Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Sygedagpenge - Vurdering af uarbejdsdygtighed

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Sygedagpenge - Vurdering af uarbejdsdygtighed

Indlægaf Louise Schelde » tirs aug 30, 2011 9:00 am

Retten til sygedagpenge er betinget af din uarbejdsdygtighed. Ankestyrelsen har i en sag truffet afgørelse om begrebet uarbejdsdygtighed i forbindelse uddannelse og uarbejdsdygtighed. For resumé af sagen se indlæg nedenfor. For yderligere oplysninger kan henvises til SM Nummer 141-10.

Resumé:
Ved afgørelsen om at stoppe sygedagpengene skulle en butikselevs uarbejdsdygtighed vurderes i forhold til det arbejdsområde, hun som ledig stod til rådighed for.

Sygemeldingen havde varet i over ½ år, og ansættelsesforholdet var bragt til ophør.

Kommunens afgørelse om, at kvinden kunne påtage sig andet arbejde, der tilgodeså hendes skånehensyn, var ikke begrundet ud fra sagens oplysninger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte med denne begrundelse nævnets afgørelse om, at der fortsat var uarbejdsdygtighed.

Afgørelse:
Afgørelse i sagen om sygedagpenge

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om afklaring af praksis for vurdering af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, når der er tale om en person under uddannelse

Resultatet er:

• NNs uarbejdsdygtighed skal vurderes i forhold til det arbejdsområde som hun som ledig stod til rådighed for, da kommunen traf afgørelse om at stoppe sygedagpengene.

• der er ikke dokumentation for at NN kunne stå til rådighed inden for sit arbejdsområde da kommunen traf afgørelse om at stoppe sygedagpengene.

Det betyder, at der fortsat er ret til sygedagpenge efter 23. november 2008 forudsat lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Kommunen må herefter via opfølgning og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats arbejde hen imod NNs tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen X, men med en anden begrundelse.

Begrundelsen for afgørelsen:

Det er en betingelse for at få sygedagpenge, at der er uarbejdsdygtighed.

Ankestyrelsen er enig med kommunen i, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til det arbejdsområde, som ansøgers står til rådighed for, når sygemeldingen har bestået i over ½ år og ansøger ikke kan vende tilbage til arbejdet før sygemeldingen.

Kommunens vurdering af, at der ikke længere er uarbejdsdygtighed efter en bredere vurdering i forhold til arbejde inden for kontorfaget, er imidlertid ikke begrundet i forhold til de lægelige oplysninger i sagen.

Kommunen har således ikke dokumenteret, at NNs ryglidelse ikke også gør hende uarbejdsdygtig inden for arbejde som kontorelev.

Vi har lagt vægt på oplysningerne i specifik helbredsattest af 26. oktober 2008. Det fremgår heraf, at der er smerter ved mindste belastning, f.eks. opvask eller løft af mere end 2 liter mælk. Lægen anbefaler at kommunen iværksætter foranstaltninger for at undgå kronificering af tilstanden.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster