Side 1 af 1

Tabt arbejdsfortjeneste - beregning - ydelsesloft

Indlæg: ons jul 03, 2013 6:37 pm
af Louise Schelde
Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 86-13 truffet afgørelse om beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Se uddrag af sagen nedenfor.

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Ydelsesloft for tabt arbejdsfortjeneste
Ydelsesloftet i servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste fandt ikke anvendelse i en sag, hvor ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste var indgivet før den 1. januar 2011.

Selv om der indtil genvurdering af behovet i januar 2012 ikke var udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skulle ydelsesloftet ikke anvendes ved beregningen af størrelsen af den tabte arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af ikrafttrædelsesbestemmelsen i ændringsloven, hvoraf det fremgår, at loven trådte i kraft den 1. januar 2011, og at ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, hvornår reglerne om ydelsesloft i servicelovens § 42 skal anvendes ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste. I sagen var der søgt om tabt arbejdsfortjeneste før 1. januar 2011 og kommunen havde truffet afgørelse om, at der var ret til tabt arbejdsfortjeneste efter behov i 4 timer om måneden, men der var ikke udbetalt ydelser i 2010.

2. Reglerne

Lov om social service § 42 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog således at der ved ændring af loven med virkning fra 1. januar 2011 blev indsat et ydelsesloft.

Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service § 2, hvoraf det fremgår, at loven (ændringsloven om ydelsesloft) træder i kraft den 1. januar 2011, og at ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom nr. 649 af 25. juni 2012 - § 23, stk. 3.

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom nr. 1198 af 15. oktober 2007 - §§ 6-9

3. Andre Principafgørelser

Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-24-08: Heraf fremgår det, at tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset medmindre, der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Der var i sagen ikke truffet nogen aftale herom.

4. Den konkrete afgørelse

Afgørelse:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt reglerne om ydelsesloft skal anvendes ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når der ikke er udbetalt ydelser i 2010.

Resultatet er

• det er ikke af afgørende betydning, om der blev udbetalt ydelser i 2010

• reglerne om ydelsesloftet skal ikke anvendes

Det betyder, at kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på grundlag af reglerne, som gjaldt inden 1. januar 2011.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at reglerne om ydelsesloftet i lov om social service § 42, stk. 2, som trådte i kraft 1. januar 2011, ikke skal anvendes ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste for NN og NN.

Vi har lagt vægt på, at ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste blev indgivet inden 1. januar 2011.

Henset til ikrafttrædelsesbestemmelsen og til bemærkningerne til lov nr. 1613 af 22. december 2010 finder vi, at der ikke der kan lægges afgørende vægt på, om der har været udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010.

Vi finder på denne baggrund, at A Kommune ved afgørelse af 16. januar 2012 skulle have vurderet NN og NNs sag på baggrund af indtægten forud for den 1. december 2010, hvor de påbegyndte ordningen om tabt arbejdsfortjeneste.

Reglerne om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fremgår af servicelovens § 42.

Vi henviser til, at der ved lov nr. 1613 af 22. december 2010 blev indsat en bestemmelse i lovens § 42, stk. 2, således at der blev indført et loft over hvor meget der maksimalt kunne ydes som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Af lovens ikrafttrædelsesbestemmelser fremgår det, at loven trådte i kraft den 1. januar 2011, og at ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 …, indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Af bemærkningerne til ændringen i servicelovens § 42, fremgår det bl.a., at det foreslås, at ydelsesloftet på 19.613 kr. om måneden alene skal gælde for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der indgives efter den 1. januar 2011.

Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at familier, der aktuelt modtager tabt arbejdsfortjeneste enten i hele eller dele af deres arbejdstid, ikke berøres af forslaget om indførelse af ydelsesloftet. Disse familier, der er gået ind i ordningen med tabt arbejdsfortjeneste ud fra bestemte økonomiske forudsætninger, foreslås derfor ikke at blive berørt af regelændringen.

Det foreslås derfor, at borgere, der i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ved ansøgninger indgivet efter den 1. januar 2011 vil være omfattet af de nugældende beregningsregler, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt. Dette foreslås at gælde uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010, f.eks. også ved udbetaling af hjælp på enkeltdage i forbindelse med barnets ambulante hospitalsbesøg. For denne gruppe borgere vil det foreslåede ydelsesloft dermed heller ikke gælde. Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis forældrene efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden.

Det forhold, at der i bemærkningerne og i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom § 23, stk. 3 tales om "udbetalt tabt arbejdsfortjeneste" kan ikke føre til et andet resultat. Det er herved vores vurdering, at ikrafttrædelsesbestemmelsen er så klar, at den usikkerhed formuleringen i bemærkningerne sammenholdt med bekendtgørelsen kan give anledning til, ikke kan ændre den umiddelbare forståelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen.

I den foreliggende sag fik NN og NN den 1. december 2010 bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage til at passe datteren de dage, hvor hun ikke kunne gå i skole på grund af angst. Behovet blev skønnet til 4 dage månedligt. Bevillingen skulle revurderes i oktober 2011.

Bemærkninger til klagen

A Kommune har henvist til Socialministeriets skrivelse af 27. januar 2011 om uddybende orientering om lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste).

Kommunen ønsker er vurdering af, hvorvidt det er bevilling eller udbetaling før 1. januar 2011, som er afgørende for hvilken beregningsregel, som finder anvendelse. Hvis det er bevilling, som er afgørende ønsker kommunen oplyst, hvor lang tid efter bevillingstidspunktet en borger vil være omfattet af de hidtidige regler.

Vi bemærker, at der ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er tale om en løbende bevilling, som først ophører eller bliver ændret, når der bliver truffet afgørelse herom. Den revurdering af ydelsen, som skulle ske i oktober 2011 betød ikke, at bevillingen ophørte på et på forhånd fastsat tidspunkt.