Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Kontanthjælp/uddannelseshjælp - samlevende - ugyldighed

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Kontanthjælp/uddannelseshjælp - samlevende - ugyldighed

Indlægaf Louise Schelde » tors sep 10, 2015 10:34 pm

Ankestyrelsens principafgørelse 37-15 om kontanthjælp og uddannelseshjælp - samlevende - meddelelse af afgørelse - ugyldighed

Resumé:
En afgørelse om at anse to personer for samlevende efter aktivlovens § 2 b skal meddeles begge parter
Både den person, der ansøger om eller modtager hjælp, og dennes sambo er part i sagen.
Kommunen skal meddele afgørelsen individuelt til begge parter.
Det er ikke tilstrækkeligt, at parten får underretning om afgørelsen på anden måde – f.eks. via sin sambo.
Udgangspunktet er, at afgørelsen skal meddeles skriftligt. Hvis der er dokumentation for, at afgørelsen er meddelt mundtligt af kommunen, vil manglende skriftlighed ikke medføre ugyldighed.
Afgørelsen har ikke virkning, før den er meddelt begge parter
Meddelelse af afgørelsen er en grundlæggende betingelse for, at afgørelsen kan få retsvirkning efter sit indhold.
Afgørelsen kan ikke håndhæves, før såvel ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt. Det betyder, at kommunen ikke kan beregne hjælpen til ansøgeren på grundlag af samleverens indtægter eller formue, før afgørelsen er meddelt begge parter.
Kommunens afgørelse om samliv og gensidig forsørgelsespligt har ikke retsvirkning, før den er meddelt begge parter.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 2 a og § 2 c

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet to sager principielt for at afklare, hvilke krav der stilles til afgørelsens form og meddelelse, når kommunen træffer afgørelse om samliv og gensidig forsørgelsespligt, og hvilken retsvirkning det har, hvis afgørelsen ikke er meddelt begge parter.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 2 a fastslår, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

§ 2 c fastslår, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 224 2012/2013 fremgår, at en afgørelse om samliv i kontanthjælpssystemet kan være meget indgribende. Det fremgår også, at afgørelsen skal meddeles de to parter.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

49-14: fastlår, at kommunen skal træffe afgørelse om samliv både overfor ansøgeren og overfor samboen.

70-11: fastslår, at en afgørelse (om varigt mén) først får retsvirkning, når den er forskriftsmæssigt meddelt sagens parter. Mere eller mindre tilfældigt kendskab til afgørelsen kan således ikke gøre det ud for en forskriftsmæssig meddelelse.

B-1-05: fastslår, at en kommunes afgørelse (om standsning af udbetaling af børnetilskud) var ugyldig på grund af manglende meddelelse af afgørelsen til ansøger.

C-54-00: fastslår, at nævnets afgørelse (om forhold under anbringelse af et barn) var ugyldig på grund af en alvorlig sagsbehandlingsfejl, da faderen som part ikke var orienteret om eller inddraget i behandlingen af sagen og heller ikke fik meddelelse om afgørelsen.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1: (2014-4020-47822)

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afgørelse truffet den 7. januar 2014 om at anse dig for at være samlevende.

Resultatet er:

• Kommunens afgørelse om at anse dig og XX for at være samlevende i aktivlovens forstand er ugyldig.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse. Det betyder også, at du har ret til fuld hjælp i perioden fra 1. januar 2014, såfremt du i øvrigt opfyldte betingelserne for hjælp efter aktivloven.

Kommunen vil kontakte dig.

Vi bemærker, at en evt. ny afgørelse om samliv først vil kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor den er meddelt både overfor dig og XX.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunens afgørelse om at anse dig og XX for at være samlevende i aktivlovens forstand er ugyldig.

Vi har lagt vægt på, at kommunens afgørelse ikke er meddelt XX. Afgørelsen er kun meddelt dig.

Det fremgår af sagen, at kommunen har bedt dig om at aflevere XXs lønsedler til brug for beregning af din supplerende kontanthjælp. Kommunen har oplyst, at lønsedlerne er modtaget pr. mail fra dig eller afleveret ved skranken.

Der er ingen oplysninger om, at kommunen har inddraget XX ved behandlingen af sagen.

Efter reglerne har samlevende pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter reglerne træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende efter aktivlovens §§ 2 a og 2 b.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne i aktivlovens §§ 2 a, 2 b og 2 c, om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, at kommunen, forud for at der træffes afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, skal rette henvendelse i form af en agterskrivelse til de to personer, som afgørelsen om gensidig forsørgelsespligt retter sig imod med henblik på at modtage en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19. Det fremgår også, at afgørelsen meddeles de to parter og ledsages af en klagevejledning.

En afgørelse, om at to personer anses for samlevende og derfor har gensidig forsørgelsespligt, skal for at have virkning meddeles til dem, afgørelsen vedrører, dvs. både til ansøgeren og samleveren. Afgørelsen har derfor ikke virkning, før den er meddelt begge parter, hvilket vil sige, at den ikke kan håndhæves, og at der i kontanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddannelses- eller kontanthjælp med gensidig forsørgelsespligt for samlevende, før såvel ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt.

Sag 2: (2014-4020-20180)

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afgørelse af 16. december 2013. Du klager over den gensidige forsørgelsespligt med virkning fra 1. januar 2014 og derved over kommunens afgørelse om at anse dig for at være samlevende.

Resultatet er:

• Kommunens afgørelse om at anse dig og XX for at være samlevende i aktivlovens forstand er ugyldig, indtil afgørelsen blev meddelt jer begge ved kommunens brev af 3. juni 2014.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om at beregne din hjælp på baggrund af din samlevers indtægter/formue i perioden fra 1. januar 2014 til 31. maj 2014.

Det betyder også, at du har ret til fuld hjælp i perioden fra 1. januar 2014 til 31. maj 2014, såfremt du i øvrigt opfyldte betingelserne for hjælp efter aktivloven.

Kommunen vil kontakte dig.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunens afgørelse om at anse dig og XX for at være samlevende i aktivlovens forstand er ugyldig, indtil afgørelsen blev meddelt jer begge.

Vi vurderer derfor, at kommunen ikke kunne pålægge jer gensidig forsørgelsespligt i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. maj 2014.

Vi har lagt vægt på, at kommunens afgørelse om samliv først er meddelt dig og XX ved brev af 3. juni 2014.

Det fremgår af sagen, at kommunen i afgørelse af 16. december 2013 om ændring af ydelse pr. 1. januar 2014 har oplyst, at der først kan træffes afgørelse om, hvorvidt du er samlevende efter den 1. januar 2014.

Det fremgår endvidere, at kommunen siden januar 2014 løbende har beregnet din hjælp på baggrund af XXs indtægter.

Kommunen har i brev af 10. januar 2014 meddelt dig og XX, at den agter at træffe afgørelse om samliv og orienteret om gensidig forsørgelsespligt. Kommunen har meddelt, at den lægger vægt på, at I begge er fyldt 25 år, begge er ugifte, har fælles bopæl, og at I ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende, samt at I har fælles barn.

Det fremgår i øvrigt af kommunens partshøringsbreve af 10. januar 2014, at såfremt der statueres gensidig forsørgelsespligt mellem jer, vil både du og din samlever modtage en afgørelse. Dette er dog først sket ved kommunens brev af 3. juni 2014.

Efter reglerne har samlevende pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter reglerne træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende efter aktivlovens §§ 2 a og 2 b.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne i aktivlovens §§ 2 a, 2 b og 2 c, om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, at kommunen, forud for at der træffes afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, skal rette henvendelse i form af en agterskrivelse til de to personer, som afgørelsen om gensidig forsørgelsespligt retter sig imod med henblik på at modtage en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19. Det fremgår også, at afgørelsen meddeles de to parter og ledsages af en klagevejledning.

En afgørelse, om at to personer anses for samlevende og derfor har gensidig forsørgelsespligt, skal for at have virkning meddeles til dem, afgørelsen vedrører, dvs. både til ansøgeren og samleveren. Afgørelsen har derfor ikke virkning, før den er meddelt begge parter, hvilket vil sige, at den ikke kan håndhæves, og at der i kontanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddannelses- eller kontanthjælp med gensidig forsørgelsespligt for samlevende, før såvel ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster