulle fratrækkes krone for krone, dog skulle der ses bort fra et arbejdstimefradrag for det antal timer, som han havde arbejdet.
Praksis er ændret:
Principafgørelse 212-10: Borger var berettiget til supplerende kontanthjælp i ophørsmåneden, fordi hun kun fik udbetalt løn fra sin produktionsskole for 4 dages arbejde ved udgangen af måneden.
Principafgørelse 43-09: Borgers lønindtægter for arbejde udført i ophørsmåneden skulle trækkes fra, selvom udbetalingen var forsinket i forhold til det sædvanlige udbetalingstidspunkt.
Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.
De konkrete afgørelser
Sag 1, j.nr. 18-22569 om hvordan man fratrækker indtægter i ansøgningsmåneden
Du har klaget over X kommunes afgørelse om fradrag for din ægtefælles indtægter. Kommunen afgjorde sagen den 31. januar 2018.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Din ægtefælles indtægt fra januar måned 2018, skal trækkes fra i din hjælp for januar måned 2018 med 3.635,10 kr.¬
• Der skal ikke ske fradrag i din hjælp for februar måned 2018.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Kommunen kontakter dig.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at din ægtefælle skal forsørge dig med den del af hans indtægt, som han ikke skal anvende til sin egen forsørgelse.
Vi vurderer derfor, at din ægtefælle skal forsørge dig med den del af hans indtægt, som overstiger hans kontanthjælpssats for ansøgningsmåneden.
Vi vurderer, at der ikke skal beregnes overløb af din ægtefælles indtægt i januar måned 2018 til fradrag i din kontanthjælp i februar måned 2018.
Vi vurderer i den forbindelse, at din ægtefælles indtægt i januar måned 2018 ikke overstiger jeres samlede kontanthjælpssats for januar måned 2018.
Hvad er afgørende for resultatet
Din ægtefælles indtægt
Vi lægger vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at din ægtefælle den 31. januar 2018 modtager brutto 28.030,33 kr. i form af løn fra Y.
Vi lægger vægt på, at beløbet er fratrukket ATP og kollektive pensioner.
Vi lægger også vægt på, at beløbet skal fratrækkes med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag og henlagte feriepenge med i alt 5.117,43 kr.
Vi er opmærksomme på, at din ægtefælle har arbejdet 160,33 timer. Vi lægger vægt på, at kommunen har reduceret indtægten med et timefradrag på i alt 4.284,80 kr. (26,78 kr. pr. time 2018-sats) for 160 timer, da der maksimalt kan ses bort for 160 timer pr. måned.
Din ægtefælles indtægt efter fradrag udgør derfor 18.628,10 kr. (28.030,33 kr. minus 5.117,43 kr. minus 4.284,80 kr.)
Vi lægger vægt på, at aktivloven udgør det nederste forsørgelsesgrundlag. Det forventes derfor, at din ægtefælle forsørger sig på dette niveau.
Vi lægger vægt på, at din ægtefælles kontanthjælpssats for hele januar måned 2018 udgør 14.993 kr. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at din ægtefælle er forsørger.
Vi lægger vægt på, at din ægtefælles indtægt overstiger kontanthjælpssatsen med 3.635,10 kr. (18.628,10 kr. minus 14.993 kr.).
Beregningen af din kontanthjælp
Vi lægger vægt på, at du har ret til kontanthjælp fra den 15. januar 2018. Vi lægger også vægt på, at du er forsørger.
Du er derfor berettiget til kontanthjælp med forsørgersats (14.993 kr. pr. måned 2018-sats) for perioden fra den 15. januar 2018 til den 31. januar 2018 med 8.221,97 kr. (14.993 kr. divideret med 31 dage gange 17 dage).
Vi lægger vægt på, at din ægtefælle skal forsørge dig med 3.635,10 kr. af hans indtægt. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.
Vi lægger derfor vægt på, at du efter fradrag for din ægtefælles indtægt er berettiget til at få udbetalt 4.586,84 kr. (8.221,94 kr. minus 3.635,10 kr.) i kontanthjælp for januar måned 2018.
Vi lægger også vægt på, at din og din ægtefælles samlede kontanthjælpssats for januar måned 2018 er (2 x 14.993 kr.) = 29.986 kr., hvilket er højere end din ægtefælles indtægt i januar måned 2018.
Om reglerne
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven.
Efter Ankestyrelsens praksis skal indtægter fratrækkes i kontanthjælpen i den måned, hvor indtægten udbetales.
Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Ved arbejdsindtægter og indtægter fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger foretages en reduktion med et timefradrag.
Der kan ske fradrag af den overskydende indtægt i den efterfølgende måned, hvis indtægten overstiger kontanthjælpssatsen for den måned, hvor indtægten udbetales.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag 2, j.nr. 19-14377 om hvordan hjælpen for en ophørsmåned beregnes
Du har klaget over X kommunes afgørelse om fradrag for dine indtægter. Kommunen afgjorde sagen den 19. februar 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du har ret til at få udbetalt supplerende kontanthjælp for januar måned 2019 med 2.388,52 kr.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Ændringen er til ugunst for dig. Kommunen kan dog ikke kræve den for meget udbetalte kontanthjælp tilbagebetalt.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du har et behov for forsørgelse i perioden fra den 1.-14. februar 2019 på i alt 14 dage.
Vi vurderer i den forbindelse, at dit økonomiske behov for forsørgelse i perioden udgør 5.717 kr.
Vi vurderer også, at din indtægt fra Y skal fradrages med 3.328,48 kr.
Vi vurderer, at der kan udmåles kontanthjælp til dig for perioden fra den 1. januar 2019 til den 27. januar 2019 med 9.949,06 kr.
Vi vurderer endelig, at din udmålte hjælp for januar måned 2019 skal nedsættes med 7.560,54 kr.
Vi er opmærksomme på, at kommunen har udbetalt et større beløb for januar måned 2019.
Vi vurderer dog, at kommunen ikke kan kræve det for meget udbetalte kontanthjælp tilbagebetalt.
Vi vurderer i den forbindelse, at du ikke har tilsidesat din oplysningspligt, og at du ikke har modtaget pengene mod bedre vidende.
Hvad er afgørende for resultatet
Forsørgelsesslip i februar 2019
Vi lægger vægt på, at din forsørgelse i januar måned 2019 er dækket af din kontanthjælp for december måned 2018 sammen med din lønindtægt fra Y udbetalt den 21. december 2018. Dette skyldes, at kontanthjælpen udbetales bagud for en måned og til dækning af forsørgelsen i den efterfølgende måned.
Vi lægger vægt på, at din forsørgelse i februar måned 2019, skal dækkes af dine indtægter i januar måned 2019 eventuelt sammen med supplerende kontanthjælp for januar måned 2019.
Vi lægger vægt på, at du er 14-dages lønnet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du får udbetalt din første fuldtidsløn den 15. februar 2019 for perioden fra den 28. januar 2019 til den 10. februar 2019. Du får din næste løn udbetalt den 1. marts 2019 for perioden fra den 11. februar 2019 til den 24. februar 2019. Vi lægger derfor vægt på, at din forsørgelse er fuldt ud dækket fra den 15. februar 2019 af dine løbende lønindtægter.
Vi lægger vægt på, at dit behov for forsørgelse i perioden fra den 1. februar 2019 til den 14. februar 2019 ikke er dækket af løbende lønindtægter, hvorfor du fortsat har behov for hjælp til forsørgelse i 14 dage.
Beregning af supplerende kontanthjælp for januar måned 2019 til forsørgelse i februar måned 2019
Vi lægger vægt på, at dit behov for forsørgelse i februar 2019 udgør 5.717 kr. (11.423 kr. divideret med 28 dage gange 14 dage).
Vi lægger også vægt på, at din indtægt fra Y udbetalt den 4. januar 2019 er beregnet til at dække din forsørgelse i februar måned 2019.
Vi lægger vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at du den 4. januar 2019 modtager brutto 4.975,18 kr. i form af løn fra Y.
Vi lægger vægt på, at beløbet er fratrukket ATP og kollektive pensioner.
Vi lægger også vægt på, at beløbet skal fratrækkes udgifterne til
arbejdsmarkedsbidrag og henlagte feriepenge med i alt 929,55 kr.
Vi lægger også vægt på, at du har arbejdet i 26,25 timer, og at der
skal foretages et arbejdstimefradrag på i alt 717,15 kr. (27,32 kr. pr. time 2019-niveau) for disse timer.
Din indtægt udgør derfor 3.328,48 kr. (4.975,18 kr. minus 929,55 kr. minus 717,15 kr.)
Vi lægger derfor vægt på, at du har et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse i februar måned 2019 på 2.388,52 kr. (5.717 kr. minus 3.328,48 kr.)
Vi lægger vægt på, at din kontanthjælpssats som ikke-forsørger i januar måned 2019 udgør 11.423 kr.
Vi lægger vægt på, at du er påbegyndt ordinært fuldtidsarbejde den 28. januar 2019, og du har derfor ikke ret til hjælp fra den 28. januar 2019.
Vi lægger vægt på, at du i perioden fra 1. januar 2019 til den 27. januar 2019 er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Vi lægger derfor vægt på, at der kan udmåles hjælp for januar måned 2019 med 9.949,06 kr. (11.423 kr. divideret med 31 dage gange 27 dage).
Vi lægger vægt på, at du alene er berettiget til at modtage den del af den udmålte hjælp, som du har behov for til at dække din forsørgelse i måneden efter ophørsmåneden.
Vi lægger endelig vægt på, at den udmålte kontanthjælp for perioden fra den 1. januar 2019 til den 27. januar 2019 overstiger dit forsørgelsesbehov med 7.560,54 kr. (9.949,06 kr. minus 2.388,52 kr.)
Tilbagebetaling af for meget udbetalt kontanthjælp
Vi lægger vægt på, at du har oplyst om din indtægt i januar måned 2019.
Vi lægger også vægt på, at du har modtaget den for meget udbetalte kontanthjælp for januar måned 2019 i henhold til en afgørelse truffet af kommunen.
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelsen, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at ansøger ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen.
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven.
Efter Ankestyrelsens praksis skal indtægter fratrækkes i kontanthjælpen i den måned, hvor indtægten udbetales.
Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Ved arbejdsindtægter og indtægter fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger foretages et timefradrag.
Efter Ankestyrelsens praksis er der kun ret til kontanthjælp frem til den dag, man påbegynder arbejde.
Hvis lønnen fra tidspunktet for overgang til arbejde dækker forsørgelsesbehovet, kan der ikke ske udbetaling af kontanthjælp.
Efter reglerne skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag 3, j.nr. 18-21853 om acontoudbetalinger
Du har klaget over X kommunes afgørelser om fradrag i din uddannelseshjælp for januar og februar 2018 for din lønindtægt udbetalt 31. januar 2018 og ophør af hjælp fra den 22. februar 2018. Kommunen afgjorde sagen den 8. februar 2018 og den 19. februar 2018.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Det acontobeløb på 6.000 kr., som er udbetalt den 2. januar 2018, skal ikke trækkes fra i din uddannelseshjælp for januar 2018
• Din indtægt udbetalt den 31. januar 2018 skal kun trækkes fra i din uddannelseshjælp for januar 2018 med 3.032,16 kr., og der skal ikke ske overførsel af et beløb til fradrag i den følgende måned
• Kommunen skal behandle din sag om uddannelseshjælp for februar 2018 igen.
Det betyder, at vi er enige i, at du har en indtægt den 31. januar 2018, der skal trækkes fra i din uddannelseshjælp for januar 2018. Vi ændrer dog kommunens afgørelse om, hvornår, hvordan og med hvor meget indtægten skal trækkes fra.
Det betyder også, at vi hjemviser sagen til ny behandling af spørgsmålet om, om du har ret til at få udbetalt uddannelseshjælp for februar 2018, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Kommunen skal, inden den afgør sagen, undersøge om du har modtaget løn ved udgangen af februar 2018, hvor meget løn du i givet fald har modtaget, og om du er 14-dageslønnet eller månedslønnet.
Kommunen kontakter dig.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke har foretaget fradraget for dine indtægter i januar 2018 korrekt.
Vi vurderer i den forbindelse, at den indtægt, som du har fået udbetalt aconto den 2. januar 2018 med netto 6.000 kr. ikke skal trækkes fra i din uddannelseshjælp for januar 2018, da indtægten er udbetalt før bevillingstidspunktet.
Vi vurderer endvidere, at din indtægt udbetalt den 31. januar 2018 skal trækkes fra i din hjælp for perioden 23. januar 2018 til 31. januar 2018, men at den ikke skal trækkes fra med den fulde skattepligtige indkomst på 11.027,27 kr.
Vi vurderer i den forbindelse, at det den 2. januar 2018 udbetalte acontobeløb på 6.000 kr. skal trækkes fra i den skattepligtige personlige indkomst for januar 2018 inden indtægten udbetalt den 31. januar 2018 trækkes fra i hjælpen for januar 2018.
Vi vurderer videre, at du er berettiget til et arbejdstimefradrag inden indtægten trækkes fra i hjælpen for januar 2018, og at fradraget for de udførte arbejdstimer skal gives på det tidspunkt, hvor den resterende del af lønnen udbetales, dvs. den 31. januar 2018.
Vi vurderer i den forbindelse, at det på tidspunktet for udbetalingen af acontobeløbet den 2. januar 2018 ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan vides, om der er udført arbejde for udbetalingen og hvor mange arbejdstimer acontoudbetalingen i givet fald reelt er betaling for.
Vi vurderer videre, at der ikke skal ske overførsel af indtægt til fradrag i den følgende måned, da den resterende del af indtægten fra den 31. januar 2018, efter fradrag i hjælpen for perioden 23.-31. januar 2018, ikke overstiger det beløb, som du kunne have modtaget i uddannelseshjælp for en hel måned.
Vi vurderer endelig, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at det kan vurderes, om du har ret til at få udbetalt uddannelseshjælp for perioden fra og med 1. til og med 22. februar 2018 til forsørgelse i marts 2018.
Vi vurderer i den forbindelse, at der mangler oplysninger om det arbejde, som du er påbegyndt den 23. februar 2018, herunder om du er 14-dageslønnet eller månedslønnet, hvornår du første gang har modtaget løn og hvor meget lønnen da er på.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du første gang henvender dig i kommunen den 23. januar 2018 for at ansøge om hjælp til forsørgelse, og at kommunen bevilger dig uddannelseshjælp med virkning fra ansøgningstidspunktet den 23. januar 2018. Din uddannelseshjælpssats for en hel måned er på 6.182,00 kr. før skat.
Vi lægger også vægt på, at du som udgangspunkt er berettiget til at få udbetalt uddannelseshjælp for de ni dage, der er i perioden 23. januar 2018 til 31. januar 2018 med 1.794,77 kr. før skat (6.182,00 kr. divideret med januar måneds 31 dage gange med 9 dage) inden fradrag for indtægter.
Vi lægger endvidere vægt på, at du den 2. januar 2018 får udbetalt en del af din løn for januar 2018 som et acontobeløb på 6.000 kr.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at acontobeløbet er udbetalt før bevillingstidspunktet den 23. januar 2018.
Vi lægger videre vægt på, at du den 31. januar 2018 får resten af lønnen udbetalt. Det fremgår af din lønseddel, at din skattepligtige lønindkomst i januar 2018, efter fradrag for ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag, er på i alt 11.027,27 kr.
Vi lægger desuden vægt på, at du får udbetalt løn for i alt 74,50 arbejdstimer. Arbejdstimefradraget er i 2018 på 26,78 kr. pr. udført arbejdstime. Det giver et beløb på 1.995,11 kr., som skal trækkes fra i indtægten, inden indtægten den 31. januar 2018 trækkes fra i hjælpen.
Når din skattepligtige lønindkomst for januar 2018 på 11.027,27 kr. er reduceret med det acontobeløb på 6.000 kr., som du allerede har fået udbetalt den 2. januar 2018, og med arbejdstimefradraget på 1.995,11 kr., er der tale om en indtægt på 3.032,16 kr., som skal trækkes fra i din hjælp for januar 2018 på 1.794,77 kr.
Vi lægger tillige vægt på, at din indtægt, som skal trækkes fra i din hjælp for januar 2018, ikke overstiger din uddannelseshjælpssats for en hel måned på 6.182,00 kr.
Vi lægger endelig vægt på, at du er begyndt i arbejde igen den 23. februar 2018, men at der mangler oplysninger om du er 14-dageslønnet eller månedslønnet, hvornår du første gang har modtaget løn og hvor meget lønnen da er på.
Det kan derfor ikke vurderes, om du har ret til at få udbetalt hjælp for februar 2018 til forsørgelse i marts 2018.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal indhente oplysninger der kan belyse det arbejde, som du er påbegyndt den 23. februar 2018, herunder om du er 14-dageslønnet eller månedslønnet, hvornår du første gang har modtaget løn og hvor meget lønnen da er på.
Kommunen skal herefter vurdere, om du har ret til at få udbetalt uddannelseshjælp for februar 2018.
Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse.
Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger.
Om reglerne
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen.
Lønindtægter skal trækkes fra i hjælpen, men trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Ved arbejdsindtægter og indtægter fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger foretages et timefradrag. Timefradraget er i 2018 på 26,78 kr. pr. udført arbejdstime. Der kan højst gives timefradrag for 160 arbejdstimer pr. måned.
Efter Ankestyrelsens praksis trækkes indtægter fra i hjælpen for den måned, hvor indtægten kommer til udbetaling. Indtægter, der er udbetalt før bevillingstidspunktet, trækkes dog ikke fra i hjælpen.
Efter Ankestyrelsens praksis overføres den overskydende del af en indtægt til fradrag i måneden efter, hvis indtægten overstiger kontanthjælpsniveauet.
Efter reglerne er det en betingelse for, at få hjælp til forsørgelse, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at ansøger ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen. Det er også en betingelse, at behovet ikke kan dækkes af andre ydelser.
Efter Ankestyrelsens praksis er det en betingelse for fortsat at modtage hjælp, at den ændring, der har udløst behovet for hjælp, fortsat bevirker, at ansøgeren ikke kan forsørge sig selv, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter Ankestyrelsens praksis kan der kun beregnes hjælp frem til den dag, man påbegynder arbejde.
Hvis lønnen fra tidspunktet for overgang til arbejde dækker forsørgelsesbehovet, kan der ikke ske udbetaling af uddannelseshjælp for den periode, hvor man har stået til rådighed.
En månedslønnet, der begynder arbejde midt i en måned, kan være berettiget til udbetaling af hjælp for den første del af måneden, hvis forsørgelsen ikke er dækket af lønnen.
Efter reglerne skal kommunen oplyse sagen tilstrækkeligt til at der kan træffes afgørelse.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.