Side 1 af 1

Arbejdsskade - Fleksjob - Beregning af timeantal

Indlæg: tors dec 10, 2015 9:16 pm
af Louise Schelde
Ankestyrelsens principafgørelse 87-15 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - fleksjob - beregning - timeantal

Resumé:
Tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, fastsættes på baggrund af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og den ydelse, som skadelidte får for fleksjobbet.
Ved beregningen af skadelidtes erhvervsevne skal der derfor lægges vægt på den løn, som skadelidte har i fleksjobbet, og ikke timetallet. Dette gælder uanset, at arbejdsprøvningen har vist, at skadelidte var i stand til at arbejde flere timer end fleksjobaftalen lyder på.
Ved vurdering af om en skadelidt, der er i fleksjob, har et tab af erhvervsevne, skal der ske en ren lønsammenligning. Der er tale om en undtagelse til lovens almindelige udgangspunkt om, at der sker en skønsmæssig vurdering af tab af erhvervsevne.
Når der til beregning af skadelidtes erhvervsevnetab skal ske en lønsammenligning mellem den indtjening, som skadelidte ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og indtjeningen i fleksjobbet inklusiv tilskuddet fra kommunen, skal der tages udgangspunkt i skadelidtes reelle indkomst i det af kommunen godkendte fleksjob. Det har som udgangspunkt ingen betydning, hvilket antal timer en arbejdsprøvning har vist, at den skadelidte kan arbejde. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for at fastsætte den aktuelle indtægt skønsmæssigt.
I den konkrete sag havde skadelidtes arbejdsprøvning vist, at hun kunne arbejde 12-15 timer om ugen. Kommunen godkendte fleksjobaftalen, hvor skadelidtes arbejdstid var sat til 10 timer om ugen.

Lovgivning:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14 marts 2013 - § 17a.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at fastslå, om der ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet efter § 17a alene skal ske en lønsammenligning.

2. Reglerne

§ 17a fastslår, at tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

3. Andre principafgørelser

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

15-14: Principafgørelsen fastslår, at når en person efter en arbejdsskade er tilkendt fleksjob, kan erstatningen fastsættes for et blivende erhvervsevnetab på 15 %, selv om lønnedgangen er lidt mindre end 15 %.

U-15-08: Principafgørelsen fastslår, at erstatningen for tab af erhvervsevne til en skadelidt i fleksjob fastsættes på grundlag af forskellen mellem, hvad skadelidte kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og indtjeningen i fleksjobbet.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 30. april 2014.

Resultatet er

• Vi har truffet en midlertidig afgørelse, hvorefter du er berettiget til 45 procent i erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse
Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at tage spørgsmålet om tab af erhvervsevne op til revision straks. Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen har truffet en midlertidig afgørelse, hvorefter du er berettiget til et tab af erhvervsevne på 45 procent som løbende ydelse, mens du er i fleksjob hos Y fritidsskole for Udviklingshæmmede.

Vi har fastsat dit erhvervsevnetab til forskellen mellem den indtjening, du ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket og indtjeningen i fleksjobbet inklusiv tilskuddet fra kommunen.

Vi er opmærksomme på, at din arbejdsprøvning har vist, at du er i stand til at arbejde mellem 12 til 15 timer ugentlig.

Vi vurderer imidlertid, at der ved beregningen af dit erhvervsevnetab skal lægges vægt på hvilken løn, du modtager i fleksjobbet og tilskuddet fra kommunen, selvom at arbejdsprøvning har vist, at du var i stand til at klare flere arbejdstimer.

Vi har lagt vægt på, at der efter arbejdsskadesikringslovens § 17a, stk. 3 ved beregning af en tilskadekomnes erhvervsevnetab skal ske en indtægtsberegning, hvor det er den tilskadekomnes reelle indkomst, der skal lægges til grund. Ordlyden af § 17a, stk. 3 hjemler ikke mulighed for at fastsætte den aktuelle indtægt skønsmæssigt på baggrund af en vurdering af skadelidtes arbejdsevne.

Erstatningen er fastsat som en midlertidig erstatning, da der er tale om et midlertidigt fleksjob, som du er visiteret til efter 1. januar 2013.

Om indtjeningen hvis arbejdsskaden ikke var sket

Vi skønner, at du ville have kunne tjene omkring 492.089 kroner om året, hvis arbejdsskaden ikke var sket.

Vi har taget udgangspunkt i den opregulerede årsløn. Arbejdsskadestyrelsen har fastsat din årsløn til 452.000 kroner. Årslønnen blev fastsat på baggrund af din indtægt i 2009, da du var på orlov i noget af 2010, hvorefter denne blev opreguleret til 2010. Herefter blev beregnet din samlede indtjening ved arbejde 12 måneder før skaden den 25. august 2010 ved at anvende 4/12 af din samlede indtjening i 2009 og 8/12 af den opregulerede indkomst i 2010.

Din indtjening er beregnet ud fra din indtægt som socialpædagog hos din hovedarbejdsgiver, X, en institution for udviklingshæmmede og dit bijob hos Y, en fritidsskole, hvor du var leder og underviser.

Din indtægt på 452.000 kroner i år 2010 er opreguleret til 2014 niveau, som udgør til 492.089 kroner

Om indtjeningen i fleksjobbet

Vi vurderer, at din årlige indtjening i fleksjobbet hos Y fritidsskole for Udviklingshæmmede inklusiv tilskuddet fra kommunen er 277.573 kroner.

Vi har taget udgangspunkt i lønseddel fra februar 2014.

Følgende tal er indgået i beregningen:

Bidragspligtig A-indkomst = 7.601, 80 kroner

ATP-bidrag = 60 kroner

Pensionsbidrag = 785,27 kroner

Tilskuddet fra kommunen = 14.684 kroner

I alt = 23.131 kroner

Omregnet til 12 måneder giver det 277.573 kroner, den samlede indtægt i fleksjobbet.

Om lønnedgangen i procent

Lønforskellen svarer til en procentvis lønnedgang på 45 procent.

492.089 kroner – 277.573 / 492.089 * 100 = 43,6 procent.

Vi afrunder procenten til nærmeste tal deleligt med 5. Vi har derfor fastsat dit midlertidige erhvervsevnetab til 45 procent.

Oplysningerne fremgår særligt af sociale akter fra A Kommune, beregningsoversigt for februar måned fra A Kommune, mail fra dig af 14. marts 2014 med lønseddel og telefonrapport- samtale med A Kommune- af 25. april 2014.

Om reglerne

Erstatning for tab af erhvervsevne kræver, at arbejdsskaden varigt har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Tabet skal være mindst 15 procent.

Hvis tilskadekomne efter 1. januar 2013 bliver visiteret til fleksjob som følge af en arbejdsskade, har tilskadekomne ret til midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne svarende til forskellen mellem indtjeningen i fleksjobbet og den hypotetiske indtægt, tilskadekomne ville have haft, hvis skaden ikke var sket.

Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.

Der er tale om en undtagelse til lovens almindelige udgangspunkt om, at der sker en skønsmæssig vurdering af tab af erhvervsevne.