Ankestyrelsens principmeddelelse 1-20 om hjælp i særlige tilfælde - sygebehandling - tandbehandling - mengodtgørelse - formue - trangsbestemt
Principmeddelelsen fastslår
Der kan ikke ydes trangsbestemt hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til sygebehandling og tandbehandling, hvis ansøger selv kan betale for behandlingen. Det indgår i vurderingen af, om ansøger selv kan betale for behandlingen, om ansøgeren har formue.
Ved vurderingen af, om ansøgeren har formue, skal midler, der stammer fra en mengodtgørelse eller godtgørelse for anden ikke økonomisk skade, ikke vurderes på anden måde end andre former for formue. Kommunen kan således give afslag på hjælpen, hvis ansøgeren selv er i stand til at afholde den ansøgte udgift ved at bruge formue, som stammer fra en mengodtgørelse.
Reglen om, at kommunen skal se bort fra formue, som stammer fra godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade, som gælder ved eksempelvis bevilling af kontanthjælp, finder ikke anvendelse ved ansøgning om hjælp i særlige tilfælde.
Den konkrete sag
I den konkrete sag havde ansøgeren ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af tandbehandling. Ansøger havde selv mulighed for at afholde den ansøgte udgift ved salg af sin motorcykel, som var købt for midler, der stammede fra en mengodtgørelse.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om godtgørelse for varigt mén og surrogater herfor skal anses for formue i forbindelse med den økonomiske vurdering i aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), Lov nr. 455 af 10. juni 1997, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.
• § 82, 1. pkt. om, at kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
• § 14, stk. 1, 2. pkt., om, at kommunen ser bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.
• § 14, stk. 6, om, at kommunen ser bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke økonomisk skade.
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
A-24-04: Det måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en formue var til hinder for, at der kunne ydes hjælp til sygebehandling.
Ankestyrelsen fandt, at reglen om, at kommunen ser bort fra et beløb på op til 10.000 kr. efter sin placering kun fandt anvendelse på løbende forsørgelsesydelse efter aktivloven, og at den derfor ikke kan anvendes på bevilling af hjælp i særlige tilfælde.
73-12: Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter førtidspensionsreformen i 2003, har mulighed for at søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven.
42-15: Ved ansøgning om hjælp til sygebehandling kan kommunen give afslag på hjælp, hvis ansøger selv kan betale for behandlingen for eksempel ved tilbagekøb af en kapitalpension eller en anden pensionsordning. Dette gælder, selv om ansøger er tæt på pensionsalderen, og uanset om pensionen er væsentlig større end behandlingsudgiften.
Der gælder således ikke på dette område regler om, at kommunen ser bort fra et beløb på op til 10.000 kr. og formue i form af visse kapitalpensioner m.v., som tilfældet er ved eksempelvis kontanthjælp.
Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan tilbagekøbe en pensionsordning. Det er en del af sagens oplysning, hvorvidt der er mulighed for at tilbagekøbe en pensionsordning. Kommunen skal derfor indhente oplysninger herom.
Den konkrete afgørelse
Du har klaget over kommunens afgørelse om afslag på hjælp til tandbehandling. Kommunen afgjorde sagen den 6. december 2018.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du har ikke ret til økonomisk hjælp til tandbehandlingen.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne til tandbehandlingen.
Hvad er afgørende for resultatet
Du søgte i november måned 2018 om hjælp til en tandbehandling, som ifølge sagens oplysninger kunne udføres for et samlet beløb på ca. 20.237,16 kr.
Vi lægger vægt på, at du har en motorcykel til en værdi af cirka 109.000 kr., og at du ved salg af denne vil have midler til at betale for tandbehandlingen. Motorcyklens værdi er vurderet på baggrund af det købstilbud, som du fik ultimo september 2018. Vi lægger derfor til grund, at du fortsat har økonomisk mulighed for selv at betale for tandbehandlingen ved at sælge din motorcykel.
Vi lægger også vægt på, at du, ud over motorcyklen, ejer en bil, og at motorcyklen derfor ikke er nødvendig til dækning af dit behov for transport.
Den omstændighed, at motorcyklen er købt for midler, der stammer fra en mengodtgørelse, kan ikke føre til et andet resultat. Det afgørende er, om du har midler til rådighed.
Ved en ansøgning om trangsbestemt hjælp i særlige tilfælde efter aktivlovens kapitel 10 skal formue, som stammer fra en mengodtgørelse, ikke vurderes på en anden måde, end andre former for formue.
Vi lægger endelig vægt på, at hjælp efter aktivlovens § 82 er trangsbestemt, hvilket indebærer, at der ikke kan ydes hjælp, hvis ansøger selv kan afholde udgiften.
Vi bemærker, at vi ved afgørelsen ikke har forholdt os til, om de øvrige betingelser for hjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Det skyldes, at du ikke opfylder betingelsen om, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Alle betingelserne i § 82 skal være opfyldt for, at man kan få hjælp efter denne bestemmelse.
Oplysningerne fremgår særligt af din ansøgning, kommunens afgørelse, din klage og kommunens genvurdering.
Om reglerne
Det er en betingelse for, at kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Reglen i aktivlovens § 14, stk. 6 om, at kommunen ser bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke økonomisk skade, er placeret i lovens kapitel 4 om løbende forsørgelsesydelse, og der findes ikke en tilsvarende hjemmel i lovens kapitel 10 om bevilling af hjælp i særlige tilfælde.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.