Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Merudgifter - Morbus Crohn

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Merudgifter - Morbus Crohn

Indlægaf Louise Schelde » fre mar 02, 2012 2:52 pm

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sag om merudgifter ved Morbus Crohn. Se uddrag af sagen nedenfor. For yderligere information læse Principafgørelse nummer 52-12.

Resumé:
En kvinde med Morbus Crohn sygdom var omfattet af personkredsen, som var berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Der blev lagt vægt på, at hendes sygdom uden medicinsk behandling ville være akut livstruende eller medføre en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.

For så vidt angår spørgsmålet om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger blev der lagt vægt på, at den medicinske behandling i sig selv udgjorde ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i lovens forstand.

Afgørelse:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om personkredsen for merudgifter

Resultatet er:

• NN er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter som følge af hendes Morbus Crohn sygdom

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen finder, at NN på baggrund af sin Morbus Crohn sygdom har en varigt nedsat funktionsevne, hvorved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vurderingen af, om funktionsevnen er tilstrækkeligt nedsat til, at en person er omfattet af personkredsen, skal foretages uafhængigt af den løbende medicinske behandling i de tilfælde, hvor borgeren uden medicin eller behandling ville være akut livstruet eller det ville betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Dette følger af principperne i Principafgørelserne C-29-04, C-6-06, C-16-06 og 56-09.

Vi har lagt vægt på, at NN lider af Morbus Crohn sygdom, som er en kronisk og varig lidelse bestående af betændelsesforandringer i tarmen. Sygdommen har et meget varierende forløb. NN er alvorligt ramt af sygdommen i både tyktarmen og tyndtarmen.

Vi har endvidere lagt vægt på, at hvis ikke sygdommen blev behandlet med såkaldte biologiske lægemidler indeholdende antistoffer, som dæmper immunsystemet og dermed sygdomsaktiviteten, ville denne være akut livstruende eller medføre en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.

For så vidt angår spørgsmålet om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger har vi lagt vægt på, at den medicinske behandling i sig selv udgør ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i lovens forstand.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til ledighedsydelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster