Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Lægeundersøgelse - Forlængelse af udbetaling

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Lægeundersøgelse - Forlængelse af udbetaling

Indlægaf Louise Schelde » fre sep 09, 2011 8:22 am

Sygedagpenge kan forlænges i et kortere tidsrum ud over varighedsbegrænsning, hvis der eksempelvis afventes lægelige oplysninger. Ankestyrelsen har nu taget stilling til, hvad betydningen af et kortere tidsrum indeholder. Læs uddrag af afgørelsen nedenfor. For yderligere information se SM Nummer 123-11.

Resumé:
Afgørelsen om forlængelse af sygedagpenge kunne ikke udsættes i 8 uger, da udsættelsen ikke kunne sidestilles med udsættelse i kortere tidsrum. Der var på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden oplyst, at ansøger skulle til psykologisk udredning ca. 8 uger efter, at varighedsbegrænsningen indtrådte.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at udgangspunktet var, at kommunen skulle tage stilling til, om sygedagpengene kunne forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kunne udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, var en undtagelse.

Note:Principafgørelsen afløser 143-10, som ophæves.

Afgørelse:
Afgørelse i sagen om sygedagpenge vedrørende NN

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om udsættelse af afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeperioden i cirka 8 uger for at afvente oplysninger fra psykiater.

Resultatet er:

• Afgørelsen om forlængelse af sygedagpenge kunne ikke udsættes til efter den 27. oktober 2009 hvor NN havde en tid hos psykiater, da varighedsbegrænsningen indtrådte den 31. august 2009.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen X.

Der var ikke enighed om afgørelsen. to mødedeltagere mente, at afgørelsen om forlængelse kunne udsættes i de cirka 8 uger. Begrundelsen for dette var, at det var kommunens lægekonsulent, der havde henvist NN til psykiatrisk udredning, og NN var derfor uforskyldt i, at oplysningerne ikke var tilvejebragt inden varighedsbegrænsningens indtræden. Derudover lagde de to mødedeltagere vægt på, at forlængelse på ulovbestemt grundlag er udtryk for et skøn, og at det derfor kan være lige så rigtigt at forlænge i 8 uger som i 4 uger.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at kommunen burde have udsat afgørelsen om forlængelse af NNs sygedagpenge med henblik på at afvente udtalelse fra psykiater.

Der er lagt vægt på, at udsættelse af afgørelse om forlængelse af sygedagpenge i otte uger efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering ikke kan anses for et kortere tidsrum.

Der er herunder lagt vægt på, at udgangspunktet er, at kommunen vedvarende skal foretage opfølgning og ved varighedsbegrænsningens indtræden skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. Den administrative praksis, hvorefter en sag kan udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned er en undtagelse.

Beskæftigelsesudvalget finder, at lang ventetid på en psykiatrisk udtalelse ikke kan begrunde en udvidelse af praksis for, hvornår der foreligger et kortere tidsrum.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt til grund, at varighedsbegrænsningen indtrådte den 31. august 2009.

Det er endvidere lagt til grund, at NN var henvist til psykiatrisk udredning den 27. oktober 2009, og at hun blev henvist i januar 2009 på foranledning af kommunens lægekonsulent. Det fremgår endvidere, at der var meget lang ventetid hos psykiateren.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster