Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Sagsbehandler bruger nedsættende tale

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Sagsbehandler bruger nedsættende tale

Indlægaf Imannuel » tirs sep 29, 2020 4:13 pm

Jeg er pt. på kontanthjælp og visiteret som aktivitetsparat, bla. pga. misbrugsproblemer. Min sagsbehandler er ikke uddannet socialrådgiver men har en baggrund i erhvervslivet indenfor salg og marketing. Jeg vil mene at sagsbehandlere skal holde sig til en vis objektivitet, men vedkommende lægger ikke skjul på at have et stærkt borgerligt ideologisk tilhørsforhold og mener at jeg "bare skal tage mig sammen".

Hvor filmen helt knækker er at vedkommende specifikt har sagt til mig: "Du er en kylling!". Her vil jeg mene at dette er en uacceptabel ringeagtsytrelse. På et tidspunk siger han direkte til mig: "Sådan én som dig, jeg kan godt love dig for at jeg senere fortæller mine kolleger PRÆCIS hvad jeg mener om dig, ham dér han er kraftedeme en... (her knytter han højre hånd og slår den ned i sin venstre håndflade)". Han har blandt andet også sagt: "Det kan ikke passe at skatteyderne skal betale for at du drikker dig stiv hver dag!", hvilket jeg vil mene er en klart politisk ideologisk baseret udmelding, som han skal holde for sig selv, og som forøvrigt har karakter af udskamning og kun kan tjene til at underminere mit selvværd.

Kan det virkelig passe at denne opførsel og disse udtalelser er i orden, sådan rent juridisk? Er der ikke nogen retningslinjer omkring objektivitet?
Imannuel
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tirs sep 29, 2020 3:53 pm

Re: Sagsbehandler bruger nedsættende tale

Indlægaf Rikke - frivillig » tirs nov 03, 2020 9:02 pm

Kære Immanuel.

Den adfærd du beskriver er naturligvis fuldstændig uacceptabel og må ikke finde sted.
Jeg vil anbefale, at du beder om at få ført lignende til notat i sagen, så du har mulighed for at reagere på dette og anmode kommunen om at tage stilling til, hvorvidt dette er måden at møde borgerne på og skabe samarbejde (som jo er særdeles vanskeligt at etablere, såfremt dette er måden man kommunikerer på).

Hvis du lægger vægt på, at du ønsker støtte og hjælp til en videre afklaring af dine muligheder, på trods af eventuelle misbrugsproblemer (som kommunen jo også er forpligtet til at tilbyde hjælp og støtte til, jf. Servicelovens bestemmelser) og anmoder om skriftlige referater fra møderne, så du kan bruge dette i arbejdet fremover for at skabe en ordentlighed og udvikling i forløbet.

De bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder
Rikke - frivillig
 
Indlæg: 46
Tilmeldt: man nov 25, 2019 2:13 pm


Tilbage til Juridisk forum til kontanthjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst