Arbejdsskade - erstatning for tab af erhvervsevne - årsløn
: lør jan 09, 2021 4:33 pmAnkestyrelsens principmeddelelse 2-20 om Arbejdsskade - Erstatning for tab af erhvervsevne - Årsløn - Mistet efterlønspræmie
Principmeddelelsen fastslår
Hvis en tilskadekommen var tilknyttet efterlønsordningen, kan en arbejdsskade betyde, at tilskadekomne ikke optjener de efterlønspræmier, som vedkommende ville have gjort, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Højesteret har i dommen offentliggjort som U. 2013.3120/2H afgjort, at mistet efterlønspræmie er ”erstatningsretligt værnet”. Østre Landsret har i dommen offentliggjort som FED. 2019.425 afgjort, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vurderer, om tilskadekomne har sandsynliggjort, at vedkommende ville have optjent efterlønspræmier, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og i givet fald, hvor mange.
Mistet efterlønspræmie tillægges kun ved fastsættelse af årslønnen. Der kan maksimalt tillægges fire præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie indgår ikke ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten.
Vurderingen af, om tilskadekomne har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden:
Hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket, hvis der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.
Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:
- Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
- Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
- Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
- Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet?
- Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
- Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
- Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38-14.
Sådan tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen:
Årsløn forstås begrebsmæssigt som indtægt i ét år (12 måneder). Derfor kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.
I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til det mistede antal præmieportioner, op til fire. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten:
Den mistede efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Mistet efterlønspræmie skal således ikke lægges til den forventede indtægt uden arbejdsskaden.
Den mistede efterlønspræmie skal kun indgå ved fastsættelsen af årslønnen. Derved medfører tillæg af den mistede efterlønspræmie til årslønnen, at selve erhvervsevnetabserstatningen (i kroner) bliver højere, end den ellers ville have været.
Dette følger af landsretsdommen FED. 2019.425, hvor der bl.a. står: ”Den årsløn, som danner grundlag for beregning (Ankestyrelsens fremhævelse) af erhvervsevnetabserstatningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie. ”
Højesteret anfører i U. 2013.3120/2H: ”Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, (skønsmæssig fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven, Ankestyrelsen bemærkning) ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt. ”
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at 1 års (fire præmieportioner) mistet efterlønspræmie skulle tillægges årslønnen, da tilskadekomne havde sandsynliggjort, at han ville have optjent efterlønspræmie frem til folkepensionsalderen, hvis han ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Præmieportionerne blev tillagt med deres niveau på skadestidspunktet. Dette medførte, at årslønnen blev højere end lovens maksimum. Årslønnen blev derfor fastsat til den maksimale årsløn for skadesåret. De mistede præmieportionerne skulle ikke tillægges den forventede indtægt uden arbejdsskaden. De havde derfor ikke betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Ankestyrelsen var derfor enig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Genoptagelse
Østre Landsretsdommen betyder, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, når tilskadekomne har påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Det betyder, at tilskadekomne, der har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen, med den begrundelse at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn.
Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn.
Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem. Vi vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvordan en tilskadekommen kan sandsynliggøre, at en arbejdsskade har hindret den tilskadekomne i at optjene efterlønspræmie. Vi har også gjort det for at tage stilling til, hvordan den mistede efterlønspræmie i givet fald skal tillægges årslønnen. Endeligt har vi behandlet sagen principielt for at tage stilling til, om mistet efterlønspræmie også har betydning for vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsskadesikring, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019.
• § 24, stk. 1 og 2, om årsløn
• § 17, stk. 1 og 2 om erhvervsvenetabsprocenten
• §17, stk. 6 om beregning af erhvervsvenetabserstatningens størrelse
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
Vi har ikke andre principafgørelser på området
Den konkrete afgørelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringskontrol har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen har udvidet prøvelsen til også at omfatte spørgsmålet om årsløn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 14. januar 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du har ret til 40 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Du har også ret til en løbende erstatning fra overgangen til efterløn og frem til kapitaliseringen.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
• Din årsløn er 505.000 kroner.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om årsløn, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen om erhvervsevnetab
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du som følge af arbejdsskaden har et tab af erhvervsevne på 40 procent.
Vi vurderer, at arbejdsskaden forhindrer dig i at tjene det samme som før arbejdsskaden. Arbejdsskaden forhindrer dig således i at arbejde som rørlægger og blikkenslager og har medført relevante skånebehov inden for andre fysisk aktive erhverv.
Du er som følge af erhvervssygdommen overgået til efterløn.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har skånehensyn over for knæbelastende, særligt knæliggende, arbejde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt, at du har fået slidgigt i begge dine knæ, som følge af dit arbejde. Det varige mén er vurderet til 12 procent.
Vi lægger også lagt vægt på, at du siden 1977 har arbejdet som rørlægger og blikkenslager.
Det er også indgået i vores vurdering, at du var 62 år, da du anmeldte din erhvervssygdom, og at vi på grund af din alder ikke kan stille nogen særlige krav til din omstillingsevne. Din indtjening forud for arbejdsskaden, var ca. 484.000 kroner. Dette svarer til en indtjening på ca. 505.000 kroner i 2019, hvis du ikke havde pådraget dig din erhvervssygdom.
Vi har nedenfor under afgørelsen om årsløn vurderet, at der skal tillægges mistet efterlønspræmie svarende til fire såkaldte præmieportioner. Vi vurderer, at der ikke skal tillægges mistet efterlønspræmie ved vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten. Vi har herved lagt vægt på, at de to domme på området (Højesteretsdom af 22. august 2013 (U. 2013.3120/2H) og Østre Landsretsdom af 12. oktober 2018 (FED. 2019.425Ø) kun udtaler, at mistet efterlønspræmie efter omstændighederne skal tillægges årslønnen, sådan at årslønnen bliver højere og dermed medfører en højere erstatning for tab af erhvervsevne i kroner.
Den beløbsmæssige størrelse af erhvervsevnetabet udregnes på følgende måde (lovens § 17, stk. 6) årsløn X 0,83 X erhvervsevnetabsprocenten. Dette er den årlige ydelse. Denne årlige ydelse skal så ganges med en kapitaliseringsfaktor (lovens § 27). Det betyder, at jo højere årslønnen er, jo højere bliver erhvervsevnetabserstatningen (i kroner).
Vi vurderer, at du på trods af dine knægener vil kunne arbejde fuld tid med ufaglært arbejde, hvor du ikke skal ligge på knæ eller sidde på hug. Vi vurderer, at du vil kunne tjene ca. 300.000 kr. ved sådant arbejde.
Det er til sidst indgået som et moment i vurderingen, at overgangen til efterløn som udgangspunkt alene kræver, at tilskadekomne opfylder et alderskrav og betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Der sker således ikke en vurdering af tilskadekomnes sociale eller helbredsmæssige situation eller en vurdering af tilskadekomnes erhvervsevne. Overgangen til efterløn indikerer således ikke i sig selv, om det er et tab af erhvervsevne, men det udelukker heller ikke, at arbejdsophøret og overgangen til efterløn kan anses for at være udtryk for en nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde. En afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne skal således afspejle arbejdsskadens reelle følger og sammenhængen med beslutningen om at gå på efterløn.
Om reglerne
Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er forringet med mindst 15 procent.
Når tilskadekomne efter arbejdsskaden er overgået til efterløn, foretager vi en skønsmæssig vurdering af, hvad tilskadekomne kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Denne indtjening sammenholder vi med, hvad tilskadekomne burde være i stand til at tjene med arbejdsskadens følger, hvis muligheden for efterløn ikke forelå.
Vi foretager en konkret vurdering ud fra, hvad vi med rimelighed kan forlange af tilskadekomne ud fra evner, uddannelse, alder samt muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, hvis muligheden for efterløn ikke forelå. Der er altid tale om en konkret vurdering.
Begrundelsen for afgørelsen om årsløn
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at din årsløn er 505.000 kroner.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi har fastsat din årsløn på baggrund af din indtjening 12 måneder forud for arbejdsskaden. Vi har tillagt fire efterlønspræmieportioner.
Din årsløn er fastsat ud fra oplysningerne fra e-indkomst om din indtægt i perioden 9. november 2015 til 6. november 2016.
Din samlede løn i dette år var 362.661,34 kr. Det samlede ATP-bidrag var 3.334, 20 kr.
Dit pensionsbidrag kan udregnes ved at tage udgangspunkt i punktet ”A-indkomst + eget ATP-bidrag m.v. og derfra fradrag ”bidragspligtig A-indkomst og dit eget ATP-bidrag. Dit eget ATP-bidrag udgør 1/3 af det samlede ATP-bidrag.
Regnestykket ser således ud:
403.050,62 – 362.661,34 kr. – (334,20/3) = 39.277, 88 kr.
Det fremgår af oplysninger fra din arbejdsgiver, at dit pensionsbidrag var 4 procent af lønnen og din arbejdsgivers pensionsbidrag var 8 procent af lønnen. Din arbejdsgivers pensionsbidrag var derfor det dobbelte af dit. Din arbejdsgivers pensionsbidrag var derfor 39.277,88 kr. X 2 = 78.555,76.
Din årsløn er herefter:
Løn
362.661,34 kr.
Samlet ATP-bidrag
3.334, 20 kr.
Dit pensionsbidrag
39.277,88 kr.
Din arbejdsgivers pensionsbidrag
78.555,76 kr.
I alt
483.829,18 kr.
Din årsløn fastsat på almindelig vis efter lovens § 24, stk. 1 er således 483.829,18 kr.
Vi vurder dog, at der til dette beløb skal tillægges mistet efterlønspræmie.
Du har fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 12. juli 2015, hvor du fyldte 61 år.
Du er født den 12. juli 1954. Din folkepensionsalder er derfor 66 år.
Du kunne have begyndt at optjene efterlønspræmie to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset. Det vil sige den 12. juli 2017.
Da du anmeldte din erhvervssygdom den 14. november 2016, havde du således endnu ikke påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie.
Du gik på efterløn den 17. juli 2017, hvor du lige var fyldt 62 år.
Du har oplyst, at du ikke før du pådrog dig din arbejdsskade, havde planer om at gå på efterløn. Du havde således heller ikke nogen aftale med din arbejdsgiver om at gå på efterløn. Din daværende arbejdsgiver oplyser heller ikke om nogen aftale om at gå efterløn.
Du har oplyst, at du arbejdede på fuld tid. Sammenholdt med oplysningerne i den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 24. februar 2017, ”branchekodeoversigt” (oversigt over indbetaling af ATP-bidrag), samt skatteoplysninger fra 2012 og fremefter, så har du haft en meget lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor du har arbejdet på fuld tid.
På baggrund af disse oplysninger finder vi det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du ville have fortsat med at arbejde i samme omfang som tidligere, frem til folkepensionsalderen, hvis du ikke havde pådraget dig din erhvervssygdom.
Årslønnen er begrebsmæssigt indtægten i ét år. Der skal derfor tillægges et års mistet efterlønspræmie, svarende til fire præmieportioner. Vi kan således ikke tillægge mere end fire præmieportioner, selvom du har mistet flere end fire præmieportioner, som følge af erhvervssygdommen.
Da din årsløn er fastsat i 2016-niveau skal præmieportionerne også tillægges med den værdi de havde i 2016.
En præmieportion var i 2016 13.042 kr. Fire præmieportioner svarer således til 4 X 13.042 kr. = 52.168 kr.
Din årsløn er herefter 52.168 kr. + 483.829,18 kr. = 535.997,18 kr.
I loven er der dog en grænse for, hvor høj årslønnen kan være. Dette fremgår af lovens § 24, stk. 4.
I 2016 var denne grænse 505.000 kr.
Da din samlede indtægt var over denne grænse fastsætter vi din årsløn til 505.000 kr.
Oplysningerne fremgår særligt af skatteoplysninger fra 2012 til 2016, arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 24. februar 2017, ”branchekodeoversigt” (oversigt over indbetaling af ATP-bidrag), din besvarelse af spørgeskema af 10. september 2018, vedlagt efterlønsbevis, og din tidligere arbejdsgivers besvarelse af spørgeskema af 4. oktober 2018.
Om reglerne
Tilskadekomnes årsløn er som hovedregel den samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden.
Årslønnen fastsættes efter totalindkomstprincippet. Det vil sige, at alle indtægter fra arbejde indgår i vurderingen, og at det er uden betydning, om der er tale om løn fra en eller flere arbejdsgivere, fra hoved- eller bierhverv, fra overarbejde eller fra individuelle tillæg.
Årslønnen bliver fastsat efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold gør sig gældende, eller hvis indtjeningen i året forud for arbejdsskaden ikke er retvisende for tilskadekomnes reelle indtjeningsevne.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Principmeddelelsen fastslår
Hvis en tilskadekommen var tilknyttet efterlønsordningen, kan en arbejdsskade betyde, at tilskadekomne ikke optjener de efterlønspræmier, som vedkommende ville have gjort, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Højesteret har i dommen offentliggjort som U. 2013.3120/2H afgjort, at mistet efterlønspræmie er ”erstatningsretligt værnet”. Østre Landsret har i dommen offentliggjort som FED. 2019.425 afgjort, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vurderer, om tilskadekomne har sandsynliggjort, at vedkommende ville have optjent efterlønspræmier, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og i givet fald, hvor mange.
Mistet efterlønspræmie tillægges kun ved fastsættelse af årslønnen. Der kan maksimalt tillægges fire præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie indgår ikke ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten.
Vurderingen af, om tilskadekomne har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden:
Hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket, hvis der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.
Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:
- Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
- Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
- Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
- Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet?
- Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
- Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
- Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38-14.
Sådan tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen:
Årsløn forstås begrebsmæssigt som indtægt i ét år (12 måneder). Derfor kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.
I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til det mistede antal præmieportioner, op til fire. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten:
Den mistede efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Mistet efterlønspræmie skal således ikke lægges til den forventede indtægt uden arbejdsskaden.
Den mistede efterlønspræmie skal kun indgå ved fastsættelsen af årslønnen. Derved medfører tillæg af den mistede efterlønspræmie til årslønnen, at selve erhvervsevnetabserstatningen (i kroner) bliver højere, end den ellers ville have været.
Dette følger af landsretsdommen FED. 2019.425, hvor der bl.a. står: ”Den årsløn, som danner grundlag for beregning (Ankestyrelsens fremhævelse) af erhvervsevnetabserstatningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie. ”
Højesteret anfører i U. 2013.3120/2H: ”Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, (skønsmæssig fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven, Ankestyrelsen bemærkning) ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt. ”
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at 1 års (fire præmieportioner) mistet efterlønspræmie skulle tillægges årslønnen, da tilskadekomne havde sandsynliggjort, at han ville have optjent efterlønspræmie frem til folkepensionsalderen, hvis han ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Præmieportionerne blev tillagt med deres niveau på skadestidspunktet. Dette medførte, at årslønnen blev højere end lovens maksimum. Årslønnen blev derfor fastsat til den maksimale årsløn for skadesåret. De mistede præmieportionerne skulle ikke tillægges den forventede indtægt uden arbejdsskaden. De havde derfor ikke betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Ankestyrelsen var derfor enig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Genoptagelse
Østre Landsretsdommen betyder, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, når tilskadekomne har påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Det betyder, at tilskadekomne, der har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen, med den begrundelse at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn.
Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn.
Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem. Vi vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvordan en tilskadekommen kan sandsynliggøre, at en arbejdsskade har hindret den tilskadekomne i at optjene efterlønspræmie. Vi har også gjort det for at tage stilling til, hvordan den mistede efterlønspræmie i givet fald skal tillægges årslønnen. Endeligt har vi behandlet sagen principielt for at tage stilling til, om mistet efterlønspræmie også har betydning for vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsskadesikring, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019.
• § 24, stk. 1 og 2, om årsløn
• § 17, stk. 1 og 2 om erhvervsvenetabsprocenten
• §17, stk. 6 om beregning af erhvervsvenetabserstatningens størrelse
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
Vi har ikke andre principafgørelser på området
Den konkrete afgørelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringskontrol har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen har udvidet prøvelsen til også at omfatte spørgsmålet om årsløn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 14. januar 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du har ret til 40 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Du har også ret til en løbende erstatning fra overgangen til efterløn og frem til kapitaliseringen.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
• Din årsløn er 505.000 kroner.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om årsløn, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen om erhvervsevnetab
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du som følge af arbejdsskaden har et tab af erhvervsevne på 40 procent.
Vi vurderer, at arbejdsskaden forhindrer dig i at tjene det samme som før arbejdsskaden. Arbejdsskaden forhindrer dig således i at arbejde som rørlægger og blikkenslager og har medført relevante skånebehov inden for andre fysisk aktive erhverv.
Du er som følge af erhvervssygdommen overgået til efterløn.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har skånehensyn over for knæbelastende, særligt knæliggende, arbejde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt, at du har fået slidgigt i begge dine knæ, som følge af dit arbejde. Det varige mén er vurderet til 12 procent.
Vi lægger også lagt vægt på, at du siden 1977 har arbejdet som rørlægger og blikkenslager.
Det er også indgået i vores vurdering, at du var 62 år, da du anmeldte din erhvervssygdom, og at vi på grund af din alder ikke kan stille nogen særlige krav til din omstillingsevne. Din indtjening forud for arbejdsskaden, var ca. 484.000 kroner. Dette svarer til en indtjening på ca. 505.000 kroner i 2019, hvis du ikke havde pådraget dig din erhvervssygdom.
Vi har nedenfor under afgørelsen om årsløn vurderet, at der skal tillægges mistet efterlønspræmie svarende til fire såkaldte præmieportioner. Vi vurderer, at der ikke skal tillægges mistet efterlønspræmie ved vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten. Vi har herved lagt vægt på, at de to domme på området (Højesteretsdom af 22. august 2013 (U. 2013.3120/2H) og Østre Landsretsdom af 12. oktober 2018 (FED. 2019.425Ø) kun udtaler, at mistet efterlønspræmie efter omstændighederne skal tillægges årslønnen, sådan at årslønnen bliver højere og dermed medfører en højere erstatning for tab af erhvervsevne i kroner.
Den beløbsmæssige størrelse af erhvervsevnetabet udregnes på følgende måde (lovens § 17, stk. 6) årsløn X 0,83 X erhvervsevnetabsprocenten. Dette er den årlige ydelse. Denne årlige ydelse skal så ganges med en kapitaliseringsfaktor (lovens § 27). Det betyder, at jo højere årslønnen er, jo højere bliver erhvervsevnetabserstatningen (i kroner).
Vi vurderer, at du på trods af dine knægener vil kunne arbejde fuld tid med ufaglært arbejde, hvor du ikke skal ligge på knæ eller sidde på hug. Vi vurderer, at du vil kunne tjene ca. 300.000 kr. ved sådant arbejde.
Det er til sidst indgået som et moment i vurderingen, at overgangen til efterløn som udgangspunkt alene kræver, at tilskadekomne opfylder et alderskrav og betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Der sker således ikke en vurdering af tilskadekomnes sociale eller helbredsmæssige situation eller en vurdering af tilskadekomnes erhvervsevne. Overgangen til efterløn indikerer således ikke i sig selv, om det er et tab af erhvervsevne, men det udelukker heller ikke, at arbejdsophøret og overgangen til efterløn kan anses for at være udtryk for en nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde. En afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne skal således afspejle arbejdsskadens reelle følger og sammenhængen med beslutningen om at gå på efterløn.
Om reglerne
Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er forringet med mindst 15 procent.
Når tilskadekomne efter arbejdsskaden er overgået til efterløn, foretager vi en skønsmæssig vurdering af, hvad tilskadekomne kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Denne indtjening sammenholder vi med, hvad tilskadekomne burde være i stand til at tjene med arbejdsskadens følger, hvis muligheden for efterløn ikke forelå.
Vi foretager en konkret vurdering ud fra, hvad vi med rimelighed kan forlange af tilskadekomne ud fra evner, uddannelse, alder samt muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, hvis muligheden for efterløn ikke forelå. Der er altid tale om en konkret vurdering.
Begrundelsen for afgørelsen om årsløn
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at din årsløn er 505.000 kroner.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi har fastsat din årsløn på baggrund af din indtjening 12 måneder forud for arbejdsskaden. Vi har tillagt fire efterlønspræmieportioner.
Din årsløn er fastsat ud fra oplysningerne fra e-indkomst om din indtægt i perioden 9. november 2015 til 6. november 2016.
Din samlede løn i dette år var 362.661,34 kr. Det samlede ATP-bidrag var 3.334, 20 kr.
Dit pensionsbidrag kan udregnes ved at tage udgangspunkt i punktet ”A-indkomst + eget ATP-bidrag m.v. og derfra fradrag ”bidragspligtig A-indkomst og dit eget ATP-bidrag. Dit eget ATP-bidrag udgør 1/3 af det samlede ATP-bidrag.
Regnestykket ser således ud:
403.050,62 – 362.661,34 kr. – (334,20/3) = 39.277, 88 kr.
Det fremgår af oplysninger fra din arbejdsgiver, at dit pensionsbidrag var 4 procent af lønnen og din arbejdsgivers pensionsbidrag var 8 procent af lønnen. Din arbejdsgivers pensionsbidrag var derfor det dobbelte af dit. Din arbejdsgivers pensionsbidrag var derfor 39.277,88 kr. X 2 = 78.555,76.
Din årsløn er herefter:
Løn
362.661,34 kr.
Samlet ATP-bidrag
3.334, 20 kr.
Dit pensionsbidrag
39.277,88 kr.
Din arbejdsgivers pensionsbidrag
78.555,76 kr.
I alt
483.829,18 kr.
Din årsløn fastsat på almindelig vis efter lovens § 24, stk. 1 er således 483.829,18 kr.
Vi vurder dog, at der til dette beløb skal tillægges mistet efterlønspræmie.
Du har fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 12. juli 2015, hvor du fyldte 61 år.
Du er født den 12. juli 1954. Din folkepensionsalder er derfor 66 år.
Du kunne have begyndt at optjene efterlønspræmie to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset. Det vil sige den 12. juli 2017.
Da du anmeldte din erhvervssygdom den 14. november 2016, havde du således endnu ikke påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie.
Du gik på efterløn den 17. juli 2017, hvor du lige var fyldt 62 år.
Du har oplyst, at du ikke før du pådrog dig din arbejdsskade, havde planer om at gå på efterløn. Du havde således heller ikke nogen aftale med din arbejdsgiver om at gå på efterløn. Din daværende arbejdsgiver oplyser heller ikke om nogen aftale om at gå efterløn.
Du har oplyst, at du arbejdede på fuld tid. Sammenholdt med oplysningerne i den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 24. februar 2017, ”branchekodeoversigt” (oversigt over indbetaling af ATP-bidrag), samt skatteoplysninger fra 2012 og fremefter, så har du haft en meget lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor du har arbejdet på fuld tid.
På baggrund af disse oplysninger finder vi det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du ville have fortsat med at arbejde i samme omfang som tidligere, frem til folkepensionsalderen, hvis du ikke havde pådraget dig din erhvervssygdom.
Årslønnen er begrebsmæssigt indtægten i ét år. Der skal derfor tillægges et års mistet efterlønspræmie, svarende til fire præmieportioner. Vi kan således ikke tillægge mere end fire præmieportioner, selvom du har mistet flere end fire præmieportioner, som følge af erhvervssygdommen.
Da din årsløn er fastsat i 2016-niveau skal præmieportionerne også tillægges med den værdi de havde i 2016.
En præmieportion var i 2016 13.042 kr. Fire præmieportioner svarer således til 4 X 13.042 kr. = 52.168 kr.
Din årsløn er herefter 52.168 kr. + 483.829,18 kr. = 535.997,18 kr.
I loven er der dog en grænse for, hvor høj årslønnen kan være. Dette fremgår af lovens § 24, stk. 4.
I 2016 var denne grænse 505.000 kr.
Da din samlede indtægt var over denne grænse fastsætter vi din årsløn til 505.000 kr.
Oplysningerne fremgår særligt af skatteoplysninger fra 2012 til 2016, arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 24. februar 2017, ”branchekodeoversigt” (oversigt over indbetaling af ATP-bidrag), din besvarelse af spørgeskema af 10. september 2018, vedlagt efterlønsbevis, og din tidligere arbejdsgivers besvarelse af spørgeskema af 4. oktober 2018.
Om reglerne
Tilskadekomnes årsløn er som hovedregel den samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden.
Årslønnen fastsættes efter totalindkomstprincippet. Det vil sige, at alle indtægter fra arbejde indgår i vurderingen, og at det er uden betydning, om der er tale om løn fra en eller flere arbejdsgivere, fra hoved- eller bierhverv, fra overarbejde eller fra individuelle tillæg.
Årslønnen bliver fastsat efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold gør sig gældende, eller hvis indtjeningen i året forud for arbejdsskaden ikke er retvisende for tilskadekomnes reelle indtjeningsevne.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.