Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 69-13 taget stilling til, hvordan kontanthjælp udgør selve forsørgelsesgrundlaget, og hvad efterbetaling får af betydning. Se uddrag af sagen nedenfor.

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Forsørgelsesgrundlag

Kontanthjælp udgør selve forsørgelsesgrundlaget for kontanthjælpsmodtageren.

Den særlige støtte udgør et supplement til forsørgelsesgrundlaget, hvad enten det er til kontanthjælpen eller til et andet forsørgelsesgrundlag i den daglige livsførelse og dækker særlige udgifter til høj husleje eller store forsørgerbyrder.

Efterbetaling af kontanthjælp efter aktivlovens § 25 og særlig støtte efter aktivlovens § 34 er indtægter efter aktivloven

En efterbetaling af kontanthjælp og særlig støtte på et senere tidspunkt er et kontant pengebeløb, der kan dække et fremtidigt forsørgelsesbehov.

Efterbetaling af kontanthjælp og særlig støtte er begge dele indtægter, der som udgangspunkt skal trækkes fra i den løbende hjælp efter aktivloven.

Efterbetalingen skal anses for at være en indtægt på det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.

En efterbetaling af kontanthjælp kan træde i stedet for de midler, som er anvendt til forsørgelse

En efterbetaling af kontanthjælp kan ud fra en konkret vurdering anses for at træde i stedet for opsparet børnetilskud og børnebidrag, som borgeren havde anvendt til forsørgelse i den periode, hvor hun uretmæssigt ikke fik udbetalt kontanthjælp.

Efterbetalingen af kontanthjælp blev anset for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens § 33, stk. 1, nr. 5, og skulle dermed ikke medføre fradrag i hjælpen efter aktivloven.

Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagerne

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagerne for at afklare, om der skal ske fradrag i kontanthjælpen, når borgeren får efterbetalt henholdsvis særlig støtte efter aktivlovens § 34 og kontanthjælp efter aktivlovens § 25.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 25, fastslår, at der ydes hjælp til forsørgelse til personer, som opfylder betingelserne i § 11.

§ 34, stk. 1, fastslår, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 kan få en særlig støtte.

§ 30, stk. 1, fastslår, at ansøgerens og ægtefællens indtægter skal trækkes fra i hjælpen.
Bestemmelsen henviser dog til §§ 31 – 33, hvor der er særlige regler. § 33 omhandler de indtægter m.v., som ikke skal fradrages i hjælpen.

§ 33, stk. 1, nr. 5, fastslår, at der ikke skal ske fradrag i hjælpen for børns indtægter og indtægter, der vedrører børn.

§ 14, stk. 1, fastslår, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

3. Andre Principafgørelser

Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

Principafgørelse 167-12: Efterbetaling af supplement til brøkpension skal anses for indtægt ved udmålingen af kontanthjælp. Det betyder, at efterbetaling af supplement til brøkpension skal fradrages i kontanthjælpen som indtægt og ikke som formue. Efterbetalingen skal anses for at være en indtægt på det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.

Principafgørelse 58-11: Efterbetaling af sygedagpenge skal anses for indtægt ved udmålingen af kontanthjælp. Det betyder, at efterbetalingen af sygedagpenge skal fradrages i kontanthjælpen som indtægt og ikke som formue. Efterbetalingen skal anses for at være en indtægt på det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.

4. De konkrete afgørelser
Sag nr. 1 (j.nr. 2000359-12):

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om fradrag i kontanthjælpen.

Resultatet er:

• Der skal ske fradrag i NNs kontanthjælp for den efterbetaling, hun har fået af særlig støtte til boligudgifter

Det betyder, at NN ikke kan få kontanthjælp, så længe det efterbetalte beløb kan dække hendes forsørgelse.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

To mødedeltagere var ikke enige i afgørelsen. De mente, at denne praksis åbner mulighed for, at kommunerne kan spekulere i at skabe efterbetalinger.

Begrundelsen for afgørelsen

Et flertal i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at en efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 skal anses for indtægt ved udmålingen af kontanthjælp.

Vi har lagt vægt på, at en efterbetaling af særlig støtte reelt kommer til at tjene som forsørgelsesgrundlag, da det på efterbetalingstidspunktet ikke længere vil være aktuelt at anvende støtten til betaling af tidligere forfalden husleje, eller til ekstra udgifter man måtte have haft som følge af en stor forsørgerbyrde.

Det er vores vurdering, at den særlige støtte skal tjene som et supplement til kontanthjælpen eller til et andet forsørgelsesgrundlag i den daglige livsførelse.

Vi har videre lagt vægt på, at der er tale om udbetaling af et pengebeløb, som borgeren ikke har bidraget til gennem opsparing.

Vi har endvidere lagt vægt på, at efterbetaling af særlig støtte ikke er nævnt blandt de undtagelser, der efter loven kan ses bort fra ved vurdering af behov for hjælp til forsørgelse.

Vi finder, at efterbetaling af særlig støtte må anses for at være en indtægt på det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på Ankestyrelsens praksis, hvoraf det fremgår, at blandt andet efterbetaling af løn, feriegodtgørelse, sygedagpenge og supplement til brøkpension skal anses for indtægt på det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.

Det følger af reglerne, at personer, der opfylder betingelserne for ret til kontanthjælp i aktivlovens § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp kan få en særlig støtte.

To mødedeltagere var ikke enige i afgørelsen. De mente, at denne praksis åbner mulighed for, at kommunerne kan spekulere i at skabe efterbetalinger.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå, da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 8. august 2012 (genfremsendt til kommunen den 14. september 2012)

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 14. september 2012

• nævnets genvurdering af 28. september 2012


Sag nr. 2 (j.nr. 2000035-13):

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag, som er behandlet for at afklare, hvornår efterbetaling af kontanthjælp, som uberettiget ikke tidligere er udbetalt, er at anse som formue eller indtægt og dermed, hvorvidt beløbet får indflydelse på fremtidige udbetalinger.

Resultatet er:

• Der skal ikke ske fradrag i NNs kontanthjælp for den efterbetaling, hun har fået af tidligere kontanthjælp

Det betyder, at NN har ret til kontanthjælp i perioden fra den 1. november 2012 til den 31. marts 2013 uden fradrag for den efterbetalte kontanthjælp, som NN havde til disposition den 12. november 2012.

Vi tiltræder således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, men med en anden begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at efterbetalingen af kontanthjælp i det konkrete tilfælde må anses for at træde i stedet for de midler, som NN har anvendt til forsørgelse i den periode, hvor hun uretmæssigt ikke fik udbetalt kontanthjælp.

Vi har lagt til grund for afgørelsen, at kommunen standsede NNs kontanthjælp med sidste udbetaling den 31. maj 2012 med henvisning til, at hun havde et bankindestående hidrørende fra hendes barns indtægter i form af børnetilskud og børnebidrag, som ville kunne dække hendes forsørgelse frem til d. 31. marts 2013.

Vi har også lagt til grund for afgørelsen, at Beskæftigelsesankenævnet i afgørelse af 1. november 2012 fandt, at opsparingen hidrørende fra børnetilskud og børnebidrag ikke var at betragte som formue, der skulle anvendes, før NN havde ret til kontanthjælp. Nævnet anså det for sandsynliggjort, at det indestående beløb på 75.193 kr. hidrørte fra opsparede børnetilskud, børnefamilieydelse og børnebidrag for perioden 20. oktober 2010 til 30. april 2012 og derfor er ydelser, der tilkommer NNs barn.

Vi har ved vores afgørelse lagt vægt på, at NN har levet af et bankindestående tilhørende hendes barn, som stammer fra opsparing af børnetilskud og børnebidrag.

Da efterbetalingen således er at betragte som børnetilskud og børnebidrag, der tilhører NNs barn, skal efterbetalingen ikke medføre fradrag i kontanthjælpen.

Vi finder, at efterbetaling af kontanthjælp er en indtægt efter lov om aktiv socialpolitik.

Vi har lagt vægt på, at efterbetaling af kontanthjælp er et kontant pengebeløb, der kan tjene som forsørgelsesgrundlag for NN.

Vi har videre lagt vægt på, at kontanthjælp skattemæssigt anses for indtægt på udbetalingstidspunktet.

I Principafgørelse 167-12 lagde vi vægt på, at efterbetaling af supplement til brøkpension er et kontant pengebeløb, som kan tjene som forsørgelsesgrundlag for borgeren. Vi vurderede, at det forhold, at efterbetalingen var opstået på baggrund af en tidligere fejl i kommunen, ikke bevirkede, at der kunne ses bort fra indtægten ved beregning af kontanthjælp.

Det følger af reglerne, at der som hovedregel skal ske fradrag i kontanthjælpen for indtægter. Denne hovedregel kan kun fraviges, hvis en af betingelserne i aktivlovens §§ 31-33 er opfyldt.

Det følger af aktivlovens § 33, at der ikke skal foretages fradrag i hjælpen for børns indtægter og indtægter, der vedrører børn.