Sociale Rettigheder

[Louise Schelde]

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om beskæftigelsesmuligheder og ret og pligt for personer der ikke modtager offentlig forsørgelse, men som ønsker en afklaring. Se uddrag af afgørelsen nedenfor eller læs mere i principafgørelsen nummer 108-12.

Resumé:
Principafgørelsen fastslår:

Jobcentrets pligt
Jobcenteret har pligt til at give personer, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, i beskæftigelsesindsatsloven tilbud efter lovens kapitel 10-12. Jobcenterets pligt til at give tilbud gælder dog ikke i de tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Borgerens ret
En person har ret til at ansøge om et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Borgeren har ikke en automatisk ret til at få tilbuddet. Jobcenteret skal vurdere, om tilbuddet vil kunne forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Hvis en person kan opnå og fastholde kontakt til det ordinære arbejdsmarked uden støtte i form af blandt andet arbejdsprøvning, har personen ikke ret til et tilbud.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om personer, som er omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, kan ansøge om et afklaringsforløb efter beskæftigelsesindsatsloven, eller om det alene er op til jobcentret at træffe beslutning om, hvorvidt der skal gives tilbud.

2. Reglerne

§ 2, nr. 10, i beskæftigelsesindsatsloven omfatter personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

§ 75 a, i beskæftigelsesindsatsloven fastslår, at personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kap. 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan endvidere efter en konkret vurdering give tillægsydelser efter kap. 14-15.

3. Andre Principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

Afgørelse:
4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, om personer, som er omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, kan ansøge om et afklaringsforløb efter beskæftigelsesindsatsloven, eller om det alene er op til jobcenteret at træffe beslutning om, hvorvidt der skal gives et tilbud.

Resultatet er:

• NN, som er omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, har ikke ret til tilbud om et afklaringsforløb/arbejdsprøvning

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om ret til at ansøge om afklaringsforløb

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at NN har ret til at ansøge om, men ikke har ret til at få tilbud om, et afklaringsforløb/arbejdsprøvning efter beskæftigelsesindsatsloven.

Det fremgår af loven, at personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter lovens kapitel 10-12.

Jobcenteret har således pligt til at give personer, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, tilbud efter lovens kapitel 10-12. Jobcenterets pligt til at give tilbud og borgerens deraf følgende ret til at ansøge om tilbud gælder dog ikke i de tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Jobcenter A har vurderet, at NNs begrænsninger i arbejdsevnen er af et sådant omfang, at hun kan opnå og fastholde kontakt til det ordinære arbejdsmarked uden støtte i form af bl.a. arbejdsprøvning.

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte jobcenterets vurdering.

NN er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet som sådan siden 1995. Hun har efterfølgende opkvalificeret sig løbende ved deltagelse i fagrelevante kurser.

NN lider af depression, angst og ADHD. Hun er i behandling med antidepressiver, angstdæmpende medicin samt ADHD-medicin.

Det er afkræftet, at NN har diagnoserne psoreasisartrit og fibromyalgi.

NN er selv af den opfattelse, at hun alene er i stand til at arbejde 18 timer ugentligt.

Vi har lagt vægt på jobcenterets vurdering af, at NNs faglige og praktiske kompetencer ligger indenfor jobfunktioner som omsorgsmedarbejder, terapimedhjælper samt aktiveringsmedhjælper på plejehjem og bosteder, og som pædagogmedhjælper i børnehaver, fritidshjem eller ungdomsklubber, samt af at disse jobfunktioner er i overensstemmelse med NNs skånebehov.

Vi har ligeledes lagt vægt på jobcenterets vurdering af, at NN vil kunne opnå og fastholde kontakt til det ordinære arbejdsmarked via de alment gældende tilbud for ledige, herunder seks ugers selvvalgt uddannelse, virksomhedspraktik etableret via a-kassen samt løntilskud etableret via a-kassen, og af at hun vil kunne profitere af en personlig assistent, når hun er i job.

Eftersom et afklaringsforløb/arbejdsprøvning ikke kan antages at ville forbedre NNs beskæftigelsesmuligheder, har NN ikke ret til et tilbud herom.

Bemærkninger til klagen:

Forbundet har i klagen blandt andet anført, at en jobplan ikke er en forudsætning for, at selvforsørgende kan ansøge om eller få bevilget tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10-12.

Forbundet har endvidere anført, at personer, som er omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, efter beskæftigelsesindsatslovens § 75 a, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Vi bemærker, at det anførte er indgået ved sagens behandling.