Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Ressourceforløb - komplekse problemer - fleksjob

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Ressourceforløb - komplekse problemer - fleksjob

Indlægaf Louise Schelde » tors maj 29, 2014 7:01 am

Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 24-14 taget stilling til, hvornår ressourceforløb kan bevilges - Dette kan ske uden, at afprøvning eller visitering til fleksjob har været iværksat.

Ankestyrelsens principafgørelse 24-14 om ressourceforløb - fleksjob - komplekse problemer

Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Betingelserne for ressourceforløb
Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Det er endvidere en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Målgruppen for et ressourceforløb er især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.
Målgruppen kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Kommunen skal vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tildeles et ressourceforløb. Det er dog ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk har anvendt alle indsatser i forhold til den pågældende.
Kommunen skal have fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse ressourcer kan udvikles.
Visitation til ressourceforløb vil altid afhænge af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation sammenholdt med betingelserne for ressourceforløb.
I den konkrete sag kunne der gives ressourceforløb til en person med psykisk belastningsreaktion og smerter i bevægeapparatet, idet lægelige oplysninger og arbejdsafklaring viste, at der kunne være mulighed for udvikling af arbejdsevnen ved iværksættelse af et længerevarende forløb med fokus på fysisk træning, succes med arbejdsopgaverne i en virksomhedspraktik og med hjælp af en mentor.
Ressourceforløb eller fleksjob
Det er ikke en betingelse for at give ressourceforløb, at kommunen forinden har vurderet, at fleksjob er udelukket. Det er heller ikke en betingelse, at personen har været visiteret til fleksjob, inden et ressourceforløb iværksættes.
Kommunen kan give ressourceforløb både i tilfælde, hvor der kan være udviklingsmuligheder i forhold til senere at opnå beskæftigelse på normale vilkår, og i tilfælde, hvor udviklingsmulighederne alene vurderes at kunne føre til et fleksjob.
Efter reglerne kan fleksjob tildeles til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at blive tildelt fleksjob, at alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
Kommunen skal typisk anvende fleksjob, når der er en forholdsvis høj grad af afklaring af personens arbejdsevne og et konkret beskæftigelsesmål. Fleksjob kan også anvendes i tilfælde, hvor arbejdsevnen aktuelt er meget begrænset, men hvor der er udviklingsmuligheder.
Der er således et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb, hvor begge ordninger efter en socialfaglig vurdering vil være relevante at anvende.
Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare betingelserne for tildeling af et ressourceforløb samt afgrænsning mellem, hvornår der kan tildeles et ressourceforløb og gives afslag på fleksjob, når borgerens tilstand lægeligt kan anses for at være varig.

2. Reglerne

Lov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013 - § 68 a, stk. 1, § 69, stk. 1, nr. 1, og § 70.

Det følger af § 68 a, stk. 1, at et ressourceforløb skal gives til personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er endvidere en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter § 68 a, stk. 9, gælder § 68 a, stk. 1-7, også for personer over 40 år.

§ 69, stk. 1, nr. 1, og § 70 fastslår betingelserne for visitation til fleksjob.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i orienteringsskrivelse af 7. april 2014 vejledende orienteret om målgruppen for ressourceforløb.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i Ns sag om klage over A Kommunes afgørelse truffet den 24. april 2013.

Resultatet er:

• N har ret til et ressourceforløb på 3 år i perioden fra den 21. marts 2013 til den 21. marts 2016.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Det betyder desuden, at han ikke har ret til fleksjob.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at N har sammensatte komplekse problemer, og at han i øvrigt opfylder betingelserne i § 68a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sådan at han med rette er bevilget et ressourceforløb.

Vi vurderer, at hvis N fortsat bliver støttet i at håndtere arbejdsmæssige belastninger, eksempelvis via mentorstøtte, vil der være mulighed for, at hans arbejdsevne kan udvikles.

Vi har lagt vægt på, at N ifølge de lægelige akter i sagen, herunder særlig psykiatrisk speciallægeerklæring af 14. januar 2013, lider af en belastningsreaktion med depressive selvbebrejdelser, hvor behandlingsmulighederne for tilstanden vurderes at være udtømte. N lider endvidere af smerter i bevægeapparatet, og denne tilstand med smerter vurderes at kunne forbedres, hvis N deltager i fysisk træning.

Vi har endvidere lagt vægt på, at N opnåede en effektiv arbejdstid på ca. 14 til 18 timer ugentlig i en arbejdsprøvning på 13 uger i slutningen af 2012, hvor han arbejdede med let klargøring af biler og vedligeholdelse af grønne områder, selv om det er oplyst, at han havde nogle angstanfald under arbejdsprøvningen, og at hans angstanfald alene blev støttet af medarbejdere på arbejdspladsen.

Vi vurderer, at det ikke kan afvises ud fra hverken de lægelige oplysninger eller oplysningerne om arbejdsprøvningen, at der fortsat er muligheder for at forbedre Ns arbejdsevne ud over de 14 til 18 timer ugentlig arbejdstid, som han opnåede i arbejdsprøvningen.

Vi har herved lagt vægt på, at arbejdsprøvningen var kortvarig, især når varigheden af den ses i forhold til, at Ns belastningsreaktion har været længerevarende.

Vi har også lagt vægt på, at N opnåede en arbejdstid på ca. 14 – 18 timer ugentlig i arbejdsprøvningen, selv om han ikke fik anden støtte end støtte fra medarbejdere på arbejdspladsen, når han oplevede angstanfald.

Vi har endelig lagt vægt på, at N forud for hans tilstand med belastningsreaktionen har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet som lærer, inden for jord- og betonarbejde samt inden for anlægsgartnerfaget, og at han således har ressourcer i form af en tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi er således enige med kommunen i, at N som følge af hans skånebehov over for belastninger har brug for en virksomhedspraktik, hvor han har mulighed for at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, og hvor han kan undgå at få uventede arbejdsopgaver.

Vi er også enige med kommunen i, at der i ressourceforløbet skal være fokus på, at han kan deltage i træning som følge af hensynet til hans fysiske smerter, samt fokus på, at han opnår succes med arbejdsopgaverne i virksomhedspraktikken, sådan at der er mulighed for, at han kan udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

Vi har heller ikke bemærkninger til, at kommunen har vurderet, at N vil have gavn af at få tilknyttet en mentor, som kan støtte ham i svære situationer.

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter reglerne om fleksjob kan tilbud om fleksjob gives til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Selv om N eventuelt har en varig tilstand med skånebehov over for belastninger, medfører dette ikke i sig selv ret til fleksjob.

Det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Ved alle relevante tilbud forstås både behandlingsmæssige, erhvervsrettede og revalideringsmæssige foranstaltninger, og sådanne foranstaltninger kan eventuelt bevilges som en del af et ressourceforløb.

Bemærkninger til jeres klage på vegne af N

I har bemærket i jeres klage, at der er uoverensstemmelse mellem rehabiliteringsteamets vurdering af Ns muligheder for udvikling af ressourcer og de lægelige udtalelser om hans muligheder for ressourceudvikling, sådan at I vurderer, at N skulle bevilges et fleksjob i stedet for et ressourceforløb.

Vi skal henvise til begrundelsen for vores afgørelse og bemærke, at vi er enige med jer i, at der i det bevilgede ressourceforløb skal tages hensyn til, at N har skånebehov over for psykiske belastninger, og at hans arbejdsevne er nedsat som følge af en belastningsreaktion og ikke en depression.

Vi finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte, at kommunen traf afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling om at bevilge N et længerevarende ressourceforløb i stedet for at visitere ham til fleksjob, da fleksjob ikke kan bevilges, før alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe N i ordinær beskæftigelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 11. april 2013 om bevilling af ressourceforløb

• Jeres klage af 2. maj 2013

• Kommunens genvurdering og afslag på fleksjob
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster