Kontanthjælp - hjemrejseydelse - 225-timersreglen
: lør jan 09, 2021 4:37 pmAnkestyrelsens principmeddelelse 10-20 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - 225-timersreglen - forlængelse - udskydelse af bortfaldsdato - uddannelsestilbud
Principmeddelelsen fastslår
Det er en betingelse for fortsat at modtage fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.
En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Perioden, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer, kaldes optjeningsperioden.
Reglen om arbejdskravet på 225 timer indeholder en række forlængelsesgrunde, som forlænger optjeningsperioden.
Optjeningsperioden skal forlænges med perioder, hvor borgeren har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Kommunen kan give tilbud om uddannelse eller opkvalificering til uddannelse. Udgangspunktet er, at borgeren skal opfylde sin rådighedsforpligtelse under tilbuddet.
Kommunen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage en borger fra sin rådighedsforpligtelse, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.
Det betyder, at hvis en borger deltager i et tilbud i form af uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, kan optjeningsperioden kun forlænges, hvis kommunen har truffet afgørelse om at fritage borgeren fra rådighedsforpligtelsen under deltagelse i tilbuddet.
I den konkrete sag skulle borgers optjeningsperiode ikke forlænges med de perioder, hvor borger havde deltaget i uddannelsestilbud.
Borger havde i perioden 30. januar 2018 til 30. november 2018 deltaget i uddannelsestilbud i form af AMU-kurser med henblik på erhvervelse af buskørekort.
Borger var ikke fritaget fra sin rådighedsforpligtelse under uddannelsen.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, i hvilket omfang uddannelsestilbud forlænger den periode, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.
• § 13, stk. 1 om pligten til at stå til rådighed.
• § 13f, stk. 1, om ægtefællers udnyttelse af arbejdsmulighederne, om beregningen af hjælpen til ægtefæller og stk. 12, nr. 6 om forlængelse på grund af uddannelse.
• § 26, stk. 1, stk. 5 og stk. 10 om beregning af hjælp til et ægtepar.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019.
• § 90 om tilbud om vejledning og opkvalificering.
• § 91, stk. 1 om øvrig vejledning og opkvalificering.
• § 92 om formålet med vejledning og opkvalificering.
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019.
• § 55, stk. 1 om rådighed.
• § 56, stk. 1 om jobcentrets mulighed for konkret at afvige fra kravet om rådighed og stk. 3 om at sådan afgørelse skal meddeles skriftligt.
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
Ankestyrelsens principafgørelse nr. 33-18 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – 225-timersreglen – beregning af forlængelse – udskydelse af bortfaldsdato – sygdom.
Principafgørelsen handler om hvordan perioden, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer, skal beregnes, når der er flere forlængelsesperioder.
Den konkrete afgørelse
Du har klaget over X kommunes afgørelse om bortfald af hjælp som følge af 225-timersreglen. Kommunen afgjorde sagen den 26. august 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Din hjælp skal bortfalde fra den 1. marts 2019.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
(…)
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke har udnyttet dine arbejdsmuligheder.
Vi vurderer, at du ikke har haft 225 timers arbejde i perioden fra den 1. februar 2018 til den 10. februar 2019.
Vi vurderer, at optjeningsperioden ikke skal forlænges på grund af uddannelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du og din ægtefælle har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år, og at I modtager hjælp beregnet ud fra en sats på 15.180 kr. (2019-sats).
Vi lægger vægt på, at din optjeningsperiode beregnes fra 1. februar 2018 til 10. februar 2019, da din optjeningsperiode er forlænget med 10 sygedage.
Vi er opmærksomme på, at du i perioden 30. januar 2018 til 30. november 2018 har deltaget i uddannelsestilbud i form af AMU-kurser med henblik på erhvervelse af buskørekort. Uddannelsestilbuddet er givet i henhold til beskæftigelsesindsatsloven.
Vi bemærker i den forbindelse, at man efter reglerne om aktiv beskæftigelsesindsat skal stå til rådighed under uddannelsestilbud, med mindre der er ansøgt om fritagelse for rådighed under uddannelse og kommunen har vurderet, at der er tale om et af de særlige tilfælde, hvor en ansøgning om fritagelse kan imødekommes.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det efter reglerne er en betingelse for at forlænge optjeningsperioden med den periode, hvor du har deltaget i AMU-kurserne, at du har været fritaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden. Det fremgår af sagen, at du ikke er fritaget fra at stå til rådighed under dit AMU-kursus.
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at modtage fuld hjælp ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.
En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Opgørelsen sker for hver ægtefælle for sig.
Perioden på 12 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom og perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Perioden på 12 kalendermåneder forlænges også med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Efter reglerne kan kommunen give tilbud om uddannelse og opkvalificering til uddannelse. Udgangspunktet er, at borgeren fortsat skal opfylde sin rådighedsforpligtelse under tilbuddet.
Kommunen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage en borger fra sin rådighedsforpligtelse, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.
Efter reglerne beregnes der ikke hjælp til en gift person, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder. Hvis ingen af ægtefællerne udnytter deres arbejdsmuligheder, beregnes der kun hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Principmeddelelsen fastslår
Det er en betingelse for fortsat at modtage fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.
En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Perioden, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer, kaldes optjeningsperioden.
Reglen om arbejdskravet på 225 timer indeholder en række forlængelsesgrunde, som forlænger optjeningsperioden.
Optjeningsperioden skal forlænges med perioder, hvor borgeren har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Kommunen kan give tilbud om uddannelse eller opkvalificering til uddannelse. Udgangspunktet er, at borgeren skal opfylde sin rådighedsforpligtelse under tilbuddet.
Kommunen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage en borger fra sin rådighedsforpligtelse, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.
Det betyder, at hvis en borger deltager i et tilbud i form af uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, kan optjeningsperioden kun forlænges, hvis kommunen har truffet afgørelse om at fritage borgeren fra rådighedsforpligtelsen under deltagelse i tilbuddet.
I den konkrete sag skulle borgers optjeningsperiode ikke forlænges med de perioder, hvor borger havde deltaget i uddannelsestilbud.
Borger havde i perioden 30. januar 2018 til 30. november 2018 deltaget i uddannelsestilbud i form af AMU-kurser med henblik på erhvervelse af buskørekort.
Borger var ikke fritaget fra sin rådighedsforpligtelse under uddannelsen.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, i hvilket omfang uddannelsestilbud forlænger den periode, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.
• § 13, stk. 1 om pligten til at stå til rådighed.
• § 13f, stk. 1, om ægtefællers udnyttelse af arbejdsmulighederne, om beregningen af hjælpen til ægtefæller og stk. 12, nr. 6 om forlængelse på grund af uddannelse.
• § 26, stk. 1, stk. 5 og stk. 10 om beregning af hjælp til et ægtepar.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019.
• § 90 om tilbud om vejledning og opkvalificering.
• § 91, stk. 1 om øvrig vejledning og opkvalificering.
• § 92 om formålet med vejledning og opkvalificering.
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019.
• § 55, stk. 1 om rådighed.
• § 56, stk. 1 om jobcentrets mulighed for konkret at afvige fra kravet om rådighed og stk. 3 om at sådan afgørelse skal meddeles skriftligt.
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
Ankestyrelsens principafgørelse nr. 33-18 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – 225-timersreglen – beregning af forlængelse – udskydelse af bortfaldsdato – sygdom.
Principafgørelsen handler om hvordan perioden, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer, skal beregnes, når der er flere forlængelsesperioder.
Den konkrete afgørelse
Du har klaget over X kommunes afgørelse om bortfald af hjælp som følge af 225-timersreglen. Kommunen afgjorde sagen den 26. august 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Din hjælp skal bortfalde fra den 1. marts 2019.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
(…)
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke har udnyttet dine arbejdsmuligheder.
Vi vurderer, at du ikke har haft 225 timers arbejde i perioden fra den 1. februar 2018 til den 10. februar 2019.
Vi vurderer, at optjeningsperioden ikke skal forlænges på grund af uddannelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du og din ægtefælle har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år, og at I modtager hjælp beregnet ud fra en sats på 15.180 kr. (2019-sats).
Vi lægger vægt på, at din optjeningsperiode beregnes fra 1. februar 2018 til 10. februar 2019, da din optjeningsperiode er forlænget med 10 sygedage.
Vi er opmærksomme på, at du i perioden 30. januar 2018 til 30. november 2018 har deltaget i uddannelsestilbud i form af AMU-kurser med henblik på erhvervelse af buskørekort. Uddannelsestilbuddet er givet i henhold til beskæftigelsesindsatsloven.
Vi bemærker i den forbindelse, at man efter reglerne om aktiv beskæftigelsesindsat skal stå til rådighed under uddannelsestilbud, med mindre der er ansøgt om fritagelse for rådighed under uddannelse og kommunen har vurderet, at der er tale om et af de særlige tilfælde, hvor en ansøgning om fritagelse kan imødekommes.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det efter reglerne er en betingelse for at forlænge optjeningsperioden med den periode, hvor du har deltaget i AMU-kurserne, at du har været fritaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden. Det fremgår af sagen, at du ikke er fritaget fra at stå til rådighed under dit AMU-kursus.
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at modtage fuld hjælp ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.
En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Opgørelsen sker for hver ægtefælle for sig.
Perioden på 12 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom og perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Perioden på 12 kalendermåneder forlænges også med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Efter reglerne kan kommunen give tilbud om uddannelse og opkvalificering til uddannelse. Udgangspunktet er, at borgeren fortsat skal opfylde sin rådighedsforpligtelse under tilbuddet.
Kommunen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage en borger fra sin rådighedsforpligtelse, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.
Efter reglerne beregnes der ikke hjælp til en gift person, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder. Hvis ingen af ægtefællerne udnytter deres arbejdsmuligheder, beregnes der kun hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.